Skip to main content
Uge 51, 2011

Hjerteafdelingerne lever op til standarden for god behandling

Samlet set er behandling af hjertesygdom i Danmark fortsat af høj og ensartet kvalitet. Det viser nye resultater om kardiologiske og hjertekirurgiske indgreb fra Dansk Hjerteregister, som offentliggøres i dag.

Dansk Hjerteregister er en landsdækkende klinisk database, som følger behandlingsindsatsen for patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjerteklapsygdom; sygdomme som uden behandling er forbundet med nedsat livskvalitet, sygelighed og tidlig død. Iskæmisk hjertesygdom er en af de hyppigste årsager til død og hospitalsindlæggelse i Danmark. Registeret overvåger landets kardiologiske og kirurgiske afdelinger i forhold til bl.a. ballonudvidelse (PCI), bypassoperationer (CABG) og hjerteklapoperationer. Indgrebene foretages fordi de ret udført kan bedre livskvaliteten og livslængden, men indebærer i sig selv en risiko og det er derfor vigtigt at dødeligheden monitoreres nøje. Fagspecialister har på baggrund af udenlandske og danske erfaringer fastsat standarder for god behandling i forhold til indgrebene.

Figuren viser, at behandlingen på landets kardiologiske og kirurgiske afdelinger ligger indenfor den fastsatte standard for god behandling for alle indgreb vurderet i forhold til død inden 30 dage efter operationen.

Indeks for god kvalitet i behandlingerne: Ballonudvidelse, by-pass operation, hjerteklapoperation og hjerteklapoperation med samtidig CABG

EuroSCORE=Risikoscore vurderet ud fra helbredsmæssige forhold inden operationen

Vil du læse mere?

Find databasen her

Redaktionen afsluttet: 21.12.2011