Motionsaktive gravide får ikke for små børn
Motion og fostervækst
Kvinder, der dyrker motion under graviditeten, føder oftere normalvægtige børn end ikke-aktive kvinder. Det er hovedresultatet af en stor dansk undersøgelse, som sammenligner fødselsvægten hos børn født af kvinder, der dyrkede motion, med børn hvis mødre ikke var motionsaktive under graviditeten. Undersøgelsen viste, at de motionerende kvinder var lidt mindre tilbøjelige til at føde børn, der var meget små eller meget store ved fødslen (defineret som børn med en fødselsvægt blandt de hhv. 10% laveste og 10% højeste i en given graviditetsuge).
En biologisk forklaring på, at motionerende kvinder oftere føder normalvægtige børn, kan være, at motion har en normaliserende virkning på moderens og fosterets blodsukkerniveau. Herved nedsættes moderens risiko for graviditetssukkersyge og dermed også hendes risiko for at føde et barn i den tungeste ende af spektret.
Når det er interessant at undersøge sammenhængen mellem moderens motion og barnets fødselsvægt, er det blandt andet pga. en bekymring for, om fosterets ilttilførsel reduceres under moderens motion. Ved fysisk træning sker der en omfordeling af ilttransporten i kroppen, således at de arbejdende muskler tildeles ekstra ilt, måske på bekostning af ilt til moderkagen og fosteret. Undersøgelsen her tyder ikke på, at dette er et problem for fosteret. En mulig forklaring på, at de aktive kvinder i undersøgelsen ikke føder 'for små' børn, kan nemlig omvendt være, at motion påvirker moderens kredsløb generelt i en hensigtsmæssig retning, og at der derved sker en forbedret ilttilførsel til moderkagen og fosteret.
Når der skal rådgives om fysisk aktivitet under graviditeten, må man tage mange forskellige forhold i betragtning, men resultaterne fra denne undersøgelse støtter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at gravide kvinder bør være fysisk aktive. Raske, gravide kvinder anbefales minimum 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen, men hidtil har forskning på området været sparsom.
Undersøgelsen bygger på 79.692 nyfødte børns fødselsvægt, længde, hovedomfang, maveomfang samt vægten af moderkagen. Disse er alle indikatorer for barnets vækst i fostertilværelsen, og når man undersøgte disse faktorer hver især, var der kun ubetydelige gennemsnitlige forskellige på børnenes størrelse blandt motionerende kvinder sammenlignet med dem, der ikke dyrkede motion. Oplysningerne er indsamlet via omfattende telefoninterviews i perioden 1996-2002 i den store Bedre sundhed for mor og barn-undersøgelse, og er sammenkoblet med data om barnets størrelse ved fødslen fra Det Medicinske Fødselsregister. I analyserne er der taget højde for, at fysisk aktive kvinder adskiller sig fra ikke-aktive kvinder på en række områder, fx vedr. livsstil, helbred og uddannelse. Mængde og type af motion blev også analyseret, men dette ændrede ikke på undersøgelsens konklusion.