Unge i fitnessmiljøet bliver grebet af den disciplin, struktur og følelse af kontrol, som deres træning giver dem
Unge i fitnessmiljøet bliver så grebet af ”kropsarbejdet” og følelsen af kontrol, at træningen bliver hele omdrejningspunktet i deres liv
Det starter måske med, at de unge begynder at gå i et fitnesscenter, fordi de er utilfreds med deres krop, vil tabe sig eller har en skade, som skal genoptrænes.
Men efter noget tid bliver nogle så grebet af "kropsarbejdet" og den følelse af kontrol og tilfredsstillelse, det giver at forme kroppen, at træningen bliver hele omdrejningspunktet i deres liv. De begynder at bruge al deres fritid i fitnesscentret og på at træne og blive fit eller muskuløs og på at tilberede og spise den helt rigtige kost i de rette mængder.
Det hårde arbejde og den disciplin og selvkontrol, som det kræver, giver de unge mere selvværd og er med til at forme drømmene om deres fremtid.
Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Studiet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Youth Studies. Det bygger på interviews med 15 unge i alderen 16-23 år af begge køn.
"Nogle af de unge i fitnessmiljøet, som vi har talt med, står tidligt op morgenen for at træne inden skole, og de tager i fitnesscentret igen efter skole. De træner fem til syv dage om ugen og op til tre timer om dagen. De er meget dedikerede og ekstremt disciplinerede omkring deres træning og kost. De har fuldstændig styr på, hvornår de skal spise, og hvad de skal spise for at kunne træne bedre. De vejer deres mad og ved præcist, hvor mange gram de skal have af eksempelvis tun, bønner, kylling og bananer for at få den helt nøjagtige fordeling af proteiner og kulhydrater og fedt," siger en af forskerne bag undersøgelsen, Pia Vivian Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed.
Bedre trivsel og styrket selvværd
Den rette kost og de mange timer i træningsmaskinerne giver ikke kun de unge en veltrænet krop. De bliver også gladere af at træne meget, de sover bedre og er mere afslappede. Samtidig finder de også stor tilfredsstillelse i at kunne udøve den disciplin og selvkontrol, som den hårde træning og den stramme kostplan kræver.
"At mestre selvdisciplin giver de unge en oplevelse af at være rigtig god til noget. De får en masse selvtillid, hvilket er positivt. De får også et fællesskab i fitnesscentret omkring kropsarbejdet, og fitnesscentret bliver ofte det sted, hvor de hænger ud efter skoletid. De udveksler erfaringer og rådgiver hinanden. Samtidig giver deres muskuløse krop og deres dedikation en masse opmærksomhed og anerkendelse både fra de andre i centret og fra deres øvrige omgangskreds," siger Pia Vivian Pedersen.
Kropsarbejdet styrker også de unges selvværd. Som en af de unge i undersøgelsen siger:
"Inden jeg startede med at træne, var det standard teenager. Måske lidt halvdårligt selvværd, lidt ynkelig faktisk. I dag er jeg stolt. Går med opløftet hoved. Og jeg er stolt over at være den, jeg er, på grund af det her. Jeg er god til noget… jeg er rigtig god til noget." (Ung mand, 18 år)
Kropsarbejde og fremtidsdrømme
De unge i undersøgelsen vil også i fremtiden arbejde med deres eller andres kroppe. Deres drømme om fremtidige jobs er formet at deres stærke dedikation til deres kropsarbejde. De vil gerne arbejde som eksempelvis personlig træner, diætist, ergoterapeut eller i militæret.
"De unges ønske om at arbejde i for eksempel militæret bunder i en idé om, at de er særligt kvalificerede. De fremhæver selv, at de har en stærk krop, er ekstremt disciplinerede og er vant til at presse sig selv fysisk og mentalt, og at de derfor vil passe til et arbejde i militæret," siger Pia Vivian Pedersen.
Anti Doping Danmark har finansieret undersøgelsen.