Unge med mentale problemer sover oftere dårligt
To ud af tre unge med mentale problemer sover dårligt, viser kortlægning af over 75.000 unge danskeres mentale sundhed
Unge, der har mentale problemer, har ikke kun dét at slås med. De sover også ofte dårligt, de har svært ved at falde i søvn, de vågner midt om natten, eller også vågner de alt for tidligt om morgenen.
Det fremgår af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Rapporten viser også, at unge med mentale problemer sover markant dårligere end unge, der trives godt, og som har højt selvværd og er tilfredse med deres hverdag.
Største kortlægning af unges mentale sundhed
Rapporten er den største nationale kortlægning af danske unges mentale sundhed, som 75.025 unge på ungdomsuddannelser har bidraget til. De unge har blandt andet svaret på spørgsmål om, hvordan de sover, og hvordan de trives mentalt.
Seniorrådgiver Anne Illemann Christensen, Statens Institut for Folkesundhed, står bag kortlægningen:
"Unge med lav grad af mental sundhed, det vil sige, at de trives dårligt, er stressede, ensomme eller har andre emotionelle symptomer, har i langt højere grad søvnproblemer. På erhvervsuddannelserne er det eksempelvis to ud af tre med lav grad af mental sundhed, der oplever søvnproblemer. Det gælder kun for omkring hver tiende elev med høj grad af mental sundhed. Det betyder, at der er en stærk sammenhæng mellem mental sundhed og søvnproblemer," siger hun.
Søvnmangel påvirker immunforsvaret
Anne Illemann Christensen påpeger, at også unge med høj grad af mental sundhed lider af søvnproblemer, men slet ikke i samme omfang.
Blandt piger på gymnasiet, der har lav grad af mental sundhed, er det 66 procent, der lider af søvnproblemer, mens det gælder 8,5 procent af pigerne med høj grad af mental sundhed.
Blandt drenge er det 64 procent med lav grad af mental sundhed, der sover dårligt, mens det gælder 11 procent af dem, der har høj grad af mental sundhed.
På erhvervsuddannelserne er søvnproblemer lidt mere udbredt end i gymnasierne. Her er det 68 procent blandt både drenge og piger med lav grad af mental sundhed, der har søvnproblemer, mens det kun gælder 11 procent af piger og 12 procent af drenge med høj grad af mental sundhed.
"Det er bekymrende, at så mange unge har søvnproblemer. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning. Mangel på søvn kan både påvirke immunforsvaret og kognitive funktioner, såsom de unges hukommelse og indlæring,” siger Anne Illemann Christensen.
De unge er statistisk grupperet på baggrund af deres besvarelser på 10 spørgsmål om mental sundhed. De er blandt andet blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med deres liv, om de er ensomme, hvor højt deres selvværd er, og om de oplever emotionelle symptomer, såsom nedtrykthed.
Grupper af unge med forskellige grader af mental sundhed og andelen, der har oplevet søvnproblemer mere end én gang om ugen inden for de seneste seks måneder, på gymnasier og erhvervsuddannelser
I rapporten er de unge delt ind i fem grupper:
Høj grad af mental sundhed: Har høj livstilfredshed, stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for. De udviser ikke tegn på lav grad af mental sundhed.
Hovedpinegruppen: Har høj livtilfredshed og stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for. De adskiller sig dog ved, at de ugentligt er generet af hovedpine. Drengene på erhvervsuddannelserne er også ugentligt generet af irritabilitet og dårligt humør.
Jævn grad af mental sundhed: De unge har stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for, men er mindre tilfredse med deres liv.
Den emotionelle gruppe: Har stor tro på, at de kan klare de ting, de sætter sig for. Dog er de præget af emotionelle symptomer, såsom dårligt humør, irritabilitet og oplevelsen af at være ked af det ugentligt.
Lav grad af mental sundhed: Har meget lav grad af tilfredshed, har forskellige emotionelle symptomer på ugentligt basis. En stor del føler sig ensomme og har lavt selvværd, ligesom en stor del har udøvet selvskade tidligere i livet. En stor andel føler sig oftere dagligt stresset.
Statens Institut for Folkesundhed foretog spørgeskemaundersøgelsen i 2014 og offentliggjorde de fleste data året efter. Først nu er data om de unges mentale sundhed bearbejdet og offentliggjort.