Sårbare ældre får ikke opfølgende hjemmebesøg af lægen
IT-problemer og knas med kommunikationen skyld i, at svage ældre ikke får opfølgende hjemmebesøg
Mange svage og skrøbelige ældre, der udskrives fra hospitalet, får ikke det opfølgende hjemmebesøg af en praktiserende læge og en hjemmesygeplejerske, som de ellers skal have ifølge regeringens nationale handleplan.
Ifølge ordningen skal den praktiserende læge og sygeplejerske en uge efter udskrivelsen hjem til de ældre, der vurderes at have brug for det. Lægen skal blandt andet tjekke helbredet og lægge en plan for medicin, sygepleje og genoptræning. Det skal sikre, at skrøbelige ældre over 78 år ikke ryger tilbage i hospitalssengen igen.
Men ordningen fungerer ikke optimalt, og mange ældre venter forgæves på besøget. I Region Sjælland er det eksempelvis op til halvdelen af de ældre, der ikke får hjemmebesøg, mens andre slet ikke modtager en henvisning, når de udskrives.
Dårlig kommunikation
Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har undersøgt, hvad der ligger til grund for, at hjemmebesøgene i Region Sjælland i så mange tilfælde ikke finder sted.
I undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med regionen og Holbæk Kommune, konkluderes det, at der er flere årsager. Men at det overordnet set skyldes utilfredsstillende kommunikation, IT-problemer og manglende fokus på ordningen hos de ansvarlige på hospitalerne og i kommunerne.
Misforståelser og dobbeltarbejde
Til undersøgelsen er læger og sygeplejersker fra regionens hospitaler, samarbejdskommuner og almen praksis blevet spurgt om, hvordan de opfatter ordningen, og hvordan den fungerer i praksis. Ordningen trådte i kraft i 2012.
En ting, der går igen er, at kommunikationen mellem de tre forskellige instanser - sygehus, kommune og praktiserede læge - ikke fungerer optimalt. Et eksempel er, at nødvendige informationer om patientens helbred ikke gives videre i systemet, blandt andet fordi de forskellige instanser har forskellige måder at journalisere på og bruger forskellige IT-systemer, der ikke altid taler sammen. Det giver ofte anledning til misforståelser og dobbeltarbejde, når man ikke kan se, hvad patienten har fået af behandling hos de øvrige instanser.
Manglende fokus
Der er også eksempler på, at tekniske procedurer, såsom hvordan man henviser og registrerer, endnu ikke er indarbejdet hos de forskellige faggrupper. Ifølge undersøgelsen er det med til at komplicere og besværliggøre ordningen.
De adspurgte peger også på manglende fokus fra ledelsens side, som en årsag til, at mange ældre ikke henvises. Ledere eksempelvis i den kommunale hjemmepleje og i sygehusvæsenet har ikke fokus på ordningen. Enten glemmer de den i en travl hverdag, eller også prioriterer de den ikke.
Bred opbakning
En positiv faktor er dog, at der langt overvejende er bred opbakning til ordningen.
De adspurgte opfatter hjemmebesøgene som vigtige og meningsfulde og som et vigtigt bidrag til at imødekomme de store udfordringer, som sundhedsvæsenet i dag står overfor i forhold til ældrebyrden.
På baggrund af undersøgelsen er ordningen i Region Sjælland blevet optimeret. 60 procent af de ældre får i dag besøg. Og Region Sjælland holder workshop for at optimere ordningen yderligere.