Stor forskel på nybagte mødres behov for hjælp

Om en mor ammer sit nyfødte barn, afhænger af mange både indre og ydre faktorer. En undersøgelse i sundhedsplejen i 14 kommuner viser blandt andet at civilstatus, moderens alder, uddannelseslængde og etnicitet, spiller en væsentlig rolle i forhold til amning. Seks ud af ti børn ammes fuldt, når de er 17 uger gamle.

Den kommunale sundhedspleje har en afgørende indflydelse på om amningen lykkes, og der er behov for en særlig indsats overfor grupper af mødre, der har problemer med at amme. I figuren ses det, at andelen af mødre under 20 år som ammer fuldt kun er 28 %, mens flere end dobbelt så mange mødre mellem 30 og 40 år (66 %) og over 40 år (65 %), ammer fuldt i mindst 17 uger. For mødre med højst ti års skolegang er forekomsten af amning ligeledes væsentlig lavere end for dem med længerevarende uddannelse.

Der er ingen alvorlig sundhedsrisiko forbundet med manglende amning i vestlige lande, men det er dokumenteret, at mindst fire måneders fuld ammeperiode styrker barnets immunsystem, og der er både ernæringsmæssige, udviklingsmæssige og psykologiske fordele for barnet forbundet med det. Fuld amning vil sige, at barnet udelukkende ernæres af modermælk, eventuelt suppleret med vand og maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen.

Forekomst af fuld amning, når barnet er 17 uger gammelt opdelt efter mors alder, uddannelse, familietype samt etniske baggrund

Ifølge loven er det regionerne, der har ansvaret for barselspleje og omsorg for det nyfødte barn, indtil barnet er syv dage gammelt eller til den kommunale sundhedsplejes første besøg. Således viser undersøgelsen også, at de fleste børn er 7-9 dage gamle, når de får første besøg af sundhedsplejen. Men en hel del er over 9 dage gamle, før de får det første besøg.

Tallene er fra den seneste undersøgelse blandt 14.000 nyfødte i 2008 og 2009 i Databasen Børns Sundhed, som bygger på data fra 14 kommuner. 12 kommuner i Region Hovedstaden samt Vejle og Køge kommuner.