At blive mindre aktiv øger risikoen for blodprop i hjertet
Motionsvaner og hjertesygdom
En stor dansk undersøgelse af ændringer i voksnes motionsvaner viser, at de fysisk aktive personer, som bliver mindre aktive har en betydelig større risiko for at få blodprop i hjertet senere i livet sammenlignet med personer, som bibeholder samme aktivitetsniveau.
Resultaterne, som bygger på 25 års opfølgning af over 10.000 danskere, viser at, personer som er og forbliver meget fysisk aktive har den mindste risiko for blodprop i hjertet, mens aktive personer som bliver inaktive har en markant forøget risiko. Undersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, SDU og resultaterne er blevet publiceret i det internationale tidsskrift European Journal of Epidemiology.
I undersøgelsen er personerne gentagne gange blevet bedt om at angive deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden i forhold til fire niveauer: 1) Fysisk inaktive 2) let motion, dvs. to til fire timers let motion om ugen, 3) mere end fire timers let motion om ugen eller to til 4 timers anstrengende motion om ugen 4) hård motion, dvs. mere end fire timers anstrengende motion om ugen.
Figuren viser, at mænd, som mindsker deres fysisk aktivitetsniveau med to trin, fra f.eks. hård motion til let motion, har en 1,7 gange større risiko for senere at få blodprop i hjertet sammenlignet med mænd, som ikke ændre deres motionsvaner. Blandt kvinder tegner det samme billede sig. Kvinder, der mindsker deres fysiske aktivitetsniveau med et niveau har en 1,3 gange øget risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med kvinder, der ikke ændre fysisk aktivitetsniveau.
Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Men hidtil har det ikke været så klart, hvad der sker med helbredet, når motionsvanerne ændres. Disse resultater understøtter budskabet om en forebyggende effekt ved at dyrke og opretholde regelmæssig motion.
Risikoen for blodprop i hjertet ved ændringer i fysisk aktivitetsniveau
* betyder at signifikant forskellig fra et uændret fysisk aktivitetsniveau.
I resultaterne er der taget højde for en lang række faktorer; herunder indkomst, uddannelse, body mass index (BMI), livsstilsfaktorer og kroniske sygdomme. Derved har disse faktorer ingen indflydelse haft på resultaterne.