Om man dør af blodprop i hjertet varierer afhængigt af, hvor i Danmark man bor
Blandt dem, der får en blodprop i hjertet, er der flere, der dør i Nordjylland, end i Nordsjælland. Mange af dem, der dør, har ikke været til læge i løbet af det seneste år inden blodproppen.
Danmarkskortet er skævt, hvad angår risikoen for at dø af en blodprop i hjertet.
I Nordjylland og på Djursland er der relativt flere, der dør af en blodprop i hjertet, end i Nordsjælland og på Midtsjælland.
Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Instituttet har for første gang i detaljer kortlagt, hvor danskere, der dør af blodprop i hjertet, bor.
I studiet indgår alle danskere, som fik en blodprop i hjertet i perioden 2006-11. Det svarer til 70.000 danskere, hvoraf 25 procent døde af blodproppen.
"Vi har ønsket at kortlægge meget præcist, hvor i landet dødsfaldene fandt sted. Det viser sig, at en stor andel af dødsfaldene forekommer i Nordjylland, ligesom der er mange andre "røde" pletter på danmarkskortet for eksempel i Vestjylland og Sønderjylland. Det betyder, at der er forskel på at dø af en blodprop i hjertet afhængigt af, hvor man bor," siger Annette Kjær Ersbøll, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.
Røde og grønne områder
I studiet har forskerne også zoomet ind på kortet for at se, om der også indenfor de enkelte regioner er forskel i andelen af dødsfald.
"Vi kan se, at der er markante forskelle indenfor de enkelte regioner. For eksempel er der både "røde" og "grønne" områder indenfor Region Nordjylland. Derfor har vi undersøgt, hvad forklaringen kan være. Da der i Danmark er forskel på borgernes afstand til læge, har det været nærliggende at kigge nærmere på borgernes brug af læge," siger Annette Kjær Ersbøll.
Forskel i brug af praktiserende læge
Forskerne har derfor undersøgt, om der er en sammenhæng mellem borgernes brug af læge og risikoen for at dø af en blodprop i hjertet.
Studiet viser, at blandt dem, der ikke gik til læge, døde 78 procent af blodproppen, mod blot 12 procent blandt dem, der gik til læge. Samtidig var der også forskel på, hvor borgere, der ikke gik til læge, bor.
Igen er det nordjyderne, der adskiller sig sammen med borgere i visse områder i Vest- og Sønderjylland. Det viser det nederste danmarkskort.
"Blandt dem, der fik en blodprop i hjertet, har vi fundet en meget stærk sammenhæng mellem dét at have været til læge inden for det seneste år inden blodproppen og risikoen for at dø af blodproppen. Der var faktisk syv gange større risiko for at dø af en blodprop blandt dem, der ikke gik til læge," siger Annette Kjær Ersbøll.
Afstand til læge
Hvorfor nogle borgere i visse områder inden for det seneste år før deres blodprop ikke har været til læge, ved forskerne ikke endnu.
"Vi troede, at forskellen i borgernes brug af læge kunne skyldes, at nogle har langt til læge, eller at lægen har mange patienter. Men vores undersøgelser tyder på, at det ikke er forklaringen, så der må være andre indtil videre ukendte faktorer, der spiller ind," siger Annette Kjær Ersbøll.
Kortet viser, at andelen, der døde af en blodprop i hjertet i Danmark mellem 2006 og 2011, varierer markant fra den laveste andel på 1-22 procent af områdets indbyggere, der fik en blodprop i hjertet, til den højeste andel på 29-50 procent.
Enkelte øer er udeladt grundet datausikkerhed.
Kortet viser procentdelen af borgere, der ikke havde været til læge inden for det seneste inden blodproppen i Danmark mellem 2006 og 2011. Procentdelen varierer markant fra den laveste andel på 1-16 procent af områdets indbyggere, der fik en blodprop i hjertet, til den højeste andel på 22-54 procent. Enkelte øer er udeladt grundet datausikkerhed.
I analyserne er der taget højde for, at der er forskel i alder og køn.