Skip to main content

Herkomst og sundhed blandt børn i Region Hovedstaden i perioden 2002-2016

14-09-2018

For at kunne arbejde systematisk med sundhedsfremme er det vigtigt at kende andelen af børn, der vokser op i familier med dansk og ikke-dansk baggrund, og at vide, hvor og hvordan sundhedstilstanden mellem indvandrere, efterkommere og etniske danske børn adskiller sig i Region Hovedstaden.

Denne rapport giver en detaljeret oversigt over ligheder og forskelle i sundheden mellem børn af forældre, som er danske, indvandrere og efterkommere. Heldigvis er der flere ligheder end forskelle. Sundhedstilstanden blandt børn af indvandrere og efterkommere er på de fleste områder nogenlunde som sundhedstilstanden blandt børn af danske forældre.

Men der er også vigtige forskelle. Der er mange indvandrerfamilier og efterkommerfamilier, hvor forældrene er meget unge, har en kort uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Og der er mange børn i indvandrerfamilier og efterkommerfamilier, som ammes i meget kort tid, udsættes for tobaksrøg og har problemer med spisning, søvn, kommunikation, forældre-barn kontakt og samspil og mors psykiske tilstand.

Forfattere: Janni Ammitzbøll, Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein