Skip to main content

Forældre-barn relationen

06-01-2018

Relationen mellem børn og forældre har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Et problematisk forældre-barn samspil kan påvirke barnets udvikling og give barnet kognitive og følelsesmæssige problemer samt adfærds- og relationsproblemer. Sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i opsporingen og vejledningen af familier med problematiske forældre-barn relationer. Derfor har sundhedsplejerskerne i Databasen Børns Sundhed valgt, at denne temarapport skal handle om forældre-barn kontaktens betydning for børn og unges sundhed og udvikling.

Rapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata og registerdata om 7.379 børn, der er indskolingsundersøgt, og 4.755 elever, der er udskolingsundersøgt, i skoleåret 2016/17.

 

Forfattere: Anette Johansen, Sofie Weber Pant, Bjørn E. Holstein