Skip to main content

Overvægt blandt børn i Region Hovedstaden i perioden 2002-2014

14-04-2017

Børns helbred er vigtig for det enkelte barn, fordi et godt helbred er med til at skabe muligheder for et godt liv. Et barn, der lever med overvægt, har sværere ved at være aktiv i skole og fritid sammen med vennerne, og fortæller oftere end normalvægtige børn, at de ikke selv synes, at de har det så godt. Hertil kommer, at overvægten slider på kroppen, så barnet måske senere udvikler livsstilssygdomme med risiko for færre gode leveår til følge.

Denne rapport giver os viden om, hvor mange børn der er overvægtige i første leveår og ved indskolingsundersøgelsen, samt hvilke faktorer som er forbundet med overvægt hos børnene. Knap 13 % af børnene er overvægtige ved indskolingsundersøgelsen.

 

Forfattere: Carina Brixval Sjöberg, Anette Johansen, Mette Rasmussen, Pernille Due