Skip to main content

Ugens tal: Fysisk aktive børn og unge er sundere og mere tilfredse med livet

15.05.2024

Ny undersøgelse viser, at skoleelever, der lever op til anbefalingen om at være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, har bedre helbred og højere livstilfredshed.

Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU står bag undersøgelsen. Det er den første store landsdækkende undersøgelse, der ved hjælp af bevægelsesmålere belyser sammenhænge mellem fysisk aktivitet og anden sundhedsadfærd, helbred og mental sundhed blandt danske skoleelever.

Over 2.400 skoleelever i 5., 7., og 9. klasse har båret bevægelsesmålere og derudover svaret på spørgsmål om deres sundhed, helbred og trivsel. 

Undersøgelsen viser, at elever, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling for fysisk aktivitet, i højere grad har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd, et godt fysisk helbred og en god mental sundhed sammenlignet med de elever, der ikke opfylder anbefalingen.

Vil du vide mere?

Ugens tal