Skip to main content
DA / EN

EFFICACY - Et effektivt colorektalt kræftscreeningsprogram baseret på helt nye endoskopiske kapsler med dobbelt-funktion

Baggrund

Tyktarmskræft er den anden mest almindelige årsag til dødsfald pga. kræft i verden. Tyktarmskræft kan i vid udstrækning undgås ved at fjerne forstadier til kræft derfor spiller en tidlig screening og opdagelse en afgørende rolle i reduktionen af dødelighedsraten.

Antallet af polypper og deres størrelse er vigtige selvstændige risikofaktorer for udviklingen af tyktarmskræft. Udfordringen er, at kun få personer i farezonen screenes grundigt og sikkert for indikatorpolypper. Det skyldes dels at selve screeningsmetoderne (traditionel endoskopi) ikke er tiltrækkelig diagnostisk nøjagtig og dels at mange patienter ikke fuldfører screeningsprogrammet.

Projektets formål

Det overordnede mål med ”EFFICACY” er at gentænke det nuværende screeningsprogram ved at introducere Video Kapsel Endoskopi (VCE) til screening og derigennem opnå øget inklusion i screeningsprogrammet og nedsætte dødeligheden hos målgruppen tyktarmskræftscreening.

Projektet ønsker at udvikle en ny intelligent kamerapille, der forbedrer screeningens nøjagtighed og reducerer komplikationsraten.  Parallelt med den teknologiske forskning gennemføres et klinisk studie, hvor 3.000 patienter screenes med VCE (verdens største kliniske VCE studie til dato). Dette studie er nødvendigt for at skabe tilstrækkelig evidens for at indføre VCE som en del af det nationale screeningsprogram.

 

Projektets outcome

  • Udvikling af en ny intelligent kamerapille
  • Fremlægge klinisk dokumentation for fordelene ved den nye screeningsmetode

Kontakt

Arbejdspakkeleder: Esmaeil S. Nadimi, Lektor, Mærsk Mc­‐Kinney Møller Institutet.

Partnere

Gunnar Baatrup, Professor, Klinisk Institut

Sidst opdateret: 20.09.2018