Projektets formål
Projektet ønsker at bygge autonome dronesystemer, der kan opspore og rapportere fejl (f.eks. korrosion, rust, skader, osv.) ved højspændingsledninger. Det skal ske ved at udvikle dronen så den kan lave on-the-fly billedbehandling og oplades mens den er i luften.
Et sådant selvopladeligt dronesystem vil kunne bruges i flere sektorer, som kan have gavn af en drone, der kan flyve en lang distance (fx kan transportsektoren drage fordel af det, ved at flyve droner mellem byer og lande for at levere varer).
Projektets outcome
Udvikling af en drone, som har adgang til højspændingsledningernes placering fra en åben datakilde og flyver mod den ønskede placering og inspicerer prædefinerede kabler.
Design af en drone der kan oplades fra højspændingsledningerne på to måder, 1) forbundet (ved hængende kabler) og 2) trådløst (fra den elektromagnetiske flux).
Kontakt
Arbejdspakkeleder: Emad Samuel Malki Ebeid, Adjunkt, MMMI/Drone Center.
Partnere
Morten Nymand, Lektor, MMMI/Electrical Engineering
Dirk Kraft, Lektor, MMMI/SDU Robotics
Peter Schneider-Kamp, Professor, IMADA/Big Data.