Skip to main content
DA / EN
Ugens tilbageblik

Svejseren der banede vejen for kvote 2

Debatten om adgangskrav på universiteterne er langt fra ny. Tilbage i 1973 gik bølgerne højt i den såkaldte ’Svejsersag’.

Sagen handlede om den unge Jan Helbak, der med et svejsekursus og en ufærdig HF-eksamen i bagagen, søgte optag på Samfundsfag ved Odense Universitet.

Han blev afvist pga. manglende akademiske kvalifikationer, og det satte gang i en debat om adgangskravene ved landets universiteter.

Solidaritet med arbejderklassen

De studenterpolitiske foreninger på den yderste venstrefløj så historien om Jan Helbak som et eksempel på det borgerlige samfunds klasseundertrykkende struktur:

En proletar som af overklassen blev nægtet adgang til viden!

De kunne ikke have ønsket sig en bedre mærkesag og iværksatte straks underskriftsindsamlinger og andre sympati-aktioner, som resulterede i massiv pressedækning.

Til kamp mod social skævridning

En af Jan Helbaks fremmeste støtter var formanden for Danske studerendes Fællesråd Søren Schmidt. Han udtalte til Politiken: ’vi må have nye optagelsesregler for universiteterne nu. De nuværende holder procenten af arbejderbørn nede på 10, og denne skævhed må vi have rettet op på.’

Med denne udtalelse ramte han lige ned i den politiske dagsorden på Christiansborg: De store årgange, som i disse år stod på spring til de videregående uddannelser, havde gjort det aktuelt at diskutere om tiden var inde til udvidede optag på landets universiteter. Og undervisningsminister Knud Heinesen bebudede, at man ville genoverveje adgangskriterierne og rette op på den sociale skævvridning.

Sagen fortsatte i månedsvis med debatter i både Folketinget og dagbladene, og medierne bragte flere historier om unge mennesker, som pga. manglende eksamen var blevet nægtet adgang til de hellige akademiske haller.

Svejsersagen blev et paradigmeskifte

Efterhånden ebbede mediernes interesse dog ud. Og trods gentagne forsøg på dispensation lykkedes det ikke svejseren Jan Helbak at gennemføre studierne i Samfundsfag. Han gjorde i stedet karriere som faglig og politisk konsulent i FOA.

Men sagen, og hele den diskussion, den afstedkom, fik stor betydning på længere sigt. Den banede vejen for det, vi i dag kender som kvote 2-ordningen, og blev dermed starten på et paradigmeskifte i dansk uddannelsespolitik:

Nemlig erkendelsen af, at også andre kvalifikationer end de rent boglige kan have betydning for et succesfuldt universitetsstudium.

Redaktionen afsluttet: 15.08.2016