Skip to main content
DA / EN

Forskning i Østersø-regionen skaleres op med Baltic TRAM-projektet

En investering på tre millioner kroner intensiverer det strategiske samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhverv i Østersø-regionen

16 projektpartnere fra Østersø-regionen samt fem associerede organisationer har med det nye projekt Baltic TRAM skudt en indsats i gang, der skal skabe forandring indenfor forskning og innovation. Projektets aktiviteter ledes af den tyske partner DESY, Deutsches Elektronen-Synchrotron, og Mads Clausen Instituttet deltager som repræsentant for Danmark.

Øge innovation og entreprenørskab
Det overordnede formål med projektet er at øge innovation, sikre implementeringen af Smart Specialization Strategy (S3) og opfordre til entreprenørskab ved at støtte små- og mellemstore virksomheder, SMV-er – og derved bidrage til den regionale indsats mod at gøre Østersø-regionen innovativ, bære- og konkurrencedygtig. S3 til Østersø-regionen er en integreret ramme rettet mod at identificere fælles behov og matche dem med tilgængelig ressourcer gennem koordineringen af passende politiske tiltag, der tackler fælles udfordringer. I projektet har MCI fået opgaven med at afdække muligheder og potentialer i Region Syddanmark.

”Smart Cooperation”
Baltic TRAM skal fokusere på investeringer i forsknings-infrastrukturer og på forstærket samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhverv. Det vil øge dialogen mellem industrielle spillere og forskere med henblik på at strømline R&D-intensive investeringer i innovation og forbinde dem med konkrete industrielle behov. De tiltag, der skal sikre dette, indebærer forberedelse af status og roadmaps, workshops, seminarer og en-til-en matchmaking events. Projektets ambition er at udvikle S3 til en ”Smart Cooperation” strategi, der skal udvikles på baggrund af de nationale forskningsstrategier og bringes ind i spotlyset af de regionale dagsordener for forskning og innovation.
Projektet varer fra marts 2016 til marts 2019.

For yderligere information, kontakt venligst Horst-Günter Rubahn på tlf. 60113517 eller via e-mail rubahn@mci.sdu.dk.

Foto: Kick-off møde for projektet i Zeuthen, Tyskland.


Redaktionen afsluttet: 12.05.2016