Skip to main content

Bevillinger

DFF-bevillinger til Klinisk Institut

Tre projekter fra Klinisk Institut har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond i kategorien Forskningsprojekt 1, og et enkelt projekt i kategorien Forskningsprojekt 2.

De fire forskere, som har modtaget bevillinger er Lars Melholt Rasmussen, Tobias Neher, Helge Thisgaard og Lars Peter Schødt Riber.

Bevilling: 2.816.640 kr.

Aterosklerose (eller åreforkalkning) er en sygdom som tillukker kroppens pulsårer og som er den hyppigste årsag til hjerte- og karsygdomme. Til trods for, at vi i dag delvist kan forebygge og behandle aterosklerose ved bla at reducere kolesterol- og blodtryk, forbliver aterosklerose en førende årsag til død i Danmark og resten af verden. Yderligere reduktion af sygdomsbyrden kræver fornyet indsigt i de underliggende sygdomsprocesser. Vores forskningsgruppe har nyligt som de første i verden påvist, at DNA-mutationer forekommer hyppigt i aterosklerose læsioner.

Hvordan opstår mutationerne? Er det mutationerne, der driver celledeling og vækst af ateroskleroselæsioner? Kan den nye indsigt pege mod ny behandling? I projektet vil vi svare på disse spørgsmål ved dybdegående DNA-analyser af aterosklerotiske plaques fra 100 patienter, og ved at udnytte mutationer som markører til at identificere og karakterisere mutations-bærende cellekloner. Projektet vil være det første store skridt til at forstå denne hidtil oversete sygdomsmekanisme, og håbet er at den ny viden kan bruges til udvikling af ny forebyggelse og behandling.

Bevilling: 2.872.374 kr.

Mellemørebetændelse er blandt de mest udbredte børnesygdomme og forårsager klinisk signifikant høretab. Selvom hørelsen vender tilbage når sygdommen aftager, har flere studier fundet længerevarende hørevanskeligheder hos skolebørn med en historik af mellemørebetændelse. Især måden, hvorpå hjernen kombinerer signalerne fra venstre og højre øre, synes at være påvirket. Dette kan medføre problemer med at forestå tale i støjende omgivelser (f.eks. klasselokaler) og dermed den sproglige og skolemæssige udvikling.

I og med at vores forståelse af disse hørevanskeligheder stadig er begrænset, mangler der effektive metoder for deres udredning og behandling. Derfor vil dette forskningsprojekt starte med at undersøge disse børns hørevanskeligheder systematisk. Dette vil omfatte en række fysiologiske test, som kan give indblik i de specifikke skader langs hørebanen. På basis af disse undersøgelser vil der blive udviklet en ny metode for lydbearbejdning i høreapparater, som skal forbedre evnen til at kombinere øresignalerne hos børn med mellemøresygdomme. Det forventes at de opnåede resultater vil hjælpe med at etablere nye former for hørerehabilitering, som vil kunne styrke disse børns evner til at kommunikere i komplekse lytteomgivelser og dermed forhindre at de bliver sat tilbage i deres udvikling.

Bevilling: 2.864.160 kr.

Den hyppigste og mest farlige kræftform i hjernen, glioblastomet, kan aktuelt ikke helbredes trods kirurgi, stråle- og kemoterapi. Derfor er behovet for nye behandlingsformer stort. Målsøgende terapi af glioblastomer med radioaktive stoffer er en forsøgsbehandling, der i øjeblikket er under udvikling i flere lande. Oftest bruges radioaktive lægemidler, der udsender langtrækkende stråling, som derfor skader rask væv og dermed begrænser mængden af stråling, der må bruges.

I dette forskningsprojekt vil vi undersøge et nyt type radioaktivt molekyle til behandlingen, som udsender meget kortrækkende stråling. Det betyder, at molekylet kan bestråle kræftcellerne uden at det omkringliggende raske væv tager skade. Vi ønsker i dette projekt at karakterisere og teste det nye radioaktive molekyle i kræftceller i laboratoriet samt i rotter med glioblastomer. Vi vil specielt fokusere på, om denne specielle stråling kan eliminere de såkaldte kræftstamceller, som er resistente over for almindelig behandling og derfor mistænkes for at være årsag til tilbagefald. Potentielt vil projektet føre til en ny behandlingsstrategi for patienter med glioblastomer.

Bevilling: 3.804.662 kr.

Blodfortyndende behandling gives til patienter med høj risiko for blodpropper for at reducere risikoen for blodpropper. Behandlingen er dog forbundet med en øget risiko for invaliderende og dødelige blødninger (eks. hjerneblødninger) og kan påvirke livskvaliteten hos den enkelte patient. Blodfortyndende behandling retfærdiggøres hos den enkelte patient ved at risikoen for blodpropper nedsættes i højere grad end risikoen for alvorlige blødninger stiger. Hvad hvis risikoen for blodpropper kan nedsættes på anden vis - vil blodfortyndende behandling så måske kunne gøres overflødig?

Den hyppigst forekommende hjerterytmeforstyrrelse i verden kaldes atrieflimmer. Hos patienter, som lider af atrieflimmer, kan blodfortyndende behandling retfærdiggøres, idet risikoen for blodpropper er stor og nedsættes væsentligt ved blodfortyndende behandling. Den øgede risiko for blodpropper skyldes, at der dannes blodpropper i en lille del af hjertet, kendt som hjerteøret, som sendes ud i kroppen f.eks. til hjernen. Dette hjerteøre fjernes hos patienter med atrieflimmer, som får foretaget hjertekirurgi af andre årsager, og patientens risiko for blodpropper reduceres således væsentligt. Det er aldrig undersøgt, om denne gruppe af patienter kan undvære deres blodfortyndende behandling. Dette projekt søger at afklare, hvorvidt disse patienter kan undvære deres blodfortyndende behandling og således reducere risikoen for unødige blødninger og reduceret livskvalitet på baggrund af medicin.

 

Lars Melholt Rasmussen

Professor, Forskningsenhed for Klinisk Biokemi

Kontakt

Tobias Neher

Professor, Forskningsenhed for Otorhinolaryngologi

Kontakt

Helge Thisgaard

Lektor, Forskningsenhed for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Kontakt

Lars Peter Schødt Riber

Lektor, Forskningsenhed for Hjerte-, Lunge og Karkirurgi

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 06.06.2023