Skip to main content

Danmark er ved at blive Europas Kina (når det handler om overvågning)

I Kina, ved du jo nok, er Kejseren en kineser. Sådan skrev H.C. Andersen i Nattergalen for mange år siden. I dag er der ingen kejser i Kina, til gengæld er landet bl.a. kendt for at udøve en høj grad af social kontrol over sine borgere. Dette sker f.eks. ved at overvåge borgernes brug af internet og sociale medier, og tildele point efter hvor god en borger man er. Pointene kan få indflydelse på f.eks. hvorvidt man må tage toget, om man må rejse på business class, hvor gode skoler man kan blive optaget på, og sågar hvorvidt man må have en hund som kæledyr (https://www.businessinsider.com/china-social-credit-system-punishments-and-rewards-explained-2018-4?r=US&IR=T#1-banning-you-from-flying-or-getting-the-train-1).

Overvågningen sker ved en proces, man kalder profilering. Det vil sige, at staten indsamler en række forskellige oplysninger, og får en algoritme til at sammenstille dem i et foruddefineret regnestykke. Oplysningerne kan f.eks. være indkøb af computerspil (hvis du køber for mange computerspil kan du åbenbart ikke være en god samfundsborger), tildeling af trafikbøder, rygning i ikke-ryger områder, manglende stop ved fodgængerovergange, publicering af kritiske holdninger, osv. osv. Mange af disse oplysninger er indsamlet ved brug af ansigtsgenkendelse, dvs. det er oplysninger, som computerne indsamler og kategoriserer, uden menneskelig involvering. For en vesteuropæer kan det være svært at forstå, at det kan være acceptabelt at en regering på den måde helt automatisk overvåger og kategoriserer sine borgere, men ikke desto mindre ser vi flere og flere spor af samme tankegang her i Danmark.

Profilering af arbejdsløse

Et eksempel er den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som et stort flertal i Folketinget vedtog d. 30. april i år (kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod). Her står det på side 212 i lovforslaget, at der skal indføres et ”landsdækkende digitalt afklarings- og dialog-værktøj”, som både skal indeholde oplysninger af objektiv og subjektiv karakter. I lovforslaget nævnes bl.a. uddannelse og erhvervserfaring som de objektive oplysninger, mens de subjektive f.eks. er borgerens motivation og forventninger. Det skrives ikke direkte i lovforslaget, men det må formodes at også oplysninger om f.eks. sygdom og handicap indgår i værktøjet. Dermed er det altså ikke kun almindelige oplysninger, men også såkaldt følsomme oplysninger, der behandles på denne måde. Det er ikke værktøjet selv, som træffer den endelige beslutning, men en sagsbehandler.

Lad os få en ting helt på det rene: Dette er profilering. Det er tilmed profilering af en stor gruppe borgere, på landsdækkende plan. Tilmed er der tale om en gruppe borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet, og således må betragtes som sårbare. De bliver nu kategoriseret af et ”værktøj”, som giver dem point alt efter hvor sårbare de vurderes at være. Og denne del af lovforslaget har ikke været diskuteret i hverken Folketingssalen eller udvalgsmøder. Dette er tankevækkende i betragtning af, hvor stor forargelse ”Gladsaxe-modellen” vakte, da den blev kendt i offentligheden – og som følge af den medfølgende debat ikke godkendt af Folketinget (https://www.version2.dk/artikel/regeringen-laegger-gladsaxe-overvaagning-skuffen-1087058). Har politikerne ikke været opmærksomme, eller mener de oprigtigt ikke, at en så omfattende profilering var en diskussion værd?

Tidligere erfaringer med lignende værktøj

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afsluttede sidste år et pilotprojekt, hvor der netop indgik et profileringsværktøj som det omtalte. Projektets evalueringsrapport er tilgængelig her: https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2018/9/Evaluering-af-projekt-samtaler-og-indsats-der-modvirker-langtidsledighed/ Det må formodes, at det er noget i denne stil, hvis ikke nøjagtigt det samme værktøj, der nu skal indføres på landsplan. Derfor er det værd at tage et ekstra kig på evalueringsrapporten.

Erfaringerne fra projektet viste, at kun lidt over halvdelen af de 16 medvirkende jobcentre vurderede at værktøjet kunne identificere nyledige med risiko for langtidsledigheden. Derudover fungerede værktøjet primært som udgangspunkt for den indledende samtale med jobcenteret. En del af jobcentrene fravalgte i øvrigt at bruge værktøjet, da de følte det var stigmatiserende for brugerne at blive profileret på denne måde. Samtidig var der en del af de jobcentre, der valgte at benytte værktøjet, som gjorde opmærksom på, at det var svært at gennemskue logikken bag, og det var derfor også svært at gennemskue, om værktøjet tog fejl, eller blot havde inddraget elementer, som sagsbehandlerne ikke selv havde været opmærksomme på. Det var altså ikke en ubetinget succes, selv om der også var mange positive elementer.

Værktøjet blev senere justeret til at være mere ”intuitiv”, ved bl.a. at inddrage de subjektive svar, som deltagerne gav i et spørgeskema, men så vidt det kan ses af rapporten uden at logikken bag afgørelserne derved blev mere synlig.

Samtlige de deltagende jobcentre vurderede dog, at resultaterne fra værktøjet ikke kunne stå alene, men skulle tænkes ind som en aktiv del af indsatsen, og anvendes i sammenhæng med sagsbehandlerens social-faglige erfaring. Der var derfor ikke i sig selv tale om en ressourcebesparelse, men tværtimod et redskab, der kun gav mening i sammenhæng med en opprioritering af den menneskelige kontakt.

Hvorfor bliver fagkundskaben ikke inddraget?

Da lov om aktiv beskæftigelsesindsats blev sendt i høring blev den også sendt til Datatilsynet. I Datatilsynets høringssvar fremgår det dog klart, at Datatilsynet efter aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har kommenteret på den del af lovforslaget, som handler om profilering (se Datatilsynets høringssvar her: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L209/bilag/1/2036604/index.htm). Man har altså indført profilering af en stor gruppe af sårbare personer, og bevidst undladt at høre Datatilsynet, som har fagekspertisen på området. Enten har Styrelsen ikke være opmærksom på det problematiske i at indføre så omfattende profilering, eller også har den bevidst undgået at få Datatilsynets kommentarer på indgrebet. Ingen af mulighederne stiller Styrelsen i et særligt flatterende lys, men får det tværtimod til at se ud som om man har forsøgt at luske indgrebet igennem i Folketinget ved ikke at gøre opmærksom på eventuelle problematikker.

Forresten ender H.C. Andersens Nattergalen med, at nattergalen hverken erstattes af en mekanisk efterligning eller sættes i bur, som kejseren ellers havde prøvet at gennemføre. Det er nemlig ikke alt, der kan sættes på formel eller tvinges til at synge på kommando. Og måske var det værd at overveje, om det, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil opnå med profileringsværktøjet, ikke lige så godt kunne opnås ved at lave en samtaleguide til sagsbehandlerne – og så i øvrigt supplere med ekstra ressourcer, så der faktisk er tid til den menneskelige samtale. Det ville i hvert fald gøre sammenligningen med overvågnings-Kina lidt mindre aktuel.

Indlægget er skrevet af lektor Ayo-Næsborg Andersen

Læs flere aktuelle indlæg på instituttets blog: Holder det i byretten?

Redaktionen afsluttet: 13.05.2019