3. december: Dans til julefrokosten er på eget ansvar?

Hvad sker der, hvis man kommer til skade under dans til firmajulefrokosten – er det en arbejdsskade? Nej siger landsretten i en ny afgørelse fra 2018. En pige deltog i firmajulefrokosten i det supermarked, hvor hun var ansat. Under dans gled hun og faldt, fordi gulvet var glat, som følge af at der var spildt drikkevarer på dansegulvet. Der var tidligere tørret op en gang. Pigen beskadigede sin venstre overarm. Hun anlagde herefter sag med sin arbejdsgiver med påstand om erstatning.

Landsretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at gulvet, hvor der blev danset i almindelighed, var glat, når det ikke var vådt. Der var derfor og under hensyn til, at det var første gang, der blev afholdt firmafest der, ikke grundlag for at fastslå, at det på grund af gulvets generelle beskaffenhed havde været uforsvarligt at tillade, at firmafesten blev afholdt på det pågældende område. Da gulvet var blevet vasket, da de ansvarlige for festen var blevet opmærksomme på, at der var spildt drikkevarer på gulvet, var der heller ikke grundlag for at fastslå, at der fra ledelsens side i løbet af festen var udvist uforsvarligt forhold. Det forhold, at nogle festdeltagere spilder drikkevarer på gulvet, medfører ikke i sig selv, at de pågældende handler uforsvarligt. Der var derfor heller ikke grundlag for at pålægge supermarkedet ansvar for de andre deltageres (ansattes) handlinger. Faldulykken måtte betragtes som hændelig.

Så – pas på når du danser – og sig til dine kollegaer at de skal tørre op efter sig, før du skal ud og svinge træbenet.

4. december: Julen varer længe, koster mange penge...

Julegodter skal der til, frokostbord med snaps og sild, lune retter, øl og godter, chokolade, slik og kager, det er julesager.

Men statens griske pengesluger, har sin snabel nede i alle (jule)stuer, sørger for at få sin del. Afgifter pålægges, så der ”stjæles” af budgettet. Chokolade, slik og kager, ja alt det der smager, får en afgift eller to, så procenter hales hjem i ro.

Så når julehyggen den begynder, starter ræset ned mod Tønder. Her sætter julens globetrotter jagten ind på julens godter. Over grænsen lokkes han. Handler ind hos Fleggaard, Calle ja selv Priss, køber ind i læssevis. Her kan han få det hele, og her skal han ikke del. Her findes ingen pengesluger, men kun afgiftsfrie uger. Så julegodter købes kan til gud og hver en julemand, chokolade, marcipan og godter, snaps og andet ja det lokker.

Så går turen hjem mod nord, med et bytte å så stor. Nu kan julebag begynde, nu kan alle ”julesynde”. De næste mange uger vil vi glemme statens pengesluger, og som ægte julerotte vil vi nyde julegodter, ”tænk dem bare under indkøbs pris.. pris… pris”

---

5. december:   Må en lejer få besøg af julemanden – og hvad hvis han ødelægger skorstenen?

En lejer af et boliglejemål må ikke frit overlade sin bolig til andre. Hvis lejeren gør det, risikerer hun, at udlejer kan ophæve lejeforholdet og smide hende ud. I henhold til lejelovens § 26 må en lejer alene overlade det lejede til andre, hvis de er medlemmer af lejerens husstand. Husstandsmedlemmer er typisk familie – i nogle tilfælde kan det være andre. Men julemanden vil det – også grundet opholdets længde - ikke være. Lejeren må også fremleje i nogle situationer – men det vil nok heller ikke være aktuelt her. Lejeren må dog også have gæster (altså personer der er på besøg i en afgrænset kortere periode) – og her rammer vi nok plet. Udlejer kan altså ikke smide lejeren ud, fordi julemanden kigger forbi. MEN i henhold til lejelovens § 25 skal lejeren behandle det lejede forsvarligt – og lejeren er ansvarlig for skader, der forårsages af nogen, som lejeren har givet adgang til det lejede, jf. § 25, stk. 2. Det vil sige, at kommer julemanden på lejerens opfordring – med lejerens accept – så hæfter lejeren for de skader på lejemålet / ejendommen, som julemanden måtte forårsage.

Så luk bare julemanden ind kære lejer – men sørg lige for fri adgang i skorstenen, hvis du bor til leje – eller få tjekket om julemanden har sin forsikring i orden.

---

6. december : Skader i lejligheden efter julefrokosten

Hvor mange af os har ikke prøvet det? Man vågner dagen efter en fest, og lejligheden ligner Roskilde Festivals teltplads på sidstedagen. Glas er smadret, der ligger julekort og konfetti over det meste af stuegulvet og køkkenets gulv er fedtet ind i suspekte farver som er direkte korelleret med den lokale dagligvarehandlers spiritusudvalg. En støvsuger og en fugtig klud kan som regel klare jobbet, men andre gange er dele af lejligheden decideret ødelagt. Du er sikker på, at det ikke er dig, som har ødelagt nogle af tingene, men hvem skal betale, hvis eksempelvis komfuret er gået i stykker som følge af en af gæsternes adfærd? Er det dig som lejer, din udlejer eller din gæst? Svaret skal blandt andet findes i lejelovens § 25, stk. 2, som bestemmer, at lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham selv eller andre, som han har givet adgang til lejligheden.
Overordnet set kan lejligheden og dens inventar opdeles i tre kategorier:

• Lejers eget indbo: Lejeren altid pligtig til selv at søge erstatning hos den, som begår skaden, eller ved sit forsikringsselskab,
• Udlejers ”indbo”, herunder eksempelvis komfur: Her skal skelnes mellem, om lejeren eller dennes gæsters har udvist en adfærd, som de vidste eller burde vide var uforsvarlig – i juridiske termer betegnet culpøst. Hvis svaret på spørgsmålet er bekræftende, er det lejerens pligt at sørge for, at udlejeren kompenseres (eventuelt kan istandsættelsen ske i forbindelse med lejerens fraflytning). Hvis ikke der er tale om uforsvarlig adfærd må udlejeren bære værdiforringelsen – da dette betragtes som almindeligt slid og ælde, jf. lejelovens § 98, stk. 1 og
• Lejemålets vægge, lofter og gulve: Det er i langt størstedelen af boliglejekontrakter angivet, at lejer har den indvendige vedligeholdelsespligt – begrebet er defineret i lejelovens § 21, hvorefter lejeren (hvis det er aftalt) skal vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve så ofte, som det er påkrævet, jf. lejelovens § 19, stk. 2. Det betyder altså, at hvis en gæst til julefrokosten tilfældigvis kommer til at rive tapetet ned ad væggen, eller et stearinlys tilfældigvis vælter og brænder hul i gulvet, så er det lejerens ansvar at bringe forholdet i orden, således at lejlighedens vægge, lofter og gulv, når den fraflyttes, ikke fremstår i dårligere stand, end da lejeren overtog den.

Opsummeret: Hvis gæsternes adfærd bevirker en skade, er det i første omgang lejeren, som må udrede erstatning. Lejeren kan forsøge at rette kravet videre mod sit forsikringsselskab.
Hvornår skal du som lejer reparere skaden? Medmindre lejlighedens funktioner ophører som følge af skaden (eksempelvis hvis et afløb er stoppet med julemandens skæg), er det ikke et krav efter lovgivningen, at skaden udbedres øjeblikkeligt – det kan vente, til lejeren fraflytter. 

---

7. december: Hvad gør far, hvis (den rigtige)julemand kysser mor (med mere)?

Hvis julemanden kysser mor, og far bliver mere end bare jaloux, følger det af ægteskabsloven, at en ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro. Et kys alene er ikke tilstrækkeligt, men hvis tingene udvikler sig, så kan julemandens besøg altså få nogle triste følger (for nogen i hvert fald).

Skilsmisse kan på dette grundlag dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen. Så hvis far har haft en begrundet formodning om, at julemanden ville komme og kysse mor – med mere – og i den anledning sagt ”glædelig jul”, så går den nok ikke.

Ps. Hvis julemanden kysser far gælder naturligvis det samme for mor eller en ægtefælle uanset køn.

Hvis julemanden mere end kysser børnene, er det nok straffeloven vi skal lede efter svaret i.

Hvis julemanden er gift, gælder der tilsvarende muligheder for julemandens kone, forudsat ægteskabet er underlagt dansk ret.

Pps. Det forudsættes naturligvis, at far ikke – ligesom i sangen – selv er julemanden. Men at julemanden naturligvis, som vi alle ved, virkelig findes.

---

10.december: Skal julemanden overholde GDPR?

Julemanden har ifølge historierne en liste over alle børn i verden – deres navne, alder, adresser, og om de har været artige eller uartige. Spørgsmålet er, om denne liste er omfattet af databeskyttelsesforordningen (GDPR)?

Forordningen gælder kun, hvis der enten er tale om elektroniske oplysninger, eller oplysninger der er eller vil blive indeholdt i et register. Historien melder intet om, at Julemanden er blevet så moderne at han benytter sig af elektroniske lister – men en så systematisk og omfattende liste, som Julemandens liste er, må siges at være et register. Det betyder nemlig ikke noget, om man kalder det et register eller ej, det er funktionen, der er vigtig. Oplysningerne kunne i virkeligheden lige så godt stå på et gammeldags kartotekskort, som på en liste.

Der er en undtagelse i GDPR, som siger, at man ikke er omfattet af reglerne, hvis man kun har et privat eller familiemæssigt ærinde. Det virker godt nok ikke til, at Julemanden har et kommercielt ærinde, men det er nok at strække det lidt for vidt at påstå, at det er privat, når han har samtlige børn i hele verden på listen (også selv om han betragter børnene som ”sine” børn).

Julemandens liste indeholder efter sigende kun oplysninger om børn. Men børn har et særligt krav på beskyttelse, netop fordi de er børn. Børnene må altså betragtes som registrerede, og deres oplysninger skal beskyttes if. GDPR. Oplysningerne om hvem, der har været artige og uartige kunne også potentielt gå hen og få rigtig stor indflydelse på deres voksenliv. Hvem vil for eksempel ansætte en pædagog, som hvert år fik en anmærkning fra Julemanden fordi de ikke kunne finde ud af at dele legetøjet med den møgirriterende lillebror? Julemanden bør altså passe godt på oplysningerne, så der ikke er andre end ham, der ser dem. Med andre ord skal sikkerheden være i orden.

Forordningen gælder kun for EU. De børn, der ikke bor i EU er ikke beskyttet af den. Derfor vil det være en god ide for Julemanden, hvis han har en separat liste for børnene i EU, og en anden liste for resten af verden. Han skal nemlig informere alle dem, der står på listen, om, at han har indsamlet oplysningerne. Heldigvis for Julemanden kan han gøre det samtidig med at han afleverer gaverne – hvis altså der ikke er gået mere end en måned fra dengang han indsamlede oplysningerne. Han skal også lige huske at fortælle, hvordan han ved om børnene har været uartige, om oplysningerne vil blive brugt til andet end at udlevere gaver, og hvornår de bliver slettet igen. Hvis han giver oplysningerne videre til f.eks. tandfeen eller Ole Lukøje skal han også fortælle børnene (eller rettere sagt, deres forældre) dette.

Nej, det er altså ret besværligt. Man kan kun håbe på, at Julemandens liste ikke er en egentlig liste, men at han simpelthen bare ved disse ting, og aldrig har skrevet noget ned. For så gælder GDPR nemlig ikke.

---

11. december: Julemandens netbutik er på banen med gode tilbud på både kjole og rød læbestift til julefrokosten!

Men hvad nu, hvis farven er forkert og kjolen for lille?

Når du handler på nettet, har du kun ret til at bytte en vare til en anden, hvis netbutikken tilbyder det. Til gengæld har du som udgangspunkt ret til at fortryde dit køb og få pengene retur, hvis der ikke er tale om flybilletter, billetter til arrangementer eller særligt fremstillede varer.

Fortrydelsesfristen er som udgangspunkt fjorten dage.

Hvis varen skal sendes retur, så er det dig selv, der skal betale for portoen. Nogle netbutikker har dog en gratis returforsendelse som en ekstra service.

Har du handlet i julemandens netbutik, må du gerne prøve varerne, inden du sender dem retur. Husk blot, at der gælder samme regler, som hvis du havde købt dem i en fysisk butik. Du må derfor gerne prøve kjolen forud for julefrokosten – men læbestiften må du nøjes med at se på. Den må du ikke prøve, hvis du vil have mulighed for at sende den retur.

---

12. december: Juletræets rettigheder

Jeg står blandt mine venner. Den kolde vintervind blæser igennem min grene og man kan allerede dufte den første sne. Jeg er glad. Jeg har det godt. En skrækkelig lyd kommer nærmere. Jeg kan høre en knirke og knasen rundt om mig. Lyden bliver højere og kommer nærmere. Smerten rammer mig som et lyn. Der er nogen der fjerner mine rødder samt det ben jeg står på. Der bliver taget fat i mig, jeg bliver trukket over jorden og smidt på en lastbil. Jeg vil ikke væk!

 

Jeg vågner igen i et hus. Der er varmt. Jeg er blevet stillet i et hjørne og der hænger alverdens ting på mine grene. Jeg kan ikke lide det. Dagene går og jeg bliver svagere for hver dag der går. Mine kidnappere er mærkelige. Dag efter dag står jeg og ingen ser ud til at bekymre sig om mig og lige pludselig bliver alt vendt på hovedet. Folk hopper rundt om mig og de forfærdeligste lyde kommer fra deres mund. Jeg føler mig misbrugt...

 

Hvad er der sket i julejuridisk forstand? Når saven kommer i kontakt med træet, er der vel tale om, at der bliver udøvet alvorlig fysisk skade på et medlem af en gruppe træer. Ja, man dræber et medlem af en gruppe træer, om end det er en langsom proces. Transporten fra skoven til stuen er en deportation og tvangsflytning af træet.

Træerne ved ikke, hvad der sker med dem. De ved ikke, hvor de skal hen, hvor deres venner skal hen. Træet her får en black out. Det bliver udsat for tvungen forsvinden.

Hvor er vi heldige, at juletræer ikke har menneskerettigheder. Ellers ville alle os med juletræer på en eller anden måde være involveret i det værste forbrydelser, det internationale samfund kender og som er skrevet ned i den såkaldte Rom Statut, statutten for den Internationale Straffedomstol.

---

13. december: All I want for Christmas...

Julen nærmer sig med hastige skridt, og et af de store spørgsmål, der melder sig i den forbindelse, er, hvad man skal ønske sig i julegave.

Vi kender sikkert alle sammen problemstillingen, at den brødrister, man ender med at få, ikke liiiige var den, som det helst skulle have været, eller at den orange/lilla-stribede trøje, som moster Gerda forærer en, ikke var dét, der stod øverst på ønskelisten.

For at undgå sådanne situationer er flere og flere af os begyndt at ønske os gavekort i stedet – så har man jo selv en indflydelse på, hvad det skal konverteres til.

Men ikke engang et gavekort er uproblematisk at ønske sig – for ligesom den dejlige julemad, så holder gavekortet ikke for evigt.

Et gavekort er nemlig en såkaldt fordring og er dermed underlagt forældelsesloven, der indeholder en 3-årig forældelsesfrist. Det betyder, at et gavekort, som er mere end 3 år gammelt, som udgangspunkt ikke længere kan anvendes.

Men selv, hvis du ønsker at benytte gavekortet inden for den 3-årige periode, kan du ikke vide dig 100 % sikker. Udstederen af gavekortet kan nemlig have gjort forældelsesfristen kortere end 3 år. For at den forkortede frist er gyldig, skal det dog fremgå tydeligt af gavekortet, at dette er et vilkår for brugen heraf, ligesom fristen ikke må være urimelig kort. Fremgår den forkortede frist ikke af gavekortet, og kan udstederen ikke på anden måde bevise, at der er aftalt en kortere frist, gælder lovens 3-årige forældelsesfrist.

Hvis man ikke er opmærksom på disse regler, så risikerer man, at det eneste, man ender med at få i julegave, er en lang næse – og så er en orange/lillestribet trøje måske alligevel bedre.

---

14. december: You can’t make all those toys without running afoul of some internationally recognized rights...

What international laws govern and protect the elves, the reindeer, and Santa & Mrs. Claus at their home at the North Pole?

In 1951, Hannah Arendt, in The Origins of Totalitarianism, argued that only states can protect rights, and neither Santa nor his entourage live in a state. This does not mean, however, that the North Pole is lawless and ungovernable! One way that states protect rights is through signing international conventions, which can then be enforced against states before certain international or supranational tribunals, or by recognition and application by the international community. Many international conventions, by virtue of being joined by many states, become customary international law and can therefore be applied anywhere. Thus even though the North Pole has not joined any international treaties, those treaties may apply to Santa and his activities through customary international law.

Here are some international treaties that Santa would definitely want to pay attention to, as they could be applied to his activities…

UNCLOS: Santa’s workshop is located on a sheet of ice perched atop the ocean - any detritus from the workshop risks polluting the ocean, suggesting that Santa’s operation should be governed by UNCLOS, the United Nations Convention on the Law of the Sea.

CEDAW: When one speculates on the conditions under which Mrs. Claus lives, including why she is relegated to homemaker while Santa traverses the world, one recollects that the Convention for the Elimination of Discrimination Against Women might be something that both Santa and Mrs. Claus should consult.

ICCPR: how politically active are Santa’s elves (or even, potentially, Santa’s sentient reindeer)? Is dissent permitted at the North Pole? How did Santa and his elves politically manage the shift from wooden to plastic toys, and the changed working conditions that such naturally entailed, during the 20th century? The International Covenant on Civil and Political Rights guarantees rights of assembly and speech and political rights more generally.

ICESCR: are Santa’s elves collecting a fair wage? Do they live in inhumane (in-elvane) conditions? The International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights addresses hierarchy of needs questions like food and shelter.

Torture Convention: It’s pretty cold at the North Pole, and we know nothing about how the elves are housed, fed, or treated.

Slavery Convention: see above, and add the question of pay. ‘Twas the Night Before Christmas (Clement Clark Moore, 1823) makes no mention of weekends.

Statelessness Convention: Santa travels freely throughout the world, aided by flying reindeer and magic that excuses him from requesting airspace passage. Should he, Mrs. Claus, or any of the elves wish to travel more conventionally, however, they will be hampered by their inability to traverse borders because they, like millions of other people in the world, are officially “stateless".

---

17. december: Julegaver - hele året...

Julemanden er sådan set en flink fyr. Han har travlt med at dele gaver ud til børn, han farer rundt med sin kane, sine rensdyr og sin sæk med gaver. Tilsyneladende er gaverne til alle børn, selvom det er lidt uklart, om det også gælder børn i de varme lande eller på den sydlige halvkugle, hvor der er alt for varmt til at gå i store overfrakker, og hvor der overhovedet ikke er sne. Det er faktisk også lidt uklart, hvordan julemanden selv får fat i gaverne. Muligvis bliver de produceret af en masse nisser, som julemanden har indfanget og sat til at producere gaver til menneskenes børn, som en slags retfærdig straf for alle de ulykker, nisserne tidligere har udsat menneskene for. Under alle omstændigheder er produktion godt stuvet af vejen for nysgerrige blikke – hvad enten der nu er tale om de børn, der får gaverne, eller Arbejdstilsynet, der kunne have noget at sige om arbejdsforholdene. Her er jurisdiktionsforholdene dog også noget uklare.

Men julemanden har det også med at ville vide en masse om børnene. Måske er det fordi kun en bestemt slags børn får julegaver, men faktisk ved vi ikke helt, om julemanden alligevel giver gaver til alle og så bruger oplysningerne om de mange børn til noget helt andet.

Tidligere i julemandens lange karriere måtte han gå fra dør til dør for at høre, hvad der foregik derinde:

”Hvor alle bor bestemt han ved, derpå kan vis man være

Ved husets dør han stille står og lytter meget længe.

Han vide må, før ind han går, om der er slemme drenge.”[1]

Sådan er det heldigvis ikke længere. Nu foregår indsamlingen af oplysninger på en langt mere effektiv måde. Muligvis har julemanden indgået en aftale med nogle andre aktører, der også giver gaver og indsamler oplysninger. Forbindelsen er ikke fuldt ud dokumenteret, og den geografiske afstand mellem Grønland – eller Finland – og Silikonedalen taler imod et nærmere samarbejde. På den anden side arbejder både julemanden og de andre aktører globalt, så det skulle ikke være det store problem. Forbindelsen er i skrivende stund ikke fuldt ud dokumenteret, men bekræftes af flere kilder, hvoraf de fleste er nisser. En del er dog af den opfattelse, at de nye aktører tværtimod har brudt julemandens hidtidige monopol på verdensomspændende gavegivning og tilhørende indsamling af oplysninger, der endog kan foregå hele året. Kilderne ønsker dog under alle omstændigheder at forblive anonyme.

Ud fra de foreliggende oplysninger er de nye spillere på banen, de nye julemænd, meget effektive. De når ud til omkring 4 mia. mennesker, et tal der for den gamle julemands vedkommende menes at ligge langt lavere, og deres indsamling af oplysninger er langt mere effektiv. Oplysningerne bruges nu ikke kun til at vurdere børns – eller måske endda kun drenges – egnethed til at modtage julegaver, men bruges til at vurdere egnethed på en lang række områder: egnethed til at bestride et bestemt job, til at blive forsikret, til at blive underlagt sygebehandling mm. Desuden bruges oplysninger langt mere intensivt af så forskellige organisationer som FBI, NSA, NRA, Cambridge Analytica og de tidligere lande i USSR.

Både den gamle og de nye julemænd udmærker sig ved at give gaver. For den gamle julemands vedkommende har det givet anledning til overvejelser over, hvorledes han overhovedet fik det til at gå rundt, og enkelte har endog spekuleret i grov udnyttelse af både rensdyr og nisser. For de nye julemænd kom det dog frem under en offentlig høring af en af de hidtil yngste julemænd: ”Senator, we advertise”. Den gamle julemand er dog også set i nogle reklamer, men omfanget og indtjeningen skønnes ikke at have nært samme omfang som hos de nytilkomne.

Et andet aspekt, der går igen, er besværet med at integrere julemændene i de eksisterende fællesskaber, samfund og kulturer. Den gamle julemand synes at holde sig på afstand af andre fællesskaber, og hidtil er det ikke lykkedes nærmere at bestemme jurisdiktionen, hvis der skulle opstå uenigheder fx om ulykker i forbindelse med nedstyrtede rensdyr eller defekte gaver. Det samme gælder for de nye julemænd, der også holder sig på afstand af de etablerede fællesskaber. Ovenfor citerede yngstejulemand har givet klart udtryk for et ønske om kun at være underlagt egne regler og under ingen omstændigheder være undergivet lokale, demokratisk vedtagne love eller demokratisk valgte regeringer.

Traditionen holdes således vedlige på bedste vis. En vis mystisk omgærder fænomenerne, der er en markant ulyst fra myndigheders side til at gå i egentlig clinch med julemændene, og alle gavemodtagere er glade, fordi prisen på gaverne ikke oplyses.

[1] J. Krohn, Peters Jul, Gyldendal 2004, opr. udg. 1866.

---

18. december: Brød og vand? Kludekarbonader? And eller flæskesteg?

Traditioner og holdninger til, hvad der hører sig til på middagsbordet juleaften er mange. Nogen sværger til flæskesteg, andre til and. Endnu andre føler slet ikke at det er jul, hvis de eksempelvis får ris a la mande i stedet for risengrød.

Selvom julemiddagen indtages bag tremmer, behøver de indsatte ikke at give afkald på familietraditioner hvad angår julemad. Menuen behøver ikke kun bestå af brød og vand som før i tiden, medmindre det selvfølgelig er dét, den indsatte ønsker sig aller mest.

Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 43 skal den indsatte i videst muligt omfang selv lave mad - og det gælder selvfølgelig også juleaften. Om menuen derfor står på andesteg, flæskesteg eller falafel frem for 40’ernes såkaldte ”kludekarbonader” er dermed helt op til den enkelte indsatte.

Du undrer dig formentlig over begrebet kludekarbonader? Dette var de indsattes beskrivelse af fængselsmadens kvalitet i 40’erne. Det defineres som noget ”uoverskueligt og ustruktureret der er stykket sammen af tilfældige og uensartede bestanddele” – dette må vi dog formode højest sandsynligt ikke står højest på ønskelisten over julemad.

Tiderne har heldigvis ændret sig, og der er åbnet op for, at de indsatte, trods det at de må undvære familiens samvær og andre juletraditioner, kan lave sig lige det julemåltid de måtte ønske sig med de madpenge de får tildelt.

Eftersom det ikke er tilladt at indtage alkohol i danske fængsler må de indsatte dog se langt efter portvinen til ris a la manden….

---

19. december: Julemandens sorte liste over "naughty kids" og GDPR

Julemandens sorte liste over uartige børn, der ikke får gaver i år, giver kvaler efter GDPR trådte i kraft den 25. maj 2018 i år. Julemanden er kommet i tvivl om, hvorvidt denne registreringspraksis kan opretholdes, eller om Julemanden risikerer at ifalde store bøder.

Idet listen kun findes i papirfom kan det overvejes, om GDPR overhovedet finder anvendelse. Desværre forholder det sig således, at den meget lange liste er inddelt alfabetisk, og at det derfor må sidestilles med et ”manuelt register”, omfattet af GDPR.

 

20. december: Om julemanden - del 1

Julemanden har (næsten) alle i Danmark hørt om, og den mytiske figur er da også vidt bekendt.
Navnet ”julemanden” er formodentlig en oversættelse af det tyske Weihnachtsmann. I Danmark går betegnelsen næppe længere tilbage end ca. 1900. Ældre er julefader og lignende. I vore nordiske nabolande Norge og Sverige kaldes julemanden henholdsvis julenissen og jultomten. ”Jul” er således en del af betegnelsen i Norden. Etymologisk stammer ordet jul fra det oldnordiske jól, der betegnede de på vore breddegrader engang så udbredte vintersolhvervsfester. Måske kan betegnelsen føres tilbage til latinske joculus, der slet og ret betyder fest. 
Går vi til engelsktalende lande som England og USA finder vi betegnelser som henholdsvis Father Christmas og Santa Claus. Her har navnet en tydelig kristen referenceramme. Og kristendommen har da også bidraget til denne figur i form af ingen ringere end den byzantinske biskop Nikolaus af Myra. Sagnet om ham vil vide, at da hans nabo af nød overvejede at sælge sine tre døtre som slaver, lod Nikolaus tre gange en pose med guld dumpe ned fra loftet og reddede dermed børnene fra trældom. Senere blev Nikolausfiguren på vore breddegrader blandet op med lidt nisse fra folkeovertroens husguder, Kong Vinter og måske endda selveste Odin. Julemanden har mere end én (stam)far og for den sags skyld også mere end ét udtryk. 1800-tallets moralske børnebog ”Den store Bastian” hed i den tyske originaludgave ”Der grosse Nikolaus” Nikolaus var ikke kendt af datidens danske børn, og oversætteren tog sig visse friheder med eller uden forfatterens samtykke. 
For Nikolaus af Myra var der fra de gode gerninger og bispestolen ikke langt til helgenkåring og en plads som børnenes beskytter, men selv for mange af nutidens børn er slaveri en de facto-realitet. Skønt slaveri som juridisk institution med dertilhørende ejendomsret og råderet synes mest at høre fortiden til, er gældslaveri, børnearbejde, tvangsægteskaber og trafficking bestemt ikke fortidig.

Julemanden som betegnelse kan der ikke håndhæves ophavsret til. Be-tegnelsen er gammel, skaberen ukendt, og begrebet vidt anvendt. Betegnelsen Santa Claus kan spores tilbage til i al fald 1700-tallet og må i dag vel nærmest betragtes som en generisk betegnelse. Derfor står det alle frit for at bruge betegnelsen i sange, på film og på produkter. Disse frembringelser vil selv kunne opnå enerettigheder alt efter deres natur, men ind-dragelse af en generisk betegnelse i et varemærke eller lignende under-støtter ikke ligefrem det fornødne særpræg.
Julemandens udseende, som vi kender ham i Danmark, mandsstor og trind, med rød dragt, rød hue og hvidt fuldskæg stammer fra en reklame fra 1931 fra læskedrikproducenten Coca-Cola. Det var kunstneren Haddon Sundblom, der de næste 30 år sammen med Coca-Cola-koncernen var med til at definere julemandens udseende i store dele af verdenen. Og hans illustrationer har naturligvis været underlagt den almindelige ophavsret. Efter den nugældende danske ophavsretslov bortfalder ophavsret-ten 70 år efter ophavsmandens død. Sundholm døde i 1976, så der er stadig nogle år tilbage til glæde for de, der nu ejer hans illustrationer. 
Men Haddon Sundblom fandt formodentlig selv inspiration til sin julemands udseende i et digt fra 1822 “A Visit from St. Nicholas” (også kendt som “The Night Before Christmas”). Det samme gælder for Walt Disneys udgave, som vi finder den i ”Julemandens Værksted” fra 1935, hvor også samlebåndet har gjort sit indtog i julemandens værksted. Digtet tilskrives ofte den amerikanske teolog Clement Clarke Moore og skulle angiveligt være udgivet uden hans samtykke i 1823. Og det går jo slet ikke efter ophavsretten. Det er i det digt, at julemanden blev udstyret med flyvende rensdyr. Det var før luftfartslovgivningen. Og skønt en sær-lig farvekonstellation i dag kan være med til at definere et forretnings-kendetegn, er der dog ingen, der har eneret på den rødklædte julemand. Eneret til en bestemt farve vil kun vanskeligt kunne opnås, og beskyttelsen vil være ganske snæver....

Læs med i morgen, hvor vi fortsætter historien om julemanden!

---

21. december: Om julemanden - del 2

Julemanden har en kommerciel markedsværdi. Besøg blot Julemandens Landsby og den nærtliggende forlystelsespark SantaPark i finske Rovaniemi og bliv forvisset ved at lytte til de fremmede tungemål. Og den slags kommercielle aktiviteter er omfattet af markedsføringsretlige og vare-mærkeretlige bestemmelser. Og mens der i Finland helt sikkert må være tale om en turistfælde, så holder Bakken hvert år i juli Julemændenes Verdenskongres, der selvfølgelig også har kommercielle interesser og rettigheder tilknyttet.

Her til lands mener vi bestemt at vide, at julemanden holder til i Grøn-land. Der har siden 1992 stået den store røde postkasse, der i 2011 blev flyttet fra Nuuk til Ilulissat og igen i november i år sat på årets sidste fragtskib til Uummannaq, før isen lukker for sejlads til området. Og det er vel meget passende, for i 1989 afdækkede den danske TV-julekalender Nissebanden i Grønland, placeringen af julemandens værksted i den grønne hytte til Spraglebugten et par timers gang fra netop Uummannaq, som for øvrigt betyder hjerteformet fjeld. Er man på de kanter, kan man med lidt held få lov til at kikke indenfor. Vil man skrive, er postnummeret stadig 2412.

Men muligvis har julemanden ikke boet dér så længe. I 1879 afslørede den amerikanske illustrator Thomas Nast således adressen til Nordpolen. Det skete med en tegning af en dreng, der var ved at putte et brev i en postkasse. Og netop i disse år ligger der hos Sokkelkommissionen i regi af FN’s havretskonvention et krav fra Kongeriget Danmark om udvidelse af det grønlandske kontinentalsokkelområde til også at omfatte netop Nord-polen. Således går det hele (måske) op i en højere folkeretlig enhed.

Mange juridiske rettigheder kunne være knyttet til julemanden. Men i sig selv ejes han kun af børnenes fantasi.