Gode råd til skoler om aktive frikvarterer
Minirapport giver fem gode råd til, hvordan skoler kan få eleverne til at bevæge sig mere i frikvartererne
Tag udgangspunkt i eleverne. Skab rum og plads til forskellige aktiviteter. Og lav regler for det aktive frikvarter.
Sådan lyder nogle af rådene i en ny minirapport om, hvordan man skaber mere bevægelse for skoleeleverne i frikvarteret.
Det er Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, der står bag minirapporten. Den bygger på positive erfaringer fra to store forskningsprojekter, hvis mål netop har været at fremme fysisk aktivitet blandt skoleelever på mellemtrinet og udskolingen.
”Størstedelen af danske børn og unge er ikke tilstrækkeligt fysiske aktive i hverdagen. Derfor har vi i en minirapport samlet en række gode råd og anbefalinger til, hvordan skoler kan få eleverne til at bevæge sig mere, og her er frikvarterne jo en oplagt mulighed for at bevæge sig,” siger postdoc Mette Toftager, der er strategisk leder for forskningsområdet fysisk aktivitet ved Statens Institut for Folkesundhed.
Hun henviser til studier, der viser, at hvis frikvarteret kan, hvis det udnyttes optimalt, bidrage med op til 40 procent for drenge og for piger 31 procent af den anbefalede tid for daglig fysisk aktivitet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge skal være moderat fysisk aktive 60 minutter om dagen.
Igangsæt aktiviteter
Et af rådene i minirapporten er som nævnt, at skolerne skal tage udgangspunkt i eleverne, når de planlægger frikvartersaktiviteter. Der er nemlig forskel på, hvad der motiverer elever til at være aktive i frikvarteret. For nogle elever er det nok med en fodboldbane, mens andre i højere grad har brug for opbakning fra de voksne og mere organiserede aktiviteter, såsom rundbold, dans og fælleslege.
”Skolerne kan med fordel igangsætte aktiviteter. Vores forskningsprojekter viser, at især piger på mellemtrinet godt kan lide at lave aktiviteter i store grupper og på tværs af køn og alder. Og det kan være svært selv at organisere og tage initiativ, hvis man kun går i 5. klasse. Derfor kan lærere, pædagoger eller ældre elever hjælpe med at igangsætte aktiviteter,” siger Mette Toftager.
Et råd er også at lave regler på skolen for netop at få mere bevægelse og styrke det sociale samvær.
Mange elever oplever, at eksempelvis mobiltelefoner og computere kan være en barriere for at bevæge sig og være sammen i frikvarteret, og vil derfor gerne have regler, så de ikke sidder foran deres skærme i frikvarterne.
Forskning til praksis
De to projekter, som minirapporten bygger på, er gennemført af forskere på SDUs Institut for Idræt og Biomekanik, der tidligere har været tilknyttet Center for Interventionsforskning.
Projekterne er finansieret af TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse, Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt deltagende kommuner og skoler.
Det er sjette gang, at Center for Interventionsforskning udgiver en minirapport som del af serien Forskning til Praksis. Målet med serien er at tage grundtankerne fra centrets evidensbaserede sundhedsinterventioner og præsentere dem på lettilgængelig vis for en bred målgruppe.
Kontakt
Postdoc Mette Toftager, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, tlf.: 6550 7853, e-mail: mto@si-folkesundhed.dk, og lektor Jasper Schipperijn, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, tlf.: 20782540 e-mail: jschipperijn@health.sdu.dk