Skip to main content

Personfortælling: Prioritering af frivillige, studierelevante jobs baner karrierevejen

Nogle gange kan det som studerende være svært at forholde sig til, hvilke muligheder man har for at skabe sin kommende karriere, allerede under studietiden. Vi har snakket med Glenn Bendstrup, tidligere psykologi-studerende, om, hvad han gjorde under sin studietid, og hvad dette har ført med sig efterfølgende.

Hvilke fagligt relevante studie- og frivillige jobs havde du, mens du studerede?
Mit første frivillige og studierelevante job var hos Headspace i Rødovre, på dette tidspunkt var jeg ca. i slutningen af andet år på studiet. Jeg søgte det uopfordret med et mål om at få noget studierelevant erfaring og afprøve en rådgivende funktion i praksis. Udover naturligvis at hjælpe de unge mennesker, forsøgte jeg at reflektere en del over, hvordan jeg kunne udnytte arbejdet til at styrke mine evner som psykologistuderende og fremtidig psykolog. Jeg var i Headspace i knap to år.

Cirka et halvt år efter jeg startede ved Headspace, hørte jeg gennem en bekendt, at forskningsenheden ved Unit for Cognitive Neuroscience på Københavns Universitet søgte frivillige til at hjælpe på et Ph.D.-projekt, der skulle undersøge effekten af et nyt medikament og motion på rottemodeller af traumatisk hjerneskade. Dette søgte jeg naturligvis, da jeg allerede tidligt på studiet var meget interesseret i kognitions- og neuropsykologi. Arbejdet blev desværre afbrudt tidligt pga. ændringer i tolkningen af regler omkring dyreforsøg. Jeg fik dog alligevel talt med nogle mennesker i forskningsenheden og opsummerende fik jeg nogle potentielle kontakter og et indblik i, hvad man som psykolog også kan beskæftige sig med, udover den ret ensidige opfattelse af psykologer som terapeuter, som mange af de studerende træder ind på studiet med.

Mit næste studiejob var i starten af kandidatuddannelsen, hvor jeg af en studiekammerat blev gjort opmærksom på, at Rigshospitalet søgte psykologistuderende til et forskningsprojekt. Jobbet bestod i at teste patienter, der havde været indlagt på intensiv afdeling og under forløbet havde været delirøse. Det var frivilligt og krævede en del tid, men gav nogle gode erfaringer med at administrere kognitive tests. Testerfaringen var især en fordel, da jeg begyndte i praktik på Neurologisk Afdeling på OUH, da jeg således var bekendt med både oplevelsen af at sidde over for en patient, men også fordi nogle af testene mindede meget om det, jeg tidligere havde foretaget som frivillig. Dette betød at den ellers noget stejle læringskurve i løbet af praktikken blev mere overskuelig, og jeg dermed bedre kunne fokusere på at lære andre aspekter af det kliniske arbejde som neuropsykolog. Samlet set vil jeg mene, at praktikken har været det mest lærerige, men de studierelevante jobs var med til at styrke, hvad jeg fik ud af praktikforløbet. Jeg blev ca. halvvejs i praktikforløbet ansat én dag om ugen som "psykologvikar", hvor jeg under supervision udførte visitationssamtaler og neuropsykologiske undersøgelser af apopleksipatienter. Dette fortsatte jeg med frem til jeg blev færdiguddannet psykolog.

Jeg arbejdede desuden i slutningen af min studietid ved Kræftens Bekæmpelse med undersøgelse af kognitive funktioner af mennesker med neurofibromatose type 1. Her fik jeg yderligere brugbar testerfaring og stiftede bekendtskab med en anden type patienter, som man ellers sjældent møder.

Hvordan fandt du tiden til det?
Jeg vil mene, at det i sidste ende handler om en prioritering af sin tid og sit liv. Jeg havde på et tidspunkt tre studierelevante jobs ved siden af studiet på samme tid. Derudover pendlede jeg mellem København og Odense både i forbindelse med studiet og mit job på Neurologisk Afdeling. En stærk faglig interesse hjælper naturligvis på situationen og har nok været det bærende, samtidig med forståelse fra familie og venner på de tidspunkter, hvor fritiden har været knap.

Har du gode råd til psykologistuderende ift. at lave noget ved siden af studiet?
Ét råd er at sørge for at være aktiv opsøgende i forhold til at finde nogle studierelevante aktiviteter/jobs. Herudover tror jeg, det er en god idé tidligt at gøre sig nogle ideer om, hvad man kunne tænke sig at arbejde med, da det vil gøre det lettere at argumentere for, hvorfor man ønsker at søge en given stilling inden for området. Bor man i København er der rigeligt med muligheder for at tage kontakt til mange forskningsenheder eller virksomheder, der kunne være relevante hvis man interesserer sig for f.eks. neuropsykologi. Relateret hertil vil jeg mene, at det hjælper at få gode karakterer i de fag, man ønsker at beskæftige sig med, da dette eventuelt kan inddrages til at fremhæve ens interesser og evner. Dernæst vil jeg anbefale ikke at være berøringsangste ift. emner/stillinger, der for nogle af de studerende måske opfattes som værende uden for de traditionelle områder af psykologien. Der er formentligt psykologistuderende derude uden tidligere erfaring, som afholder sig fra at søge stillinger, fordi ”psykologistuderende” ikke indgår som en del af de efterspurgte kvalifikationer.

Har man specifikke interesser som f.eks. A&O eller neuropsykologi, kan det være en god idé at lade ens studiekammerater og andre vide det, da de måske vil huske en i tilfælde af, at de ser en opslået stilling.

Et andet råd er at betragte praktikken som et reelt arbejde som nyuddannet psykolog, men med favorable vilkår, hvor man har mulighed for at læse op på de relevante emner når man har fri, samtidig med at man får egentlig klinisk erfaring. Jeg vil derfor anbefale de studerende at forsøge at få så meget ud af praktikken som overhovedet muligt, dvs. hvis det er muligt at få lov til at arbejde mere end de standard 2-3 dage om ugen, så er det en god idé. Jeg vil også anbefale at prioritere praktikken/praktikstedet højere end de studieaktiviteter, man har samtidigt med praktikken, hvis nødvendigt.

Hvad har det ført med sig efter studiet – hvor er du nu stillingsmæssigt?
Aktuelt er jeg ansat som neuropsykolog på Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital. Her har jeg været, siden jeg afleverede mit speciale i august 2018. Derudover er jeg fortsat i gang med at skrive en forskningsartikel i samarbejde med Psykiatrisk Forskningsenhed i Slagelse. Dette udsprang som en forlængelse af mit speciale om autobiografisk hukommelse i borderline personlighedsforstyrrelse og er noget, jeg laver frivilligt ved siden af mit arbejde som neuropsykolog. Jeg har hele tiden haft en interesse for både neuropsykologisk og psykiatrisk/neuropsykiatrisk forskning, så jeg er meget glad for min nuværende situation, hvor jeg både kan arbejde klinisk som neuropsykolog, samtidig med at jeg kan få tilfredsstillet noget af min nysgerrighed ved at lave psykiatrisk forskning med et kognitionspsykologisk fokus.

I øvrigt vil jeg tilføje at jeg også i mit nuværende arbejde som klinisk neuropsykolog har reflekteret over de erfaringer, jeg har fået med kognitive tests i forskningsprojekter under studiet, kontra måden de anvendes på i klinisk praksis, og hvad dette betyder når man læser f.eks. forskningsartikler, der har til formål at undersøge en given kognitiv funktion i forbindelse med f.eks. neurologisk sygdom.

Redaktionen afsluttet: 13.05.2019