Skip to main content

Dansk Psykolog Forenings årsmøde

Dansk Psykolog Forenings årsmøde blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense den 21. september 2019 i samarbejde med Institut for Psykologi. Dette års temaer omhandlede børn og unge, 'a la carte', personlighedsforstyrrelser, e-health, somatik og ICD-11.

Dagen startede ud med en glædelig nyhed for forskningen indenfor psykotraumatologi, der både modtog dette års senior- og juniorforskerpris.

Seniorforskerprisen gik i år til Ask Elklit, professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Elklit har med sit omfattende bidrag til forskningen indenfor psykotraumatologien gjort sig bemærket på den internationale scene. Elklits forskning er med til at udvikle kvaliteten af psykologers praksis i forbindelse med traumeoverlevere, og hans forskning spiller dermed en stor rolle i samarbejdet med bl.a. Mødrehjælpen, Center for Seksuelt Misbrug og Dansk Stalking Center. Du kan læse mere om Videnscenter for Psykotraumatologi.

Juniorforskerprisen gik til Karen-Inge Karstoft, forsker ved Veterancentrets videncenter og affilieret forsker ved Københavns Universitet. Karstoft modtog juniorforskerprisen, fordi hendes forskning bl.a. harbidraget til en bedre konceptualisering af traumereaktioner.

Kunne du tænke dig at læse mere om de to prisvindere, og hvorfor netop disse to kandidater modtog priserne i år 2019, kan du læse mere her.

Dette års Keynote speaker var Professor Geoffrey M. Reed, der siden år 2008 har været psykolog og Senior Officer i WHO. Reed har med titlen Senior Project Officer været med til at udvikle ICD-11 Mental and behavioural disorders og har derfor en meget dybdegående viden om ICD-11. Han gennemgik i sit oplæg ICD-11, med henblik på et overblik over highlights og de største ændringer i ICD-11, samt hvad det betyder for diagnosticering og klinisk praksis.

Hvis dette findes interessant, kan der findes mere information om emnet og oplægget her.

Ved dette årsmøde, fandtes der derudover også mange parallelsessioner ved repræsentanter fra Syddansk Universitet.

I første runde bestod gav Per Carlbring, Professor ved Stockholm University og Adjungeret Professor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet en præsentation om eMental health løsninger. Derudover talte Professor Frans Pouwer om psykologisk pleje af danskere med diabetes, efterfulgt af adjunkt Sophie Lykkegaard Ravn, som gav et indblik i hvordan det er som patient at leve med kroniske smerter.

I anden runde kunne man møde fagpersoner fra Syddansk Universitet som Professor og Institutleder Susanne S. Pedersen, der præsenterede eMindYourHeart projektet, som ser på effekten af online behandling af depression og angst hos hjertepatienter. Derudover fremlagde lektor Nina Rottmann om dyadisk coping ved kronisk sygdom.

I tredje og sidste runde var der emner fra Syddansk universitet, der bestod i implementering af eHealth løsninger i praksis ved adjunkt Robin Kok samt oplæg ved Ask Elklit, modtager af Seniorforskerprisen 2019, om status over dansk psykotraumatologi.

Dette er blot et udsnit af de mange præsentationer der var i løbet af dagen. Er man interesseret i at vide mere om de enkelte speakers eller præsentationer, kan man læse meget mere om hele årsmødet her.

Redaktionen afsluttet: 16.11.2019