Institut for Molekylær Medicins stressforebyggelsesprojekt for ph.d.-studerende

I det følgende vil du finde generel information om stress samt opmærksomhedspunkter knyttet til stress, der er særligt relevante for dig som ph.d.-studerende.

Stress – et fælles ansvar

På trods af det udtalte behov for at kunne behandle et stigende antal af stressramte, er stress komplekst. Indsatsen for at forebygge og håndtere stress må derfor tilrettelægges ved flersidig og fælles indsats.
På IMM er vi interesserede i at forebygge og håndtere stress for vores ph.d.-studerende. I 2019 søsatte instituttet derfor et program i samarbejde med SDU’s organisationspsykolog Birgitte Aagaard Zethsen. Programmet tager fat i trivselsmæssige udfordringer især med fokus på forebyggelse af stress hos de ph.d.-studerende. Med indsatsen håber instituttet at skabe et grundlag, hvor ph.d.-studerende, vejledere og institutleder i fællesskab kan skabe gode trivselsvilkår for den enkelte ph.d.-studerende samt bidrage til en aftabuisering af stress.

Indsatsen består af 3 dele:

1. Fokus på den ph.d.-studerende
• Alle ny indskrevne ph.d.-studerende får samtale med organistionspsykologen samt opfølgende samtaler hen over den 3-årige periode, hvor de ph.d.-studerende er hos IMM
• Introduktion til instituttet og samtale med institutleder Uffe Holmskov ved starttidspunktet for den ph.d.-studerendes ansættelse
• Samtale med vejleder og institutleder, hvor rollerne i ph.d.-forløbet afklares, for at forebygge det krydspres der bl.a. kan komme, når den ph.d.-studerende også skal levere undervisning
2. Fokus på netværket omkring de ph.d.-studerende
• Etablering af ph.d.-klub på IMM, erfaringsudveksling
3. Reaktiv håndtering
• Elektronisk redskabskasse der:
- kan inspirere til forebyggelse og håndtering af stress; herunder vejledning til leder og kolleger
- indeholder en beredskabsplan, hvis den ph.d.-studerende bliver ramt af stress eller depression

Hvad er stress?

Der findes ikke en afgrænset fælles definition på, hvad stress er. Inden for stressforskningen arbejder man med en afgræsning mellem kortvarig og langvarig stress. Den kortvarige stress bidrager til at mobilisere ekstra kræfter til for eksempel at nå en presset deadline. Den langvarige stress er forbundet med fysiske og psykiske helbredsmæssige problemer og opstår, når belastningen har stået på i for lang tid.
Indenfor psykologien forstås stressbegrebet især ud fra Lazarus og Folkmans definition:
”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. Stress er en tilstand i organismen karakteriseret ved fysiologiske reaktioner med aktivering af det sympatiske nervesystem, immunsystemet og energimobilisering og mental aktivering som følge af belastning af psykisk, fysisk, kemisk eller biologisk art. (…) Når vi stresses, bliver vi (…) fysisk og mentalt gearet til at yde vores bedste. Vores organisme kommer i alarmberedskab. Det er en reaktion, der tidsmæssigt imidlertid har sine begrænsninger, idet længerevarende belastning medfører negativ påvirkning af organismen”

Hvor udbredt er stress?

På trods af at stress ikke betragtes som en officiel diagnose, idet stress ikke indgår som selvstændig diagnose i diagnosesystemerne (ICD-10 og PSM-IV), vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
En større undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at 51 % af danskerne angiver arbejdet som vigtigste kilde til stress, mens 43 % svarer både arbejde og privatliv. Sammenlagt angiver 94 % af de adspurgte altså, at arbejdet i en eller anden udstrækning spiller en rolle i deres udvikling af stress.

Identitet og arbejdsliv

I det moderne arbejdsliv kan det være en udfordring at tale om et ”arbejdsliv” som kontrast til et ”privatliv”. At have fysisk fri fra arbejde indebærer nemlig ikke nødvendigvis, at tanker om job og opgaver ikke melder sig hjemme på sofaen eller midt i godnat-læsningen. Er arbejdsmiljøet præget af ekstrem travlhed, uvished om deadlines og afhængighed af, at andre leverer resultater, kan disse belastninger udvikle sig til et allestedsnærværende mentalt arbejdspres, der kan forårsage trivselsmæssige konsekvenser både i og uden for arbejdstid.

Typiske symptomer på stress

Adfærdsmæssige: overspisning, at glemme at spise, øget indtagelse af alkohol og medicin, humørsvingninger, irritabilitet, impulsivitet, rastløshed, nedsat humoristisk sans, social tilbagetrækning, ustabil arbejdsindsats, øget tendens til fejl og sjusk, flere konflikter, øget sygefravær
Følelsesmæssige: skyld- og utilstrækkelighedsfølelse, angst, lav selvfølelse, nervøsitet, sårbarhed over kritik, hudløshed, aggression, frustration, rastløshed, overvældelse, magtesløshed, depression, træthed
Fysiske: hovedpine, svimmelhed, forhøjet blodtryk, hjertebanken og høj puls, rysten på hænder, trykken og smerter i brystregionen, kort åndedræt, spændinger i kroppen, uro og summen i kroppen, søvnforstyrrelser, mave- og fordøjelsesproblemer (diarre, forstoppelse), nedsat sexlyst, hyppige infektioner, udbrud af eller forværring af kronisk sygdom.

Du kan godt opleve disse og andre symptomer uden at være egentlig stresset, så længe symptomerne forsvinder igen efter en kortere periode.

Stress symptomer som koncentrationsbesvær, hukommelses problemer, tilbagetrækning fra andre, udmattelse og manglende motivation kan blive fejltolket som mangel på engagement eller talent. På den måde kan der ske en forveksling hvor reelle stress symptomer fejlagtigt kan blive opfattet som et udtryk for, at du måske er uegnet til at læse din ph.d.

Identitet som ph.d.-studerende

Som ph.d.-studerende er din forskning ofte funderet i personlig interesse. Balancen mellem arbejdstid og fritid kan derfor være svær at definere. Hverdagen er ofte præget af travlhed, en bred opgaveportefølje og mange deadlines. De fleste vil på et eller andet tidspunkt i deres ph.d.-forløb opleve følelsen af ikke at slå til eller have svært ved at nå det hele. Hvis denne oplevelse står på i længere tid uden dialog med vejleder eller andre med ansvar i projektet, er der risiko for, at det kan være svært at skelne mellem, hvad der er arbejdsrelateret, og hvem du er som person. Kombinationen af omfattende tvivl om arbejdsopgaver og en svækket selvforståelse kan være starten på en negativ spiral, der på sigt kan medføre en række centrale stresssymptomer som søvn-, hukommelses- og koncentrationsbesvær, irritabilitet, vrede etc. Nye tal viser, at mere end hver 3. ph.d.-studerende oplever, at arbejdslivet går ud over privatlivet på en sådan måde, at søvn og/eller det sociale liv belastes negativt.

For at forebygge risikoen for, at arbejdsmæssige udfordringer får negative konsekvenser for din selvforståelse og identitet generelt, er det under dit ph.d.-forløb væsentligt at have kontinuerlig kontakt med din vejleder og institutleder. Udover den officielle kontrakt kan det være godt at have en kontrakt, som har fokus på at afstemme forventninger til f.eks. omfanget af vejledning og tilgængelighed. Et andet grundlæggende element for trivsel i dit arbejdsliv som ph.d.-studerende er følelsen af fællesskab og sociale tilhørsforhold. Hvis du som udgangspunkt arbejder meget alene, kan det være en god idé at søge fællesskaber igennem for eksempel en ph.d.-klub. Du kan også undersøge, om andre ph.d.-studerende har lyst til at mødes til frokost eller kaffe et par gange om ugen.

Eksempler på uformelle kontrakter – Klik her og her
Eksempel på ph.d.-klub drevet af studerende på IMM 

Gode links til dig der vil vide mere om stress, symptomer og forebyggelse:
• https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/naar-du-skal-lede-dig-selv/arbejde-alene/alenearbejde/haandtering-af-stress
• https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/naar-du-skal-lede-dig-selv/arbejde-alene/alenearbejde/haandtering-af-stress/udloesere-af-stress

Bøger:
• Albæk, Morten, 2018: Ét liv Én tid Ét menneske
• Friis Andersen, Malene og Brinkmann, Svend, red., 2013: Nye perspektiver på stress i arbejdslivet
• Friis Andersen, Malene og Kingston, Marie, 2016: Stop stress – håndbog for ledere
• Matzau, Majken, 2009: Stresscoaching
• Netterstrøm, Bo, 2014: Stress og arbejde
Hjemmesider, artikler og rapporter:
• Stressforeningen, 2019: http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018: https://arbejdsmiljodata.nfa.dk/
• Dansk Magisterforening, Magisterbladet d. 5. april, 2019: https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2019/magisterbladet-nr-4-2019/arbejdet-forstyrrer-soevnen-for-hver-anden-phd-studerende (Forfatter: Anna Dalsgaard)
• Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, 2016: Forebyg stress i fællesskab