Kultur- og naturarv i bred forstand
Forskningsprogrammet KulturNaturArv studerer kultur- og naturarv i bred forstand, fra oldtiden til i dag, med teoretisk afsæt i bl.a. Critical Heritage Studies, New Historicism, Environmental Humanities, Materiality Studies og Comparative Approaches to Natural and Cultural Heritage Practices. I programmet er vi interesserede i spørgsmål om hvorfor og hvordan vi studerer arv, og hvorfor og hvordan bestemte genstande, bygninger, manuskripter, skrifter, litteraturer, religiøse traditioner, ritualer, kulturelle performances m.m. udvælges til bevarelse på museer, i litteraturhistorie, kulturhistorie, religionshistorie og i historieskrivning og i arkiver, samt hvilke roller de spiller i identitetsdannelse, kulturel erindring og udformningen af fælles og individuelle fremtider. Vi beskæftiger os også med naturforhold, -litteraturer og -traditioner, som fx naturbeskyttelsesbevægelser, nature writing, nationalparker, naturhistoriske museer zoologiske haver samt biodiversitets-initiativer m.m. som arenaer for bevarelse, håndtering, praksis og konflikt om arv. Endelig er vi interesserede i fænomener, der kan beskrives som krydsninger og forviklinger af kultur- og naturarv, herunder traditioner, praksisser og litteraturer knyttet til landskaber, skov og hav, og konventioner og riter knyttet til autoriteter og institutioner, der har antaget en karakter af ‘anden natur’, fx kongemagt, adel og gejstlighed.
Arv som fænomen
I programmets optik er der mange ligheder i de problematikker, der præger diskussioner om kulturarv og naturarv, og ofte vikler de sig netop ind i hinanden. Skellet mellem naturhistorie og kulturhistorie, materiel og immateriel arv, og kulturarv og naturarv eroderer i øjeblikket, og grænserne mellem natur- og miljøstudier, extinction studies og kulturarvsstudier nedbrydes tilsvarende. Hvad skal bevares for eftertiden? Hvordan skal det styres? Hvordan gøres det med omhu? Med inspiration fra ovennævnte forskningsfelter kan vi forstå arv som enhver form for naturkulturelle, materielle eller immaterielle fænomener eller praksisser som anses for truede, skrøbelige, udsatte og værdifulde, som så bliver mål for praksisser, der kategoriserer, samler, kuraterer og vedligeholder dem. Dette kan ske på mere eller mindre autoritative eller institutionaliserede måder, hvilket rejser spændende spørgsmål om hvordan kulturel, naturlig og hybrid arv identificeres, samles, praktiseres, vedligeholdes og udfordres. I visse tilfælde er omhu ikke at gøre noget, som fx hvad angår rewilding. Vi er både interesserede i den rolle materialitet, medier, følelser og sanser spiller i bevaringen eller afvisningen af bestemte former for eller aspekter af vores kulturelle fortider og vores miljø og landskaber, og i de skiftende idéhistoriske strømninger og ideologiske bevægelser, der præger disse processer.
Et begreb i forandring
rv handler imidlertid ikke kun om fortiden, men i højeste grad også om nutiden og fremtiden. Arv er relationelt konstitueret, i kontinuerlig forandring og værdisættes løbende på ny i nye kontekster – negativt, flertydigt, positivt. Spørgsmål om arv kan sættes i spil i forhold til aktuelle diskussioner og samfundsudfordringer så som hyperobjekter, klimakrise, økologisk forbundethed, desinformation og det antropocæne, og vi vil bl.a. arbejde med samtidsrelevante temaer som (biologisk, kulturel, sproglig)
diversitet i arv;
demokratisering og overload af arv i datastrømme, selv-kurateringer og medier, arkiver, og review-praksisser; samt
farer og transformationer foranlediget af miljømæssige og klimaforandrings-relaterede trusler eller relateret til efemere medieformer og diverse materialer, landskaber og livsformer, som forandrer sig hastigt, forvitrer eller forsvinder.
Medlemmernes ekspertise og fagligheder
Forskningsprogrammets medlemmer har ekspertise i Litteraturvidenskab, Religionsstudier, Historie, Arkæologi, Mellemøststudier, Kulturstudier samt sociologiske og brede filologiske kompetencer i sumerisk, akkadisk, hebraisk, græsk, latin, arabisk og moderne europæiske sprog. Gruppen ledes af Laura Feldt (Religionsstudier) og Sofie Kluge (Litteraturvidenskab). Forskningsprogrammet er paraply for en række selvstændige forskningsenheder, herunder H.C. Andersen Centret, Pontoppidan Centret og Center for Medieval Literature, samt en længere række eksternt finansierede forskningsprojekter.