Skip to main content
Rammer for opgaven
Der er afsat 37 arbejdstimer til opgaven.

Indstilling til prøven
Du er automatisk indstillet til prøven, såfremt du ikke har fravær, der overstiger grænsen for at kunne blive indstillet. I dette tilfælde går Pædagogikumsekretariatet i dialog med din skole herom.

Indmelding af valg af fag

Du får tilsendt en mail med link til tilmeldingsskemaet. Du skal her angive, hvilket fag og skoleform, du skriver prøven i. Udgangspunktet for prøvebesvarelsen kan både være et fag eller et fagligt samspil, hvor et eller flere af dine fag indgår. Hvis dette er tilfældet, skal du vælge at skrive ét af dine fag i skemaet.  

Deadline for indmelding af fag er 22. marts 2024.

Deadline for opload af opgave
Den 17. maj 2024 kl. 12.00 er sidste frist for at aflevere din opgave sammen med forblad og et udskrift af temaet. Du skal aflevere din besvarelse i 1 eksemplar. Du får tilsendt et link til aflevering direkte på mail. Herefter har pågældende censorer adgang til at læse besvarelsen.

Skolens rektor kan i særlige tilfælde (sygdom etc.) udsætte din aflevering med op til to dage. Dette sker med orientering til Pædagogikumsekretariatet.

Deadline for karaktergivning
Censur skal være afsluttet fredag den 14. juni 2024. Censorerne melder de enkelte karakterer direkte ind til Pædagogikumsekretariatet. Herefter kan du tilgå dit karakterbevis via et tilsendt link. Se næste punkt.

Offentliggørelse af karakter
Du får tilsendt et link direkte på mail. Karakterbeviset kan derefter downloades og gives videre til skolen. Karakterbeviset forventes klar til download senest den 21. juni 2024.

Klage over prøven
Såfremt du mener, at der har været uregelmæssigheder i forbindelse med afviklingen af prøven i Teoretisk Pædagogikum, eller at der er sket fejl ved bedømmelsen af besvarelsen, kan du klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. § 13. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indsendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Kontor for Gymnasier, senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort.

Syge- og reeksamen
Pædagogikumsekretariatet kontakter den pågældende skole, såfremt en kandidat er dumpet prøven. Tilmelding til re- og sygeeksamen aftales mellem Pædagogikumsekretariatet og skolen.

Pædagogikumbeviset
Udtalelsen og bevis for undervisningskompetence udarbejdes fortsat af skolen og skabeloner til disse dokumenter hentes fortsat fra UVM’s hjemmeside.

Spørgsmål?
Hvis der er spørgsmål til prøven, kan disse rettes til Pædagogikumsekretariatet via mail: paedagogikum@sdu.dk eller telefon: 6550 2280.
  • Opgavetemaerne formuleres af en opgavekommission og udmeldes ved skoleårets start. Temaerne kan downloades nederst på denne side
  • Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der står for opgaven

Du vælger blandt de udmeldte temaer i det skoleår, opgaven skrives. Afbrydes dit pædagogikumforløb midlertidigt, fx pga. barsel eller sygdom, hvorved forløbet kommer til at strække sig over to skoleår, kan du vælge at skrive opgave i Teoretisk Pædagogikum i de emner, der udmeldes i det år, forløbet er påbegyndt, eller i de emner der udmeldes i det andet år. Det væsentlige er, at du kan anvende den allerede indsamlede empiri, hvis du ønsker det. Du skal afkrydse, hvilket års tema, der er valgt, på prøvens forblad.

Temaer til prøven

 

Krav til besvarelsen

  • Opgavebesvarelsens tekst skal have omfang af 15-20 normalsider á 2400 anslag MED mellemrum (dvs. max. 48000 anslag i alt; illustrationer, tabeller, bilag, litteraturliste, fodnoter med mere tæller ikke med i anslagstallet). Opgaven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Se i øvrigt studieordningen.
  • Husk at vedlægge forbladet som forside til besvarelsen.

Brug af Generativ AI

Generativ AI, herunder ChatGPT, Bard mfl., kan være nyttig i forbindelse med din læring, for eksempel til:

  • gennemlæsning af og feedback på tekst/sprog
  • strukturering af ideer eller indhold
  • sammenfatning af større mængder information
  • brainstorming og idegenerering

Ligesom med andre kilder eller hjælpemidler, du bruger i forbindelse med din aflevering, er det vigtigt, at du følger reglerne for god akademisk praksis, så der ikke er tvivl om, hvem der er ophavsperson til outputtet.

Hvis du bruger ChatGPT i din aflevering, skal du angive hvor og hvordan, du har brugt den. Du skal citere generativ AI, når du:

  • omskriver en tekst, som en generativ AI har skrevet (paraphrasing).
  • citerer eller anvender indhold, lavet af en generativ AI i dit arbejde (både tekst, billeder, data, video eller andet).
  • har anvendt værktøjet til fx idégenerering, transskribering eller litteratursøgning.

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med din aflevering, hvis du følger god akademisk praksis som beskrevet ovenfor. På følgende link kan du finde uddybende information om referencesystem.

Hvis du bruger generativ AI i strid med retningslinjerne, vil det blive betragtet som eksamenssnyd, og din opgave vil blive håndteret under disse regler. 

Forblad

Afleveringstidspunkt

Du skal aflevere din besvarelse i 1 eksemplar fredag den 17. maj kl. 12.00 på et link, som du får tilsendt pr. mail.

Herefter har pågældende censorer adgang til at læse besvarelsen.

Upload fungerer således:

  1. Indsæt tilsendte link i din browser og indtast kodeordet
  2. Klik på knappen 'Ny', tryk derefter på 'Opload fil' og vælg din besvarelse (gemt som Fornavn Efternavn)
  3. Din opgave er nu oploadet og modtaget hos os, når du i browseren kan se det, du har oploadet.  Du modtager ikke nogen anden kvittering end det, du ser på skærmbilledet

 

Karakter for prøven 

Censorerne melder de enkelte karakterer direkte ind til Pædagogikumsekretariatet. Du får tilsendt et link til download af karakterbeviset direkte på mail.

Klage over prøven 

Hvis man vil klage over prøven, gælder følgende:

  • klagen skal være skriftlig og begrundet, med nøje angivelse af de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse
  • klagen indgives senest 14 dage efter bedømmelsen er offentliggjort
  • klagen sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Gymnasiekontoret ved mail til chefkonsulent Trine Rhein-Knudsen

Der kan klages over:

  • retlige forhold
  • eksaminationsgrundlaget, herunder opgaven og dens forhold til uddannelsens mål og krav
  • prøveforløbet
  • bedømmelsen

Man skal være opmærksom på, at en klage over bedømmelsen kan resultere i en lavere karakter.

Hvis du er syg til ordinær eksamenstermin, skal skolen meddele Pædagogikumsekretariatet dette på paedagogikum@sdu.dk. Du indstilles derefter til re- og sygeeksamensterminen med mindre andet er aftalt. Rektor kan dog udsætte aflevering af prøven med op til to dage, og dette skal meddeles pædagogikumsekretariatet af hensyn til de allokerede censorer.  

Re- og sygeeksamen for prøven i maj 2023, skal være afleveret inden den 30. september 2023.
Re- og sygeeksamen for prøven i maj 2024, skal være afleveret inden den 30. september 2024.