Har du leget og bevæget dig på dit arbejde i dag?

Af lektor Ulrik Wagner, Institut for Marketing & Management, SDU

Mangel på bevægelse og fysisk aktivitet i dagligdagen er en stadig større sundhedsmæssig udfordring. Et oversigtsstudie fra tidsskriftet The Lancet fremhævede i 2012 manglende fysisk aktivitet som en af de hyppigste dødsårsager på globalt plan. Det er måske ikke så underligt, at denne udfordring kommer. Arbejdslivet rummer en række paradokser: nogle faggrupper kæmper med fysisk nedslidning som følge af for mange, uhensigtsmæssige fysiske udfordringer - fx tunge løft i ældreplejen eller stående arbejde i frisørbranchen - mens andre er hensat til stillesiddende arbejde foran en computer i for mange timer dagligt. 

Fritiden har derfor oftest været dér, hvor man har kunnet koble af eksempelvis via idrætsaktiviteter, men også her er der kamp om ledig tid: pendling til arbejde, og børn der skal følges i skole og til idrætsaktiviteter, stjæler nogen tid. Herudover skal motion og idrætsaktiviteter konkurrere med iPads og streamingtjenester, der på fleksibel vis tilbyder afkobling, men ofte på bekostning af bevægelse og fysisk aktivitet. Læg dertil den teknologiske udvikling, som på mange måder er en hjælp og et fremskridt. Men udviklingen har også muliggjort, at vi ikke længere fysisk behøver at bevæge os ned til et supermarked, at meget manuelt arbejde for længst er blevet automatiseret, at mere transport foregår i bil, og at vi i fremtiden nok kan se, at droner leverer alt fra vores oppakning til den bestilte pizza ved døren. Så en foreløbig opsummering er, at manglen på fysisk aktivitet er et resultat af flere på hinanden involverede årsagssammenhænge. 

Motion på arbejdspladsen har gennem flere årtier været et bud på, hvordan vi får integreret mere bevægelse i vores dagligdag. Arbejdspladsen, der - trods mere projektarbejde og flere midlertidige ansættelser – stadig er omdrejningspunktet for mange mennesker i 5 af ugens 7 dage, kan være den fælles platform, hvor fysisk aktivitet og motion forankres. Jævnligt bringes der også nyhedsindslag om glade medarbejdere (og ledere), der kombinerer arbejde med lidt ekstra bevægelse og højere puls. Men der er stadig et stykke vej fra startfasens entusiasme, måske foranlediget af et særligt økonomisk understøttet og tidsbegrænset projekt, til at motion og bevægelse udgør en integreret og accepteret del af arbejdslivet. Hvis vi bruger denne hverdagsbetragtning som afsæt, kan vi også se på, hvordan motion på arbejdspladsen er blevet belyst i forskningen. På den ene side findes der flere studier, hvor forskere har iværksat initiativer, der i en tidsbegrænset periode har udsat en gruppe medarbejdere for motion og fysisk aktivitet, samtidig med at man har haft en kontrolgruppe, der ikke har nydt samme privilegier. Ikke overraskende har man konstateret positive sundhedsmæssige effekter, men også øget arbejdsglæde og mindre sygefravær i gruppen af motionerende medarbejdere. Men dette design har også den begrænsning, at et sådant standardiseret og forskerkontrolleret set-up langt fra ligner den virkelighed, som mange små og mellemstore danske virksomheder befinder sig i. Et gæt er, at mange virksomheder for længst har indrettet det obligatoriske motionsrum og investeret i et par fitnessinstrumenter, men at øget aktivitet, motion og bevægelse samt motiverede medarbejdere ikke automatisk er fulgt med. På den anden side har en gruppe mere kritisk orienterede forskere peget på, at motion på arbejdspladsen ikke blot er en harmløs aktivitet, men derimod kan anskues som en raffineret kontrolteknologi. Kroppen er ikke længere din egen, men derimod noget din leder tager sig magten til at definere og til dels forvalte. Et ekstremt tilfælde er et svensk studie, der berettede om, hvordan en leder forvaltede sin enhed på samme vis, som han forvaltede sin crossfit træning. En tidligere københavnsk borgmester har ligeledes slået til lyd for, at motion på arbejdspladsen skulle være obligatorisk. Med andre ord: ”er du fit nok til at kunne arbejde” kan nemt omformuleres til, at ”du skal være fit for at kunne være en del af arbejdet”. 

Mellem disse to poler, som groft forenklet kan defineres som mekanisk-funktionel og kritisk-konspiratorisk, og som hver især rummer nogle brugbare indsigter, findes der måske en tredje variant, som jeg vil slå til lyd for her: den legende tilgang. I 1938 skrev den hollandske historiker og kulturanalytiker Johan Huizinga bogen Homo Ludens – Det Legende Menneske. En blandt flere pointer er, at leg spiller en vigtig rolle, når vi skal forstå mennesket. Og det er fortsat aktuelt: når nye idéer skabes, sker det ofte i processer, hvor leg er involveret. Tænk blot på meget af det innovationsarbejde, der er udsprunget fra Silicon Valley eller den danske robotindustri. Idrætten og sporten er måder, hvorpå legen er blevet institutionaliseret og legitimeret i løbet af det 20. århundrede. Derfor kan legen være en måde til at fremme bevægelse og motion på arbejdspladsen. Ved for en stund at skubbe det mekanisk-funktionelle sundhedsmæssige aspekt ved motionen på arbejdspladsen lidt i baggrunden og samtidig insistere på, at motion på arbejdspladsen først og fremmest er retten til at hylde det legende menneske, fremfor at det er en rigid styringsmekanisme af det enkelte menneske. 

Hvis leg bliver det primære, så kan vi passende anskue de afledte positive sundhedsaspekter som gode sidegevinster. Tænk hvis du som en naturlighed bliver mødt af dit yngste barn med spørgsmålet ”Hvad har du så leget på dit arbejde i dag?”, når du vender hjem, samtidig med at du fortæller din ægtefælle om dine møder såvel som de situationer, hvor du har bevæget dig på i løbet af dagen. Så er vi nået et stykke i retning af at integrere motion på arbejdspladsen. Her er vi ikke endnu, og vejen derhen består selvfølgelig i at overvinde nogle barrierer og gentænke det moderne arbejdsliv, men også at indrette arbejdspladser, så motionsmuligheden indtænkes i arkitekturen. Samtidig skal vi heller ikke være blinde for, at idræt og motion ikke blot er forbundet med positive oplevelser, men også for nogle handler om trælse oplevelser fra idrætstimer i skoletiden eller om det enkeltes individs integritet og ønske om ikke at udstille sig kropsligt overfor kollegaer. Der findes derfor ikke et simpelt quickfix, men en anerkendelse af retten til at lege gennem motion på arbejdspladsen kan være et skridt på vejen mod bedre sundhed.

Kronikken kan læses som pdf  "Har du leget og bevæget dig på dit arbejde i dag?"  (Jysk Fynske Medier, Erhverv+,7.  marts 2019, www.fyens.dk)