Seks forsøg, én fuldtræffer
Analyse: Hvor har den demokratiske styreform haft de bedste og de ringeste kår fem år efter Det Arabiske Forår?
I en analyse i Weekendavisen gør Michael Seeberg status over, hvorfor Tunesien var det eneste land, der kom ud med et demokrati efter Det Arabiske Forår.
"DET Arabiske Forår gav en mager høst. Kun Tunesien kan i dag karakteriseres som et demokrati, hvis vi udelukkende forstår demokrati som tilstedeværelsen af konkurrencefyldte, frie og fair valg.
Der var massive folkelige protester mod magthaverne i seks lande ud af 14 i Mellemøsten og Nordafrika (kaldet MENA-regionen). I Bahrain og i Syrien lykkedes det styret at slå oprørene ned, mens regimerne blev omstyrtet i Yemen, Libyen, Egypten og Tunesien. Libyens regimeomvæltning var drevet af NATOs indblanding, mens det var drevet af interne oprør i de resterende tre lande. Det er derfor vanskeligt at behandle Libyen systematisk ved siden af de andre lande. Yemen venter stadig på det første demokratiske valg. Den tidligere politiske inderkreds er genetableret og leder en topstyret reformproces med begrænsede ændringer i udsigt. Efter de første demokratiske valg i Egypten tog militæret magten af frygt for de islamistiske partiers store dominans.
Allerede før Det Arabiske Forår brød ud, var det dog muligt at forudsige, hvor den demokratiske styreform ville få de bedste og de ringeste kår."
Læs hele kronikken Seks forsøg, én fuldtræffer (Weekendavisen, Ideer, 10. februar 2017, www.weekendavisen.dk).