Skip to main content
DA / EN
Grundforskning

Dybhavet kalder

SDU bliver hjemsted for et nyt grundforskningscenter, der skal udforske de allerdybeste egne af verdenshavene.

Af Birgitte Svennevig, , 23-10-2019

Et nyt grundforskningscenter skal etableres på SDU. Det får navnet Danish Center for Hadal Research (HADAL), og det skal ledes af biogeokemiker og professor Ronnie N. Glud, der har adskillige dybhavstogter bag sig.

Den hadale zone udgør de dybeste dele af Jordens oceaner og strækker sig fra 6 til 11 km dybde. Der findes omkring 27 hadale grave (også kaldet dybhavsgrave), og de udgør nogle af de mest ekstreme og utilgængelige steder på Jorden.

Her lever endnu ukendte livsformer, og her udspiller sig endnu uudforskede biogeokemiske processer.

Stort set uudforskede grave

HADAL har tre overordnede mål, og det er at:

  • undersøge, hvordan materiale transporteres og deponeres på de store havdybder.
  • opklare, hvordan organisk materiale og næringsstoffer omsættes i den hadale zone.
  • udforske sammensætningen og funktionen af de mikrobielle samfund, der lever i den hadale zone.

­-De hadale grave er stort set uudforskede, men vores nyeste forskning viser, at de har en forøget biologisk aktivitet og en intensiveret biogeokemisk omsætning.

-De fungerer altså som små ”dybhavs-oaser” af mikrobielt liv – liv, der har tilpasset sig de unikke og ekstreme forhold på de største havdybder, siger Ronnie Glud.

Målinger skal foretages nede i dybet

-Trykket i dybhavsgravene er enormt, og pålidelige målinger af livsprocesser og biogeokemisk omsætning skal derfor helst måles nede i dybet frem for på dekomprimerede og forstyrrede prøver, der hentes op til overfladen.

- HADAL vil derfor udvikle nye instrumenter, der skal gøre os i stand til at foretage eksperimenter og målinger samt indsamle prøver direkte på de store dybder, siger han.

Grundforskningscenter

Danmarks Grundforskningsfond investerer i 2019 i 10 nye grundforskningscentre. Danish Center for Hadal Research får 54,6 millioner kroner over seks år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år.

Desuden etableres der sofistikerede højtrykssystemer på SDU, der gør det muligt at forske i, hvorledes tryk påvirker livsprocesser og mikrobielle interaktioner.

Det nye grundforskningscenter bygger på fundamentet af et andet dybhavsprojekt HADES-ERC, der er gået ind i sin sidste fase, og som er finansieret af et European Research Council Advanced Grant. Dette projekt er også ledet af Ronnie N. Glud.

Et erfarent forskerhold

Det erfarne forskerhold bag HADAL består af:

Professor Ronnie N. Glud, professor Bo Thamdrup, lektor Peter Stief, alle fra SDU, professor Mathias Middelboe fra SDU og Københavns Universitet, Dr. Frank Wenzhöfer fra Alfred Wegener Institut/Max Planck Institute for Marine Microbiology og professor Hiroshi Kitazato fra. Tokyo University for Marine Science and Technology (TUMSAT).

Udover sin stilling på SDU er Ronnie N. Glud også professor på TUMSAT, der vil udgøre en vigtig base for ekspeditioner til hadale grave i det nordøstlige Stillehav.

Mød forskeren

Ronnie N. Glud er professor ved Biologisk Institut. Han har flere dybhavsekspeditioner bag sig, bl.a. til Marianergraven, Kermadecgraven og Atacamagraven.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 23.10.2019