Skip to main content
DA / EN

Nøglen til længere liv kan være uensartethed

Blandt spurvehøge bliver hunnerne ældst. Det skyldes, at de er både mere robuste og mere skrøbelige end hannerne.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

Hunner lever oftere længere end mænd – det gælder både for mange dyrearter og mennesker, og det gælder, selv når man justerer for mænds/hanners ofte mere risikobetonede adfærd, som fører til kortere mandeliv (f. eks. ulykker, krig, mord).

Forskerne ved ikke hvorfor. Kvinder/hunner er f. eks. ikke generelt bedre til at modstå bestemte virus eller bakterier – tilsyneladende er der ikke nogen fysiologisk årsag.

Et nyt studie har nu kigget på kønsforskelle og dødelighed blandt spurvehøge, og det viser sig, at uensartethed har betydning for, at spurvehøge-hunner lever længere end hannerne.

Flere svage, men også flere robuste hunner

Uensartethed – eller heterogenitet i forskersprog – betyder i denne sammenhæng, at hunnerne har større variation i deres fysik. Der findes flere svagelige hunner, men der findes også flere robuste hunner.

- Hunnernes fysik har en større spændvidde, og når det kommer til dødelighed, er det en fordel. Når der er flere svage hunner, vil der selvfølgelig være flere hunner end hanner, der dør tidligt, men dette bliver mere end opvejet af det større antal robuste hunner, der lever længere end hanner. Det viser vores modeller, siger Fernando Colchero fra Institut for Matematik og Datalogi på SDU, der står bag studiet.

Øvrige deltagere i studiet er biologerne Owen Jones og Dalia Conde fra Biologisk Institut, SDU. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Animal Ecology.

Næsten to år længere

Iflg. studiet er den forventede levetid for de mest robuste hunner op til 4,23 år, mens de mest robuste hanner kan forvente at leve i op til 2,68 år.
Resultatet er en overraskelse for forskerne.

- Dette viser os, at kønsforskelle i dødelighed ikke kun skyldes faktorer som fysisk størrelse eller hvor meget tid, et individ investerer i reproduktion. Det er også usædvanligt at se kortere levetid hos det køn, der er mindst - blandt spurvehøge er hannerne mindre end hunnerne. Vores studie bidrager til den videnskabelige debat om hvilke mekanismer, der driver kønsforskelle i dødelighed blandt hvirveldyr, siger Fernando Colchero og fortsætter:

- Det er muligt, at samme fænomen findes hos andre dyrearter, men det ved vi ikke endnu. Jeg vil derfor foreslå, at forskere fremover tager højde for heterogenitet, når de arbejder med kønsforskelle i dødelighed

Studiet konkluderer også, at:

• Spurvehøge, der bruger mere energi på at reproducere og opfostre unger, lever længere.
• Større hunner er bedre til at reproducere end små hunner.
• Mindre hanner har bedre chance for at overleve end større hanner.

Kobler biologi og matematik

Statistisk demografi handler om at linke matematik, statistik og demografi for bedre at kunne forstå populationer af vilde dyr.

Besøg Fernando Colcheros forskningsgruppe

Forskerkontakt

Fernando Colchero, lektor, ph.d. Institut for Matematik og Datalogi og Max-Planck Odense Center. Email: colchero@imada.sdu.dk. Tlf: 65502324.

Gå til profil

Redaktionen afsluttet: