Smeltende havis kan føre til mere liv i havet
Hvert år smelter mere og mere havis i Arktis. Det kan starte en kædereaktion, der fører til en øget produktion af alger og dermed mere føde til dyrene i havet.
Når det bliver forår i Arktis, smelter både sne og havis, og der dannes søer af smeltevand på overfladen af havisen. I takt med den globale opvarmning bliver der hvert år flere og større smeltesøer.
Smeltesøerne giver mere lys og varme til isen og det underliggende vand, men nu viser det sig, at de også kan have en mere direkte og potentielt stor indflydelse på livet i de arktiske have.
Der kan nemlig opstå måtter af alger og bakterier i smeltesøerne, som kan blive til føde for havets dyr. Det konkluderer forskere i tidsskriftet Polar Biology.
Egne små økosystemer
- Smeltesøerne kan danne deres eget lille økosystem, og når al havisen smelter i løbet af sommeren, kan alger og andre organismer fra smeltesøerne frigives til det omgivende havvand. Noget af denne føde bliver optaget med det samme af dyr, der lever højt i vandsøjlen. Andet synker til bunds og bliver ædt af bundlevende dyr, forklarer Heidi Louise Sørensen, der er ledende forfatter til den videnskabelige artikel og fortsætter:
- I betragtning af, at der dannes større og større områder med smeltesøer i Arktis, kan man forvente, at der også kan frigives mere og mere føde til polarhavets dyreliv.
Heidi Louise Sørensen undersøgte fænomenet i en række smeltesøer i nordøstlige Grønland som en del af sin ph.d. på SDU. Bo Thamdrup og Ronnie N. Glud fra SDU samt Erik Jeppesen og Søren Rysgaard fra Århus Universitet har også bidraget til arbejdet.
Føde til vandlopper og hvaler
I den øverste del af vandsøjlen er det typisk krill og tanglopper, der får gavn af de næringsrige alger og bakterier fra smeltesøerne. Disse dyr er føde for forskellige større dyr, lige fra vandlopper til fisk, sæler og hvaler. Dybere nede er det bundlevende dyr som søpølser og slangestjerner, der får gavn af det nedsynkende alge-materiale.
Forskere har længe vidst, at der kan opstå simple biologiske organismer i smeltesøer – der kan endda være tale om meget forskellige organismer. Men hidtil har det været uklart, hvorfor der nogle gange er mange organismer i søerne og andre gange næsten ingen.
Iflg. det nye studie er næringsstoffer nøgleordet. Når mikroskopiske portioner af næringsstoffer som fosfor og kvælstof finder vej til en smeltesø, kan hele samfund af alger og mikroorganismer blomstre op.
Næringsstoffer fra den sibiriske tundra
Næringsstoffer kan finde vej til en smeltesø på flere forskellige måder: De kan f. eks. blive skyllet ind med bølger af havvand; de kan blive transporteret med støvstorme fra land (f.eks. fra den sibiriske tundra), eller de kan blive skyllet med jord fra kysten ud på isen, når det regner.
Endelig kan trækfugle eller andre større dyr, der hviler på isen efterlade næringskilder.
- Klimaforandringerne bringer flere storme og mere nedbør med sig, og vi må forvente, at flere næringsstoffer bliver frigivet fra omgivelserne til smeltesøerne. Disse forhold og så det faktum, at udbredelsen af områder med smeltesøer bliver større og større, kan bidrage til en øget produktivitet i plante- og dyrelivet i de arktiske have, siger professor Ronnie Glud, Biologisk Institut på SDU.
Varme og blæst
Også andre faktorer kan potentielt bidrage til øget produktivitet i de arktiske have:
• Når havisen forsvinder, kan der trænge lys ned i vandet.
• Når havisen forsvinder, kan blæst og storme hvirvle vandet op, hvilket kan bringe næringsstoffer op til overfladen fra dybt vand.
• Når det bliver varmere på land, dannes der mere smeltevand, som kan løbe ud i havet og kan bringe næringsstoffer med sig.
Polar Biology, pp 1–14: Nutrient availability limits biological production in Arctic sea ice melt ponds. Heidi Louise Sørensen, Bo Thamdrup, Erik Jeppesen, Søren Rysgaard, Ronnie Nøhr Glud.
Mød forskeren
Heidi Louise Sørensen var ph.d.-studerende på Biologisk Institut, da studiet blev gennemført.