Guide til god forskningskommunikation

Danske Universiteter er nu klar med et fælles bud på, hvordan forskere og universiteternes kommunikationsmedarbejdere bedriver god forskningskommunikation. 

Efter sidste års debat om kommunikationen af forskningsresultater – især på det sundhedsfaglige område – nedsatte Danske Universiteter en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et kodeks for god forskningskommunikation. 

Tankegangen bag arbejdet var, at forskning må kommunikeres ansvarligt, korrekt og transparent. Det er en betingelse for den høje tillid, som det omgivende samfund har til forskning og forskeres viden. Derfor er god forskningskommunikation en essentiel del af universiteternes og den enkelte forskers arbejde.

7 principper for god forskningskommunikation

Og nu er Danske Universiteters klar med syv principper for god forskningskommunikation, der skal ses som pejlemærker for arbejdet med kommunikation af forskning – både for forskere og kommunikationsmedarbejdere.

Så del og diskuter dem med kollegaerne.

(1) Korrekthed. Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give målgruppen en retvisende forståelse af de relevante faktuelle forhold både i resultaterne og forskningen bag.

(2) Relevans. Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der må antages at være relevante for modtagerens forståelse af forskningens resultater. Relevant information om fx resultaternes betydning, proportioner og generelle kontekst er med til at tegne det fulde billede af forskningen, og hvilken betydning den har, og bør inkluderes i størst mulig udstrækning. Der bør så vidt muligt henvises til bagvedliggende forskningspublikationer, samt, hvor det er relevant, til anden forskning.

(3) Usikkerhed. Forskningskommunikation bør tydeliggøre, hvilke metoder og antagelser forskningsresultater og vurderinger er baseret på og de usikkerheder, der knytter sig hertil. Videnskabelige resultater er altid behæftet med varierende grader af usikkerhed, som er knyttet til de anvendte metoder, forskningsdesign, data eller teoretiske baggrundsantagelser m.m. Det bør gøres klart, hvad disse usikkerheder indebærer for et forskningsresultat eller andet, der kommunikeres.

(4) Videnskabelig status. Forskningskommunikation bør forklare den pågældende forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning i det videnskabelige miljø, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er der tale om foreløbige resultater, eller er de publicerede i videnskabelige kanaler, og hvilken status har disse kanaler?

(5) Ophav. Forskningskommunikation bør gøre det klart, hvem der er ophav til den viden, der kommunikeres. Ofte kommunikerer forskere viden, som stammer fra andre dele af forskningsfællesskabet – det vil sige viden, de ikke selv har produceret. Det er en vigtig del af forskningskommunikation at videregive denne viden til samfundet, men ophav bør fremgå af kommunikationen, som den også gør det i forskningen.

(6) Perspektiv. Forskere har både ret og pligt til at engagere sig i samfundsdebatten med perspektiver af etisk, politisk eller videnskabelig art. Der bør det være tydeligt, om et perspektiv falder inden for forskerens eget ekspertiseområde, er baseret på forskerens generelle viden om et bredere felt, eller om den f.eks. er baseret på en viden eller holdning forskeren har, men som er ikke er relateret til vedkommendes forskningsområde.

(7) Interessekonflikter. Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan være, men er ikke begrænset til, forhold omkring finansieringen af forskningen, patentansøgninger, royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet m.m.

Det videre arbejde

Danske universiteter skriver selv om det videre arbejde med god forskningskommunikation:
- Forskningsinstitutioner bør understøtte god forskningskommunikation ved ledelsesopbakning, ved at anerkende forskningskommunikation som en del af forskernes arbejde, og ved at tilbyde træning og vejledning i god forskningskommunikation. Hvor det er relevant bør universiteterne på grundlag af de syv principper udarbejde mere detaljerede retningslinjer og hjælperedskaber tilpasset forskellige formater og behov, der kan bruges i det konkrete, daglige arbejde med forskningskommunikation på universiteterne.

Læs mere om Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation her