Rane-effekten ramte SDU

Kan erfaringer og antropologiske studier fra den sibiriske ødemark i 65 graders kulde bruges til at lede og skabe forandringer på et førende kulturhistorisk museum?

Ja, selvfølgelig lyder svaret, når man møder antropolog, pelsjæger og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, som et auditorium fyldt med næsten-kandidater gjorde onsdag på SDU Karriereboosterugen.

Under overskriften ”Tænk vildt” - som også er titlen på Rane Willerslevs bestseller fra sidste år - holdt den karismatiske direktør mm. en timelang brandtale om, hvordan kandidater fra universitetet kan få ufattelige ting til at ske. Hvis bare de tør løsrive sig fra karakterræset og præstationskulturen og bruge deres viden i nye og overraskende sammenhænge. 

- Alle er enige om, at vi skal leve af innovation og gode ideer i fremtiden. Men man må spørge sig selv om et uddannelsessystem, der er test- og karakterorienteret, meget topstyret og præget af embedsmandsidealer er særligt godt til at skabe kreative borgere. Jeg ser dog ikke problemet som så stort, fordi kreativitet dybest set er at tage viden og bruge den i helt andre sammenhænge. At man tager netop de kvalifikationer med sig fra universitetet, skal man blive bedre til at italesætte. For at tænke ud af boksen er jo forskningens måde at arbejde på, man tærsker faglitteratur i dybden og udvider så efterhånden til at lege med viden, lød Rane Willerslevs indledende argumenter for at tænke mere vildt og kreativt.

Ledelse fra ødemarken

Og så eksemplificerede han sine pointer med egne erfaringer fra sit tidligere lederjob på Kulturhistorisk Museum i Oslo.

- Det undrede mig meget, at jeg fik jobbet på det Kulturhistoriske Museum i Oslo, fordi jeg næsten ikke havde nogen ledererfaring. Det viste sig, at det var fordi ingen andre ville have stillingen. Og så må man jo bare hoppe ud i det og satse på at vende skuden, for så bonner det ud positivt, begyndte Rane Willerslev og uddybede:

- Problemet var en kæmpe konflikt omkring placeringen af nogle af verdens bedst bevarede vikingeskibe, som havde stået på i 12 år og skabt stor splid i den norske kulturelite. Og det problem tog jeg fat på, med den viden jeg har fra antropologiens feltarbejde, hvor man tager ud og lytter til mennesker – prøver at tage det de siger alvorligt – og bruger tid på at kortlægge deres uformelle relationer. Den metode gjorde, at vi kunne finde frem til en løsning, som tilgodeså de forskellige interessenter og sikrede, at ingen tabte ansigt ved at indgå et kompromis. Jeg brugte en viden, som var udviklet i en helt anden sammenhæng og egentlig ikke var skabt til at deale med problemer, men det virkede, fortalte Rane Willerslev blandt meget andet om, hvordan hans antropologiske erfaringer fra ødemarken blev til kreative ledelsesværktøjer i en stor kulturinstitution.

Tænk ud af boksen

Derfor var hans bedste afsluttende råd til nyuddannede humanister at tro på de kvalifikationer, de får med fra deres uddannelse på universitetet og være modige nok til at sætte dem i spil på nye og kreative måder. Og så hele tiden huske sig selv på:

”Jeg er god. Jeg er smuk. Jeg kan revolutionere det her, og hvis direktøren ikke lytter, så er det hans problem, lød Rane Willerslevs afsluttende boost til de fremmødte næsten-kandidater.

Humanisternes store styrke

Da Nyt fra Humaniora efterfølgende fangede Nationalmuseets direktør for at få hans bedste råd til humanistiske kandidater, der skal ud på arbejdsmarkedet, var der også masser af opmuntring:

- Det er jo humanisters store styrke, at de er dygtige til at lave kulturelle oversættelser af viden inden for forskellige domæner. Det at have læst for eksempel Hamlet kan jo bruges inden for ledelse, idéudvikling og i alle mulige sammenhænge, som jeg brugte legenden om Kong Arthur og hans riddere af det runde bord som ledelsesprincip i Oslo. Og de fleste virksomheder ved jo godt, at de har brug for fornyelse og nytænkning, hvis de skal overleve. Så der er en kæmpe efterspørgsel, hvis de humanistiske kandidater vel at mærke kan vise, at de kan oversætte og omsætte deres faglighed i praksis. Og det er en god idé at begynde at gøre det på eget initiativ gennem frivilligt arbejde eller ved at etablere en start-up-virksomhed, sagde Rane Willerslev.

Og slog fast, at han tror på, at ret så klassiske uddannelsesforløb med tid til faglig fordybelse og en legende omgang med viden kan skabe masser af innovation.

- Jeg synes, universitetet skal fastholde sin rolle som institution, der skaber dannelse baseret på videnskab og ikke begynde at imitere erhvervslivet alt for meget. Karriereinitiativer som praktikker kan være en meget god midlertidig løsning. Men det er en uheldig tendens, hvis universiteterne begynder at prioritere specifikke kompetencer fremfor faglighed. Universiteterne leverer et rigtig godt råstof til erhvervslivet, som de så må videreudvikle på gennem efteruddannelse, lød den sidste punchline fra Rane Willerselv, inden han gav sig tid til at tale med kommende kandidater, der gerne ville have et ekstra råd fra den pelsjagende antropolog, der blev direktør.