Dekanatet: SDU ser ud til at vinde lidt på nyt bevillingssystem

I den sidste uge af november landede to længe ventede uddannelsespolitiske aftaler; det nye bevillingssystem for videregående uddannelser og regeringens nye sprogstrategi. Konsekvenserne af begge nye tiltag er endnu usikre, men dekanatet forudser ikke umiddelbart de store økonomiske forandringer på baggrund af de uddannelsespolitiske initiativer, trods udmeldingerne om et helt anderledes bevillingssystem med fokus på kvalitet, beskæftigelse og færdiggørelse.

Med hensyn til den nye sprogstrategi understreger dekanatet, at man – særligt i forbindelse med den nye målsætning om at øge fremmedsprogskompetencerne i Danmark – vil opsøge de muligheder, der måtte åbne sig i forbindelse med et nyt nationalt sprogcenter og forsøg med friuddannelser.

Kompleksiteten stiger

I forhold til det nye bevillingssystem kommer man dog ikke udenom, at det er langt mere kompliceret end det hidtidige system. Tidligere blev uddannelsesbevillingerne uddelt efter det enkle princip, at et bestået studenterårsværk udløste et tilskud. Fra 2019 skal universiteterne bevillingsmæssigt navigere imellem 10 forskellige delkomponenter såsom aktivitetstilskud, grundtilskud, resultattilskud (baseret på beskæftigelsestal og gennemførselstider), regionale tilskud, kvalitetsmidler mm.

- Kompleksiteten i det nye system gør det noget uoverskueligt, hvordan bevillingerne vil udvikle sig i fremtiden. Især da grundtilskuddet fra 2023 kommer til at afhænge af kvalitetsmålinger (baseret på internationale spørgeskema-koncepter) blandt studerende, dimittender og måske undervisere, samt opfyldelse af fremtidige udviklingskontrakter med ministeriet. Det er også usikkert i hvor høj grad, humaniora kan få del i de ”kvalitetsmidler”, som ifølge ordningen fremover vil flyde tilbage til universiteterne, siger dekan Simon Møberg Torp.

Bevillingssystemets konsekvenser

Ser man nærmere på ministeriets beregninger af konsekvenserne af den nye bevillingsreform for SDU, så ser billedet ikke så dramatisk ud. Dog er udmøntningen af reformen stadig noget uklar, da de udmeldte beregninger er et øjebliksbillede, der baserer sig på historiske tal fra 2016. Og når bevillingssystemet rulles ud i 2019 bliver det på baggrund af universiteternes regnskaber for 2017.

Konsekvenserne for Humaniora på SDU derudover ikke regnet igennem endnu, understreger prodekan Lars Grassmé Binderup men siger dog alligevel:

- Umiddelbart ser SDU ud til at vinde lidt i samlede bevillinger på det nye system, sådan som ministeriet beregner konsekvenserne på baggrund af historiske tal. Vi er dermed det af landets universiteter, som vinder næstmest på bevillingsreformen. Dog er den nye måde, man beregner beskæftigelse på i forbindelse med reformen, bestemt ikke en fordel for SDU, vi kommer til at miste penge på den konto. Men det er meget begrænsede beløb set i den store sammenhæng. Samlet ser reformen ikke ud til at få de dramatiske konsekvenser, som man havde frygtet. Men vi afventer selvfølgelig de mere præcise beregninger.

Prodekanen uddyber, at især reformens incitamentstrukturer omkring beskæftigelse og færdiggørelse er landet mere hensigtsmæssigt end ventet – anskuet i et Humaniora på SDU-perspektiv.

-Resultattilskuddene til beskæftigelse og færdiggørelse udgør en ret begrænset del af det samlede bevillingssystem, og tilskuddene er endt med at være graduerede, så man stadig kan få del i dem, selvom man ikke når målene fuldt ud. Og grundet vores store fremskridt med at reducere studietiden, ser det ud til, at vi helt kan undgå at blive skåret på grundlag af studietidsforsinkelser. Samtidig er det nye grundtilskud på 25 pct. af den samlede bevilling en stabiliserende faktor, så årets optag ikke længere påvirker universitetets økonomi med 100 pct., forklarer Lars Grassmé Binderup.

Nyt nationalt sprogcenter

Implementeringen er mere uklar, når det kommer til regeringens nye sprogstrategi, der med 100 mio. kr. skal løfte fremmedsprogskompetencerne på tværs af hele uddannelsessystemet over de næste fem år.

Dog slår strategien fast, at der oprettes et nationalt center for fremmedsprog med base både øst og vest for Storebælt. Centret skal fremme elever og studerendes sprogkompetencer og lyst til at lære sprog, og det forankres på to universiteter med stærke sprogfaglige miljøer. Det skal fungere uafhængigt af værtsinstitutionerne for at sikre optimal vidensdeling og samarbejde på tværs af uddannelsessystemet. Samlet bevilges der 99 mio. kr. over de næste fem år til etablering og drift af centret.

Derudover indeholder sprogstrategien følgende andre initiativer:

• Lokale sprogstrategier i kommuner og på uddannelsesinstitutioner.
• Friuddannelsesforsøg på sproguddannelserne.
• Kortlægning af efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog.
• Småfagsråd nytænker småfagsordningen.
• 1 mio. kr. bevilges til en overbygningsuddannelse i konferencetolkning på Aarhus Universitet.
• Følgegruppe gør årligt status på fremmedsprogsområdet.

Sprogstrategi med begrænsninger

Overordnet set havde dekanatet gerne set en større reform af sproguddannelsesområdet, end den sprogstrategi man er endt med:

- Det havde været ønskeligt med en mere gennemgribende reform, der tilførte midler direkte til de trængte små sproguddannelser fx gennem en forhøjet STÅ. Derigennem kunne man have adresseret problemet direkte, nemlig at mange sproguddannelser på den ene side er små, og samtidig er de dyre at drive, da der skal bruges mange timer til at indlære sprogfærdighederne, siger dekan Simon Møberg Torp

Og prodekan Lars Grassmé Binderup tilføjer:

-  Det er positivt, at strategien har fokus på hele uddannelsessystemet, det kan forhåbentlig hjælpe os med den søgningskrise, vi oplever til vores mindre sprogfag. Det er dog endnu meget uklart, hvad forslaget omkring friuddannelsesforsøg konkret indebærer, men det står fast, at vi vil undersøge muligheden for at gøre brug af ordningen. Og så ser vi frem til at samarbejde med det nye sprogcenter, når det bliver mere klart, hvordan det kommer til at fungere.

Du kan læse mere om regeringens nye sprogstrategi her

Du kan læse mere om det nye bevillingssystem for videregående uddannelser her