Fra danske indvandrere til ærkeamerikanere
De ca. 450.000 danskere som immigrerede til USA var hurtigere end nordmændene og svenskerne til at udleve den amerikanske drøm om social opstigen i samfundet. Det er blandt konklusionerne i en doktordisputats fra adjungeret professor ved SDU, Torben Grøngaard Jeppesen, der forsvares 16. juni.
I dag krydser tusinder af mennesker det farefulde Middelhav med kun usikre drømme og helt basale fornødenheder med på rejsen mod et bedre liv i Europa. Fra 1850-1930 drog millioner af europæere over det farefulde Atlanterhav i jagten på nye muligheder. Blandt dem var tusindvis af danske bondesønner, missionærer og lykkeriddere.
Fascinationen af danskerne og deres efterkommeres skæbne i USA lever stadig i bedste velgående. Også hos adjungeret professor på SDU og museumschef på Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen, der efter års undersøgelser helt præcist kan svare på, hvor de danske immigranter boede, hvad de arbejdede med, hvem de blev gift med, og hvad der blev af efterkommerne. Med hjælp fra en halv snes historiestuderende fra SDU har han for første gang nogensinde kortlagt danskernes demografiske, sociale og kulturgeografiske forhold i USA fra 1850-2000. Og sammenlignet dem med de svenske og norske immigranter.
Resultatet er blevet en doktorafhandling bestående af to publikationer; Danske i USA 1850-2000 og Fra skandinavisk immigrant til amerikaner, som Torben Grøngaard Jeppesen forsvarer fredag 16. juni kl. 12.
Danskerne greb drømmen
Én konklusion træder særligt tydeligt frem af det enorme datamateriale, nemlig at de danske indvandrere – set i forhold til deres ligesindede fra Norge og Sverige – var særligt dygtige til at udleve den amerikanske drøm og gribe de nye muligheder i USA. Selvom det havde sin pris.
-Danskerne havde en anden dagsorden end særligt nordmændene. De gik målrettet efter den bedste jord eller de bedste jobmuligheder og bosatte sig forskellige steder i USA fremfor at være i nærheden af landsmænd. Derfor blev der grundlagt meget få danske kolonier i USA. Mens nordmændene flyttede til USA i grupper og grundlagde mange kolonier bygget op omkring norsk sprog, norsk mad og norske ægteskaber. De byggede endda ofte en norsk kirke, der lignede den derhjemme og hentede præster hjemmefra, fortæller Torben Grøngaard Jeppesen om de forskellige skandinaviske immigranters måde at håndtere udvandringens og integrationens pris på.
Integrationens pris
Udvandringens omkostning betegner det dyk i social placering og arbejde, som de fleste immigranter oplever ved ankomsten til et nyt land. Selvom mange oplever en social opstigen over årene, når de færreste immigranter op på højde med det modtagende lands befolkning.
Integrationsprisen dækker den sociale og psykologiske omkostning, som opstår, når man forlader alt det kendte og må opgive modersmål, traditioner og religion. For mange var det for stor en pris at betale straks ved ankomsten. Derfor valgte de at bosætte sig sammen med landsmænd i kolonier eller ghettoer, hvor man kunne opretholde eget sprog og fastholde den kendte kultur og kirke. Tilvænningen til det nye land gik dermed langsommere og over flere generationer. Hovedparten af de norske udvandrere valgte denne vej, mens det modsatte var tilfældet for de danske.
Immigrantens balanceakt
Danskernes hurtige assimilering i det amerikanske samfund betød, at de i løbet af få generationer foretog en social opstigen, der bragte dem på socioøkonomisk niveau med – eller endog højere end – indfødte hvide amerikanere. Mens den sociale opstigen for svenske og norske immigranter tog længere tid.
-Med til billedet af de skandinaviske immigranter i USA hører, at de havde meget forskellige sociale udgangspunkter hjemmefra. Hovedparten af de norske immigranter kom fra meget fattige kår, mens danskerne ofte havde lidt penge med og en stærkere social baggrund, forklarer Torben Grøngaard Jeppesen og uddyber:
- Derfor bliver spørgsmålet om, hvordan immigranter håndterer integrationens pris både dengang og i dag ganske komplekst. Det er ikke bare en rationel beslutning, man kan træffe. For det er hele ens tilværelse – ja måske næsten sig selv – man opgiver, hvis man hurtigt lader sig assimilere i et nyt land. Så immigranten balancerer altid mellem det rationelle og det mulige valg.
Forsvar 16. juni
Man kan høre meget mere om undersøgelserne af de danske immigranter og deres efterkommere i USA, når Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet inviterer alle interesserede til museumschef Torben Grøngaard Jeppesens doktordisputatsforsvar. Forsvaret afholdes fredag den 16. juni kl. 12.00 på Campusvej 55, 5230 Odense M i auditorium O100 og afrundes med en let reception.
Fakta
· Den primære danske indvandring til USA skete fra 1870’erne-1920’erne.
· I 1920 topper antallet af danske indvandrere i USA med 189.154. Herefter stopper indvandringen op.
· Wisconsin, Iowa og Chicago er blandt de områder, som modtog flest danske immigranter. Og herfra spreder danskerne sig bredt ud over USA.
· I 2000 oplyste 1,4 mio. amerikanere, at de havde etnisk danske rødder. Omkring hver 8. bor i Californien, mens staterne Utah, Minnesota og Washington følger på de næste pladser.
· De danske indvandrere begyndte i landbruget eller somhåndværkere.
· I dag fordeler efterkommerne sig med 1/3, der er beskæftiget inden for fag, der kræver lang eller mellemlang uddannelse som f.eks. advokat, læge og underviser, 1/3 inden for virksomhedsledelse og handel og 1/3 i industrien, service eller som landmand.