Skip to main content
Ny bog

Religionsforskeren og den store kærlighed

Religionsforsker Katrine Frøkjær Baunvig var her, der og allevegne i sommer, hvor hendes nyeste bog Den eneste ene blev anmeldt og omtalt i næsten alle landets medier, og hun fik Humanioras nyindstiftede undervisningspris. Vi mødte hende til en snak om at bruge sin personlige historie i forskningen, og hvad der har overrasket mest i arbejdet med bogen.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 13-08-2018

Før sommerferien fik hun overrakt Det Humanistiske Fakultets nyindstiftede undervisningspris. Og i forbindelse med sin nyeste bog Den eneste ene har lektor Katrine Frøkjær Baunvig både høstet pæne anmeldelser og store interviews i en perlerække af landets dagblade. For medierne måtte bare fortælle om den fjerdegenerations-fraskilte forsker og romantiker, der har skrevet sit bud på kultur- og mentalitetshistorien om vi menneskers drøm om den store kærlighed.

Vi mødte lektor Katrine Frøkjær Baunvig fra Religionsstudier til en snak om at bruge sin personlige historie i forskningen, og hvad der har overrasket religionsforskeren mest i arbejdet med bogen.

 

Relevant for almindelige mennesker

Og hun var både glad og overvældet over al opmærksomheden, fordi det netop var målet med udgivelsen af Den eneste ene at skrive en populærvidenskabelig bog, der fusionerer det nørdede med levet liv. Så forskningen bliver relevant – også for dem, vi står sammen med i køen nede i den lokale Føtex.

- Spørgsmålet om, hvordan drømmen om den eneste ene har det i dag side om side med de høje skilsmisserater er en sag, som ligger mig personligt på sinde. Derudover havde mange tanker bundfældet sig, efter jeg havde forsket i emnet. Derfor fylder en bid af min personlige historie ca. 20 ud af 216 sider i bogen. Min egen historie er med, fordi målet var at skrive ”det kloge essay”, der er meget almindeligt internationalt, men ikke så brugt herhjemme, og så ville det være uærligt at gå udenom mit personlige engagement i sagen, forklarer lektor Katrine Frøkjær Baunvig.

 

Og hun understreger, at hun gerne så endnu flere af sine kollegaer stå frem med deres meninger og personlige drive:

-  Flere har kaldt Den eneste ene for moderne, fordi den er personlig. Jeg ser i høj grad bogen som det folkelige foredrag på skrift, for som forsker føler jeg mig forpligtet til at formidle, så almindelige mennesker kan forstå, hvad jeg hæver min løn for at undersøge. Vi lever i en tid, hvor bl.a. medierne helst vil have mennesket først, og det kan man så hade eller gå med på og sætte rammerne for. Faktum er bare, at de fleste synes, det er dejligt med en menneskelig krog, man kan hænge historiske indsigter op på. Og jeg vil virkelig gerne gøde det intellektuelle miljø til, at vi skal være mere generøse med vores tanker og tid, forklarer lektor Katrine Frøkjær Baunvig om at skrive populærvidenskabeligt.

 

Farvel til forbehold

Hun understreger samtidig, at hun er vokset fagligt i arbejdet med sin nyeste bog.

- Målet med bogen var at skrive noget, der var så klart som overhovedet muligt og ikke skulle pakkes ind i fodnoter og forbehold. Og arbejdet med det har skærpet mig enormt fagligt. Det giver meget at turde skrive klart, og jeg tror grundlæggende på, at man kommer længere i en faglig diskussion, hvis man står ved, at "Jeg mener det her".

 

Hvad er du blevet mest overrasket over i undersøgelsen af den eneste ene?

- At drømmen om den eneste ene har så dårlig indflydelse på vores kærlighedsrelationer, fordi den rimer på stor sorg og længsel efter én, man ikke kan få. Der er nogle nedarvede forestillinger om den eneste ene, bl.a. fra middelalderens troubadourlitteratur, som dyrker oppositionen mellem kærligheden og ægteskabet. Problemet er så bare, at vi godt pege på én nutildags og sige; dig vil jeg have, uden at nogle samfundsstrukturer stiller sig i vejen. Men vores forestillinger om, hvad den eneste ene skal være, holder alligevel modsætningerne vedlige mellem det at føle noget stærkt og hverdagen i et ægteskab, forklarer Katrine Frøkjær Baunvig, og understreger, at hun stadig tror på den eneste ene, nemlig ham hun netop er blevet forlovet med.

    

Den eneste enes udviklingshistorie

Derudover har arbejdet med at undersøge menneskets drømme om den store kærlighed gennem 2500 år givet lektor Katrine Frøkjær Baunvig nye indsigter både i sin personlige historie og den vestlige verdens mentalitetshistorie omkring amourøse fællesskaber. Et tema der ligger forlængelse af hendes tidligere forskning.

- Som moderne religionsforsker er jeg meget optaget af den kollektive sammenhængskraft, og hvordan den binder mennesker sammen i enheder, særligt i en sekulariseret verden. Tidligere har jeg undersøgt nationale fællesskaber og kirkelige fællesskaber. Derefter er de amourøse fællesskaber meget oplagte, fordi de i løbet af 1800-tallet bliver en afgørende enhed – en af de væsentligste samfundspiller - i den vestlige kristne verden, forklarer hun.

 

Katrine Frøkjær Baunvigs nyeste bog Den eneste ene er udkommet på Gyldendal. Læs mere om bogen her

Mød forskeren

Katrine Frøkjær Baunvig er lektor, ph.d. ved Religionsstudier og Datakuben på Institut for Historie, SDU. Hun er ekspert i Grundtvig, forfatter til Tænkepausen om Romantik (2014) og nu aktuel med bogen Den eneste ene.

Redaktionen afsluttet: 13.08.2018