Når et hjerte stopper

Der har allerede samlet sig en lille skare mennesker, som ubeslutsomt kigger på den livløse kvinde, der ligger på fortovet.

Et øjeblik efter flænses luften af hylende sirener. En lægeambulance nærmer sig med høj fart, og allerede inden den er bremset helt ned, er lægen på vej over til kvinden med en taske i hånden.

I løbet af få sekunder konstaterer han, at kvindens hjerte ikke længere slår.

Alene om stor beslutning

I det øjeblik er han helt alene om at skulle træffe den mest ultimative beslutning, vi som mennesker kan komme ud for.
Skal han forsøge at genoplive kvinden?

Eller vurderer han i stedet, at skaderne er så uoprettelige, at det ikke giver mening at forsøge at få gang i hendes hjerte og derefter køre for fuld udrykning til hospitalet?

-I sådan en situation er lægen helt alene om at træffe sin beslutning. Det er markant anderledes end på et hospital, hvor man altid har kolleger omkring sig. Der har man også efterfølgende mulighed for at evaluere forløbet og diskutere, hvilke overvejelser man gjorde sig undervejs, fortæller Søren Mikkelsen.

Læger skal ikke redegøre for overvejelser

Han er overlæge på OUH og ansvarlig for lægeambulancen samt klinisk lektor på SDU.

Søren Mikkelsen peger på det paradoksale i, at en ambulancelæge ikke efterfølgende skal redegøre for sine overvejelser på trods af, at vedkommende netop ikke kan sparre med fagfæller på stedet.

-Dybest set ved vi ikke, om landets ambulancelæger lægger vægt på det samme og beslutter sig ud fra de samme kriterier, når de står ved ulykken og skal tage stilling til genoplivning, siger Søren Mikkelsen.

Filosoffer skal vurdere etikken

Derfor er han sammen med to filosoffer gået i gang med et usædvanligt forskningsprojekt.

Ud fra hver deres faglige vinkel vil de tre forsøge at afdække selve beslutningsprocessen, der foregår i hovedet på ambulancelægen, når vedkommende i løbet af nogle sekunder afgør, om det giver mening at forsøge at genoplive en person.

Hvilke etiske overvejelser gør lægen sig?

Lægerne mangler retningslinjer

-Det er ikke fordi, at vi tror, at lægerne ikke er pligtopfyldende. Men som forholdene er nu, står de reelt uden andre retningslinjer end dem, de i sin tid lærte på studiet, siger Caroline Schaffalitzky og fortsætter:

 -Det ideelle vil være, hvis vi kan give dem nogle fælles redskaber at arbejde ud fra. En række spørgsmål, som lægerne efter udrykningen skal besvare og aflevere, og som kan fungere som en slags dokumentation og vidensdeling.

Caroline Schaffalitzky er filosof og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU.

Der findes kun få data

Sammen med kollegaen, Lars Grassmé Binderup, skal hun forsøge at afdække de etiske spørgsmål, som ambulancelægen på ulykkesstedet bør tage stilling til.

-Der er tale om en målgruppe, der helt alene skal træffe nogle svære valg under ekstremt hårdt pres og uden at have alle relevante informationer ved hånden. Det gør opgaven ekstra interessant for os filosoffer, siger hun og suppleres af Lars Grassmé Binderup:

-Vi har nok været lidt overraskede over, hvor få data der på nuværende tidspunkt findes. Men hvis man kan udvikle en skabelon, der kan dokumentere de etiske overvejelser, har man i fremtiden et bedre fundament for at hjælpe med anbefalinger om, hvordan beslutningsprocessen skal foregå. 

Har gennemgået 1275 journaler

Tidligere i år forsvarede Søren Mikkelsen en ph.d.-afhandling om effekten af lægeambulancer, og i et af afsnittene behandlede han sammen med Caroline Schaffalitzky og Lars Grassmé Binderup netop de etiske dilemmaer.

Blandt andet gennemgik de 1275 journaler, hvor ambulancelæger havde skullet tage stilling til, om en person skulle genoplives eller ej.

Ud af dem var der kun 62 tilfælde, hvor lægen havde beskrevet en eller anden form for etisk overvejelse, og i mere end hver anden af dem handlede det om, at den forulykkede på forhånd selv havde tilkendegivet, at vedkommende ikke ønskede genoplivning i tilfælde af hjertestop.

Travlhed påvirker ikke

Sammen med de to filosoffer undersøgte Søren Mikkelsen også, om der var nogle praktiske faktorer, der tilsyneladende influerede på beslutningen.

Eksempelvis, om der var en tendens til, at ambulancelægen gav lidt færre genoplivningsforsøg, hvis det var meget sent på vagten, eller hvis der i forvejen var meget travlt på hospitalets intensiv-afdeling.

-Ingen af delene var imidlertid tilfældet, og der var heller ikke forskel på, om det var dag eller nat, konstaterer Søren Mikkelsen.

Brug for mere viden

Men der er fortsat mange andre spørgsmål, som de tre forskere gerne vil have svar på. Derfor planlægger de et kvalitativt studie, som blandt andet indebærer, at de i en periode kan følge en lægeambulance og interviewe lægen.

-Vi har brug for at grave os dybere ned, for det er ikke et område, der er forsket ret meget i, og det er da tankevækkende, at lægerne nu må træffe så alvorlige beslutninger på et så beskedent dokumenteret grundlag, siger Caroline Schaffalitzky.

På forhånd peger de tre på, at en skabelon i hvert fald bør afdække, om patienten selv havde en holdning til genoplivning, om der var pårørende tilstede, og hvordan patientens livskvalitet skønnes at blive efter en genoplivning.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk, 22-09-2017

Fotos: Michael Katballe