Bytte bytte købmand

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk, 31.03.2017 

Mangler du en ny kjole? Og har du måske alt for mange skåle stående og fylde i køkkenskabene? Det er let at komme af med dine fejlkøb og få nyt, brugt med hjem.

En simpel Facebook-søgning viser adskillige lokale byttegrupper, byttemarkeder findes i de fleste større byer efterhånden, og butikker, hvor du kan bytte dine g(l)emte skatte skyder op flere steder. 

Tendensen handler om meget andet end økonomisk fornuft, forklarer Søren Askegaard, professor på SDU’s Institut for Marketing og Management.

- Førhen skiftede moden på den måde, at nu kom der en ny kollektion, og så skulle alle have det nye. I dag er der, som det er blevet sagt, ingen mode men moder, forklarer han og fortsætter:

- Vi er mere individualiserede, og vi vil gerne danne vores egen personlige retning. Ydermere giver det respekt at være jægeren, der nedlægger byttet og finder det helt rigtige brugte frem for bare at gå ind og købe nyt.

Nyt er ikke altid godt

Tøj er langt fra det eneste, vi deler og bytter med hinanden. Vi ser det både i store, åbne fællesskaber som couchsurfing, hvor private udbyder gratis overnatninger, og GoMore, hvor du kan redde dig et billigt lift - men det lever også i små, lukkede grupper som en vejforening, der køber en fælles trailer.

En del af forklaringen skal findes i den almindelige interesse for genbrug og miljøbevidsthed, mener Søren Askegaard.

- Den cirkulære økonomi har fået så godt fat i folk, at man ikke synes, det er ikke i orden at smide brugbare ting væk. Engang troede man på fremskridtet og mente, at man altid kunne smide det gamle lort ud, for der ville jo komme jo noget nyt og bedre. Sådan er det ikke længere, understreger han og fortsætter:

- Det skriver sig ind i større tendens til, at modernitet er blevet noget andet. En gang var modernitet en fast overbevisning om, at man går fra et mindre udviklet samfund til et mere udviklet samfund, og at tingene var dårligere i gamle dage.

Den enes guld …

Men hvad er det, der får massevis af mennesker, der principielt sagtens kunne gå ud og hive ubrugt tøj ned fra hylderne i deres lokale H&M til i stedet at stå på hovedet i andres aflagte sager? Mette Marie Lind Nielsen er en af initiativtagerne til Byttemarked Odense, der flere gange årligt afholder byttemarkeder for private. Hun mener bestemt, at bytteriet er kommet for at blive.

- Jeg tror, der er flere ting i det. Når bytteriet i dag bliver mere og mere udpræget tror jeg det skyldes retrobølgen - det er trendy at eje gamle ting. Desuden har vi råd til at købe nyt, også når vi ikke har brug for det. Så til sidst har vi så meget, at vi skal af med det, og det er ikke altid muligt at sælge de brugte ting. Og så bliver vi mere og mere bevidste om, at det ikke er miljøvenligt at smide tingene ud, forklarer hun.

Søren Askegaard understreger, at der på ingen vis er tale om et nyt fænomen, men at det i langt højere grad handler om formen. For med apps og online platforme er hele verden pludselig din markedsplads, fortæller Søren Askegaard.

- I landbrugssamfundet byttede man afgrøder og ydelser og bytteøkonomien er ældre end penge.  Digitaliseringen af bytteøkonomien gør, at det her netværk kan udbredes langt ud over dem, man lige træffer på sin vej, og derfor boomer de her ting, forklarer han. 

Nordisk tillid og medaljens bagside

Søren Askegaard forklarer, hvordan vi her i Norden på den ene side er rigtig gode til de her nye økonomier, fordi vi har tillid til hinanden – men at vi på de anden side også har svært ved, at staten ikke sætter rammerne for fællesskaberne, som vi er vant til i de gennemregulerede nordiske samfund.

- Det går jo også imod mange års forsøg på at regulere et service- og arbejdsmarked. Der skal være nogle standarder og sikkerhedshensyn, for det er vi vant til. Uber-konflikten er det mest synlige eksempel på det. Vi har forsøgt at lave et ”ordentligt” arbejdsmarked med ”ordentlige” vilkår, som nogle så underbyder i en ny form, siger Søren Askegaard.

- Det er deleøkonomiens bagside. I nogle sammenhænge går man glip af nogle vilkår og reguleringer. Der er heller ingen returret i genbrugsbutikken, pointerer han med et smil.