Fædre skal hjælpe for tidligt fødte

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk

Et for tidligt født barn bliver ofte indlagt sammen med sine forældre.

På sygehusets neonatal-afdeling kommer børnenes og deres mødres fysiske helbred i første række, men det er nødvendigt, at fædrene bliver inddraget langt mere i den nyfødtes første kritiske tid.

Det mener Betty Nørgaard, der er kvalitetskoordinator på Kolding Sygehus. Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling fra SDU, der afdækker, hvordan neonatal-afdelinger kan blive bedre til at forstå og anerkende fædrene.

— Der har været den holdning blandt sundhedspersonalet, at fædrene måske ikke havde specielt meget lyst til at opholde sig på neonatal-afdelingen, og at de havde ti tommelfingre i forhold til de nyfødte, siger Betty Nørgaard.

Far er en ressource

— Fædrene vil rigtig gerne være her, og det betyder meget for familien, at den kan være samlet. På mange måder er en neonatal-afdeling et kvindeunivers, hvor mænd har svært ved at finde en rolle, de kan udfylde og føle sig nyttige i. Men far er en enorm ressource, som vi skal udnytte langt bedre, siger Betty Nørgaard.

På baggrund af samtaler med forældrepar og personale har Betty Nørgaard over de seneste seks år udviklet otte principper for at involvere fædrene mere på Kolding Sygehus’ neonatal-afdeling.

Blandt andet anbefales det nu, at far og barn hurtigst muligt får kontakt hud-mod-hud efter fødslen for tidligt at udvikle en relation, mens mor er under behandling.

Fædre har andre bekymringer

Præmature børn er ofte indlagt frem til terminsdatoen, hvor de skulle have været født. Nogle familier er derfor på afdelingen i op til tre måneder.

— Tidligere var far her måske kun de første 14 dage, hvis det overhovedet var muligt i forhold til arbejde og ældre børn. Det betød, at han kom til at mangle viden om sit barns situation, fordi oplysningerne næsten altid blev videreformidlet gennem moren, siger Betty Nørgaard.

Derfor planlægger Kolding Sygehus nu, at vigtige samtaler og begivenheder som overflytning fra kuvøse eller det første bad bliver skemalagt, så fædrene kan deltage.

— Fædre har nogle andre spørgsmål og andre bekymringer end mødre. Mødre er interesserede i at høre om relationen til barnet, og de accepterer, at prøverne ”ser fine ud”. Fædre har brug for mere konkret viden, så de kan få et overblik over den videre proces. Det gør dem bedre i stand til at støtte deres kone.

Deler frustrationer

Et andet vellykket initiativ er, at fædrene bliver bragt sammen i små grupper, hvor de kan dele deres bekymringer og frustrationer med andre i samme situation.

— Vi har oplevet fædre, der gennem meget lange indlæggelsesforløb ikke delte deres bekymringer med nogen. De følte ikke, at de kunne tale med deres kone, fordi de ikke ville belaste hende yderligere, siger Betty Nørgaard.

Tilsvarende har nogle svært ved at håndtere ensformigheden, når barnet er blevet stabiliseret og langsomt skal vokse sig stærkt.

— Så kan fædrene godt miste tålmodigheden over, at der sker det samme dag ud og dag ind. I fædregrupperne har vi set, at mændene virkelig har åbnet op over for hinanden. Det skaber en helt speciel samhørighed, og bagefter kender og støtter de hinanden, når de mødes på gangene.

Mere men bedre stress

Betty Nørgaard håber, at andre neonatal-afdelinger vil tage ved lære af den kulturændring, der er sket på Kolding Sygehus.

— Vi har oplevet, at fædrene føler sig bedre inddraget og er meget mere engagerede. Samtidig har vores målinger vist et højere stressniveau blandt fædrene. Men som forælder til et præmaturt eller sygt barn er det umuligt ikke at blive stresset. Og det er i hvert fald bedre, at far er stresset over at være involveret, end at han er stresset over at være afmægtig og frustreret.

Fotos: Kolding Sygehus

---

Otte principper for en far-venlig neonatal-afdeling

• Tidlig hudkontakt mellem far og barn umiddelbart efter fødslen, mens mor er under behandling.
• Planlægning af betydningsfulde begivenheder, så fædre for eksempel kan deltage i overflytning fra kuvøse eller det første bad.
• Fædre skal selv kunne få information direkte fra sundhedspersonalet.
• Planlægning så fædre kan deltage i samtaler om barnets udvikling.
• Rådgivning om økonomi og mulighed for orlov.
• Dannelse af fædregrupper.
• Mulighed for at et familiemedlem eller en ven i perioder kan hjælpe forældrene på afdelingen.
• Mulighed for at ældre søskende kan overnatte på afdelingen.