Skip to main content

Færre overbord i dansk fiskeri

I løbet af de seneste årtier er især danske fiskere blevet langt bedre til at passe på sig selv. Ny nordisk rapport belyser for første gang hvorfor

Af Morten Vittrup Lund, presse@sdu.dk

Der er efterhånden ikke mange fiskere tilbage i Danmark. Men de godt 3.000, der er tilbage, er til gengæld bedre end nogensinde til at tage vare på sig selv, når de op til 200 dage om året er ude på det åbne hav.

Det er en af hovedkonklusionerne i et fælles nordisk forskningsprojekt, som cand. psych. Jørgen Møller Christiansen fra Center for Maritim Sundhed og Samfund på SDU har stået bag.

Sammen med en række kolleger i Norge, Finland, Færøerne og Island har han undersøgt udviklingen i arbejdsulykker i fiskeriet i de respektive lande.

Helt overordnet tegner der sig et billede af, at der i dag sker betydeligt færre ulykker i nordisk fiskeri, især hvad angår dødsulykker og alvorlige arbejdsulykker.  Også når man tager højde for, at der er langt færre fiskere end tidligere.

Duks i klassen

Særligt Danmark har i den grad oppet sig og fremstår i dag som klassens duks – om end det er svært at sammenligne de nordiske lande på tværs, da de klimatiske forhold, fisketraditionerne og måden at indrapportere og registrere ulykker på er forskellige fra land til land, understreger Jørgen Møller Christiansen.

I 2000 lå antallet af anmeldte arbejdsulykker i dansk fiskeri tre gange over landsgennemsnittet for alle brancher, men i 2015 var antallet på niveau med eller lige under landsgennemsnittet. Og lå betydeligt under gennemsnittet i eksempelvis industrien.

Forsikringspræmien halveret

Tilbage i 1988 stod Jørgen Møller Christiansen bag en rapport om sikkerheden i dansk fiskeri, og han har fulgt udviklingen i branchen siden.

- Jeg var klar over, at sikkerheden var højnet betragteligt, men at fiskerne i den grad har taget sikkerheden så meget til sig, det var overraskende. I dag er kulturen, at én ulykke er for meget – det er virkelig indarbejdet nu, og de lovpligtige indberetninger synes at blive overholdt, siger Jørgen Møller Christiansen, som foruden branchestatistikker og diverse myndighedsredegørelser har baseret rapporten på interviewundersøgelser med en række danske fiskere.

Det faktum, at fiskernes historisk høje erhvervsforsikringspræmie i 2014-2015 blev nedsat med knap 50 procent, er ifølge Jørgen Møller Christiansen et andet synligt bevis på, at sikkerheden i erhvervet er blevet løftet betydeligt.

Flest ulykker i stille vejr

Selvom Jørgen Møller Christiansen ikke er overrasket over det generelle fald i antallet af arbejdsulykker, er der alligevel nogle ting, der har overrasket ham.

Blandt andet det paradoks, at flertallet af ulykker herhjemme tilsyneladende sker i godt vejr og ikke – som man måske kunne forvente – under storme eller øvrigt uvejr.

- Forklaringen er nok, at i storm og andet uvejr passer fiskerne meget på. Hvorimod man i stille vejr måske er lidt mindre agtpågivende.

Store trawlere

Forebyggelsespotentialet er dermed større, siger Jørgen Møller Christiansen.

Desuden viser undersøgelsen, at forholdsvis mange af ulykkerne involverer fiskere, der har været på et fartøj i under ét år. Uanset om der er tale om lærlinge eller erfarne fiskere.

Samtidig sker der klart flest ulykker på de større trawlere, hvor udstyret er større – og dermed potentielt farligere – end på de mindre både.

- Det er klart de mellemstore og større trawlere, man skal være mest opmærksom på.

Vigtig lærdom

Og hvad er så årsagerne til, at det er lykkedes at reducere antallet af arbejdsulykker så markant?

Spørger man Jørgen Møller Christiansen, handler det om en indsats på to fronter: For det første har i hvert fald de danske fiskere ganske enkelt opbygget en langt sundere sikkerhedskultur, hvor man ikke accepterer ulykker.

For det andet har man siden 1990’erne gjort meget fra myndighedernes side for at adressere problemet – blandt andet er det blevet obligatorisk for nye fiskere på et fiskerifartøj at gennemgå sikkerhedskurser, ligesom man har justeret den måde, man tilgår dialogen med fiskerne på.

Vejledning har begrænset effekt

Netop strukturen med lokale havnesikkerhedsudvalg og et Fiskeriets Arbejdsmiljøråd - der aktivt promoverer sikkerhedstiltag via eksempelvis online videoer og lokal rådgivning ude hos fiskerne – er ifølge Jørgen Møller Christiansen en tilgang, som andre brancher sagtens kan tage ved lære af.

- Den nye struktur og en service, som er mere ansigt-til-ansigt end bare skriftlige vejledninger, har virkelig været gavnligt. Vi kan se, at de skriftlige vejledninger tilsyneladende har meget begrænset effekt, hvorimod det har stor effekt, når rådgivere og fiskere taler sammen ansigt til ansigt, konkluderer Jørgen Møller Christiansen.

 

Mød forskeren

Jørgen Møller Christiansen har indtil 1. januar 2017 været seniorforsker ved Center for Maritim Sundhed og Samfund på SDU, Esbjerg, hvor han har forsket i arbejdsliv. Han er nu professor emeritus.

Redaktionen afsluttet: 02.05.2017