Statens advokat er en overvældende modstander

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk,  07-04-2017

Når en borger kommer i konflikt med staten om sager, der ligger uden for strafferetten, så er det kammeradvokaten, der overtager.

Det gælder i juridiske stridigheder om alt fra byggegodkendelser og skattespørgsmål til menneskerettigheder og sociale ydelser.

Frederik Waage, der er adjunkt ved SDU’s Juridiske Institut, forsvarer i maj sin doktorafhandling, som afdækker, hvordan staten opfører sig, når den bliver part i en juridisk tvist.

Han retter blandt andet fokus på den særlige danske kammeradvokatordning, hvor advokatfirmaet Poul Schmith har været statens faste sagfører siden 1936.

— Det er unikt, at vi i Danmark overlader praktisk taget alle retssager hvor staten, kommuner og regioner optræder, til private advokater. I andre lande er det som regel ministerier og styrelsers egne jurister, der fører retssagerne, mens vi i Danmark helt har udliciteret opgaven, siger Frederik Waage.

^{Frederik Waage forsvarer 10. maj sin doktorafhandling på SDU's Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foto: MYK}

Advokatens DNA

Han påpeger, at det er et principielt problem, hvis en retssag, der involverer det offentlige, foregår som en konkurrence, hvor det alene gælder om at undgå erstatningskrav og sagsomkostninger frem for at overholde lovgivningen.

— For advokater handler en retssag om at vinde eller tabe. Det ligger i advokatens DNA. Men hvordan kan den logik hænge sammen med en målsætning om, at offentlige aktører skal nå frem til det rigtige resultat i en sag? Folketinget har jo vedtaget lovene, for at alle skal efterleve dem – ikke for at staten skal forhandle om dem gennem en advokat, siger Frederik Waage.

Ophobning af ekspertise

Der har de seneste år været stor vækst i antallet af sager mod det offentlige. Det understreges af, at statens årlige regning hos kammeradvokaten voksede fra 227 millioner kroner i 2009 til 385 millioner kroner i 2015.

Den voksende regning er samtidig et udtryk for, at kammeradvokaten har opbygget en ekspertise på mange juridiske områder. Ifølge Frederik Waage er udviklingen inden for visse fagområder så markant, at statens jurister ikke kan matche kammeradvokaten.

— Det er et problem, at embedsværket ofte mangler den fornødne juridiske ekspertise under en retssag. Offentlige forvaltninger har ansvaret for at træffe de formelle beslutninger, men man gør det meget ofte på den private advokats indstilling. Det betyder, at de offentlige forvaltninger ofte ikke ved nok om, hvad der rent faktisk foregår i retssagerne.

Mangler specialister

Samtidig hylder dansk retspraksis et generalistprincip, der betyder, at dommere beskæftiger sig med mange typer sager frem for afgrænsede juridiske områder.

— I de fleste lande er der særlige forvaltningsdomstole, for eksempel inden for skat. Danske dommere har ikke mulighed for at specialisere sig i samme grad, som kammeradvokaten har. Så når en skatteadvokat fremlægger en sag for en dommer, som måske ikke har haft en skattesag i et helt år, kan der opstå en ubalance i sagsopklaringen.

Magtfuld position

Det giver ifølge Frederik Waage anledning til nogle grundlæggende overvejelser, at et privat advokatfirma har opbygget en så magtfuld og privilegeret position i det danske retssystem.

I princippet ændrer det ikke noget for borgerens adgang til oplysning og vejledning i deres sag mod en offentlig myndighed.
Men ifølge juristen oplever mange borgere i praksis et voldsomt sceneskift, når en sag går fra at blive behandlet af embedsmænd til domstolssystemet. For statens advokats opgave er langt mere omfattende end at møde op i retten.

— I realiteten betyder et søgsmål mod det offentlige, at kammeradvokaten overtager sagen bag kulissen. Hvis der for eksempel skal træffes afgørelse om aktindsigt, mens en retssag verserer, lader myndigheden deres advokat afgøre spørgsmålet.

Overdragelsen betyder også, at tonen i kommunikationen til borgeren skifter karakter.

— Selv om en afgørelse står på statens brevpapir, er den ofte skrevet af advokaten. Den overgang kan opleves som intimiderende og overvældende for borgeren.

Monopolbrud er ikke løsningen

 Den borgerlige regering har tilkendegivet, at kammeradvokatordningen skal ændres. Det vil man gøre ved at åbne muligheden for, at andre firmaer kan byde på at udføre visse juridiske opgaver for det offentlige.

Men ifølge Frederik Waage kan de grundlæggende problemer med den danske ordning ikke løses udelukkende ved at liberalisere.

— Det afgørende er fortsat, om det er private advokater, der får adgang til opgaverne. Hvis vi åbner muligheden for, at andre advokater kommer ind på markedet, forbliver de principielle problemer de samme.

Frederik Waage anbefaler i stedet, at offentlige forvaltninger ansætter flere jurister, der kan håndtere retssagerne, så kammeradvokaten ikke står alene med sin ekspertviden.

— Der er deponeret så meget ekspertise hos kammeradvokaten, at statens afhængighedsforhold er blevet et problem. Vi er nødt til at styrke de juridiske kapaciteter i forvaltningen, konkluderer Frederik Waage.