Til kamp mod en usund cannabis-kultur

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk, 05.04.2017

”Smoke weed every day,” rapper Snoop Dogg i et efterhånden halvgammelt nummer, og han er langt fra den eneste rapper, der er glad for det grønne drys. Også blandt de danske hiphoppere er tonen overordentlig positiv, når det handler om joints og ædeflip i sangteksterne, der ofte på fyndig vis snørkler sig rundt om emnet.

Netop den glorificering, der ligger i for eksempel hiphop-kulturen, er en af de medvirkende faktorer til, at unge ender med et hashmisbrug, forklarer ph.d. Søren Holm.

Han har for nylig forsvaret sin ph.d., hvor han sammen med blandt andre Center for Rusmiddelforskning har set på, hvordan man gennem undervisning kan sikre, at færre unge på ungdomsuddannelserne ryger for meget hash og derfor ender med at droppe ud.

Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af frafaldet på ungdomsuddannelser, har hash med i spillet, forklarer Søren Holm.

”Alle gør det jo”

- I projektet testede vi en gruppe elever i starten af deres ungdomsuddannelse og fulgte op efter seks, 12 og 18 måneder. Og vi kunne hurtigt se, at de unge, der havde et positivt syn på hashrygning fra start, også var dem, der oftest begyndte at ryge hash senere, siger han.

I projektet har man især beskæftiget sig med begreberne neutralisering, normalisering og glorificering.

Neutralisering betyder i denne sammenhæng, at de unge ofte negligerer de skadelige effekter og bruger argumentet om, ”at der er jo så meget, man kan dø af”, og ”at det vel ikke er værre end alkohol”. Normaliseringen kendetegnes ved et udgangspunkt hos den unge om, at ”alle jo gør det, så det er vel helt normalt”, forklarer Søren Holm.

- Der har ikke været meget fokus på den sidste diskurs, altså glorificeringen af cannabis. Nogle af de unge ser sådan på det, at hash gør dig til et bedre menneske og verden til et bedre sted. Det kan udvide din bevidsthed og give dig større indsigt i livet. Og så er det jo et naturprodukt, der også bruges som medicin, pointerer Søren Holm.

- Vi kunne tydeligt se, at de her holdninger kunne forudsige, hvem der ville begynde at ryge. Scorede man højt på skalaerne, kunne vi så se på, om de holdninger kunne forudsige et senere højt forbrug.

Fra hårde stoffer til uskyldig sjov

Søren Holm kommer fra en stilling som forebyggelseskonsulent i Skive kommune, så han har en høj grad af praktisk erfaring med netop de unges misbrug.

Søren Holm fik blod på tanden til at undersøge problematikken nærmere, da han og kollegaerne over en længere periode oplevede en holdningsændring til hash blandt de helt unge fra de sene folkeskoleår til ungdomsuddannelserne.

- Jeg satte mig for at undersøge, hvorfor de unges holdning gik fra at kategorisere hash på lige fod med kokain, amfetamin og så videre, til at de i løbet af få år blev langt mere positive over for hash, fortæller han og forklarer, at han samtidig ville klarlægge, om det at adressere de holdninger, kunne forebygge et senere misbrug.

Sort/hvid diskussion

Med udgangspunkt i de unges holdninger til hash, er der i projektet strikket et undervisningsforløb sammen, der nu bliver videreudviklet på.

Undervisningsforløbet tager gennem fem moduler a hver 90 minutter fat i blandt andet cannabiskulturen og gør de unge opmærksomme på, hvor de møder den, så de bedre kan forholde sig til argumenterne for og imod.

- Forløbet har ændret deres holdninger til hashrygning. Vi øger deres sociale kompetencer, og det kan alt sammen være med til at undgå, at de ender i et misbrug. Flere studier viser, at det at arbejde med de sociale kompetencer kan have en effekt, fastslår Søren Holm og fortsætter:

- Rent samfundsøkonomisk er det jo en gevinst, hvis vi kan få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og forskning viser, at hashrygning ofte er medvirkende til, at unge dropper ud.

- Det, vores forløb kan give, er en mere nuanceret diskussion af hashrygning. Det er meget sådan i dag, at det enten er godt eller skidt, meget sort/hvidt, siger Søren Holm. Han pointerer, at undervisningsforløbet samtidig styrker elevernes evne til at kommunikere, og at det i sig selv kan have en positiv effekt – uden at skulle løfte pegefingre konstant.