Skip to main content

Når stemmen afslører din løgn

Quizværter røber måske det rigtige svar, når svarmulighederne læses op i et tv-show. I hvert fald, hvis deltageren i stolen ved, hvad han eller hun skal se efter.

Din stemme afslører dig let, hvis du er midt i en løgn. Tonefald, hastighed, pauser, længde på endelserne etc. er alt sammen faktorer, der kan være tegn på, at du forsøger at dække over en usandhed - eller i dette tilfælde en sandhed.

SDU-forskeren Oliver Niebuhr og hans tidligere studerende Sophie Kindler har nemlig gennem et større studie påvist, at man rent faktisk kan afkode det rigtige svar på et quizspørgsmål med fire svarmuligheder, blot ved at analysere måden, svarene læses op på. Det kræver dog, at man ved, hvad man leder efter, og at quizmasteren samtidig kender det rigtige svar.

- De mest fremtrædende ting, der gør sig gældende, er, hvor hurtigt, der bliver talt, og hvor meget variation, der i stemmen, altså, hvor den går op, og hvor den går ned, fortæller Oliver Niebuhr, der selv blev overrasket over, hvor præcist de kunne forudsige det rigtige svar i forsøget.

Menneske vs maskine

En form for computer bliver kodet med en statistisk algoritme, der ser på blandt andet taleraten, hastigheden, endelserne og stemmens styrke. Og ud fra computerens målinger kan man altså se, hvornår det rigtige svar bliver læst op. Faktisk rammer maskinen rigtigt i mellem 70 og 90 procent af tilfældene.

- Det menneskelige øre kan godt trænes til at gøre det samme, som maskinen gør, men det kræver mange års træning. Jeg ved, hvad jeg skal lytte efter, men jeg ville aldrig kunne gøre det så godt som computeren, siger Oliver Niebuhr.

- Næste skridt er at teste, om det trænede menneskelige øre vil kunne opnå lige så gode resultater på sigt. Alle drømmer jo om at slå maskinerne, fortsætter han med et grin og refererer til for eksempel skak-computere, der gennem årene er blevet mødt af mangen en skak-stormester.

Stress i stemmen afslører dig

Forsøgene blev udført som et typisk ”Hvem vil være millionær”-quizprogram, hvor der blev stillet et spørgsmål og derefter givet fire forskellige svarmuligheder, A, B, C og D. På hvert kort var det rigtige svar understreget med rød. Quizmasteren blev bedt om at læse hvert spørgsmål og de efterfølgende svar op.

Det skulle vise sig at være en umulig opgave ikke at betone det rigtige svar anderledes end de tre forkerte.
- Det handler meget om stress. Når man gør en ekstra indsats for ikke at komme til at give det rigtige svar, stresser man automatisk over det, og det påvirker stemmen, siger Oliver Niebuhr.

Skal man skjule et rigtigt svar, er den bedste placering som enten mulighed B eller C, forklarer han. Her vil de faktorer, der afslører de rigtige svar, nemlig være mindre tydelige end ved første eller sidste mulighed, altså A eller D, da man læser de fire svarmuligheder som én sammenhængende sætning.

Masser af plads til videre forskning

 Studierne af talens anatomi er en ældgammel disciplin, men Oliver Niebuhr er ikke i tvivl om, at forskningen har gang på jord i et moderne samfund som vores. Og forskningen inden for området er kun i sin spæde begyndelse, mener han.

- Tale og social interaktion er to sider af samme. Vi signalerer både følelser, holdninger, sociale hierarkier, interesser og intentioner gennem vores stemmer, for det meste uden selv at vide det. Alle de non-verbale signaler, vi udsender, kan være meget kraftfulde, fortæller Oliver Niebuhr.
Han mener bestemt, at forskningen inden for området kun er i sin spæde begyndelse.

- Når man ser på, hvad man kan gøre allerede i dag, for eksempel med Siri, man kender fra sin iPhone, er vi kommet rigtig langt. Men der er stadig potentiale for meget mere.

MØD FORSKEREN

Oliver Niebuhr er lektor inden for kommunikation og innovation ved Institut for Design og Kommunikation på SDU og forsker i det talte sprogs akustik og opbygning.

KONTAKT

Redaktionen afsluttet: 06.10.2016