Skip to main content
DA / EN

Mus synger kærlighedssange i ultralyd

Når mus vil tiltrække det modsatte køn, laver de ultralyde ud fra samme princip som en jetmotor. De nye indsigter kan ændre forskningen i menneskelige stemmelidelser

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk , 03-11-2016

Selv om mus er et af de foretrukne forsøgsdyr i medicinsk forskning, så disker de små gnavere stadig op med overraskelser i laboratorierne.

Et forskningsprojekt ledet af lektor Coen Elemans fra SDU viser, hvordan mus er i stand til at frembringe lyde, som man ikke tidligere har fundet i pattedyr.

Mus kan ud over de små pivelyde, som vi mennesker kan høre, frembringe lyde med strubehovedet, der er ultrasoniske og dermed ikke hørbare for mennesker.

Lyder som et fly

Forskerne har optaget muselydene på bånd for efterfølgende at sænke frekvensen, og det lyder umiskendeligt som fuglekvidder. Men endnu mere interessant for Coen Elemans er det, at forskerne nu har afluret den mekanisme, som musene synger med.

Det viser sig, at sangen, som hannerne bruger til at tiltrække det modsatte køn, bliver skabt ved, at de lukker stemmebåndet sammen og sender luft ind mod strubehovedet.

Det vil sige, at når mus laver disse parringssignaler, så vibrerer deres stemmebånd ikke i høj hastighed, som forskerne antager, at hvirveldyr normalt gør. I stedet rammer luftstrømmen strubehovedets væg, og der bliver sendt resonans tilbage i strømmen, hvilket frembringer en stabil fløjtelyd i en meget høj frekvens.

— Det er overraskende, at mus, der bliver seksuelt opstemte, faktisk udstøder lyde, som vi ellers kun finder i luftstrømmen fra jetmotoren i et fly, der er ved at lette eller lande, og andre meget store industrielle turbiner, siger Coen Elemans.

Medicinsk betydning

 De nye indsigter er særligt relevante, fordi mus i vidt omfang bliver brugt til medicinske forsøg.
— Hvis man ikke ved, hvordan mus laver lyde, og hvordan de kontrollerer lydfrekvensen, så kan man heller ikke med sikkerhed sige, hvad forsøgsmedicineringen har bevirket, siger Coen Elemans.

Han påpeger, at de nye resultater betyder, at man er nødt til at genoverveje, hvad man hidtil har vidst om pattedyrs lydfrembringelse.

Næste skridt går ud på, at finde ud af, hvordan man kan manipulere og ændre lydene. Det kan på længere sigt få betydning for muligheden for eksempelvis at behandle stammen eller stemmetab i forbindelse med sygdomme som Alzheimers og motor neuronsygdom.

Fotos og video: Anders Boe

Læs om forskningen på SDU

Ny Viden november 2016

Mød forskeren

Coen Elemans forsker i neuromekanik på Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Forskningen koncentrerer sig om, hvordan dyr frembringer og kontrollerer lyde med hjerne og muskler. Det gælder både fugle, gnavere, flagermus og øvrige pattedyr.

KONTAKT

Redaktionen afsluttet: 03.11.2016