Skip to main content
DA / EN

Fornem afslutning på uddannelsen

Forleden kunne 90 kandidater sætte punktum på fem års uddannelse.

I bedste amerikanske tradition kunne de dimitterende kandidater i Sønderborg forleden kaste en cap højt til vejrs. 

Fem års uddannelse og titler som blandt andet cand.ling.merc, cand.polyt, cand.soc og cand.merc var i hus.

Det blev markeret på festlig vis ved, at hver kandidat fik foræret en cap til dimissionen. 

Vi er et internationalt universitet

- Mange af vores studerende er jo fra andre lande, og vi vil også gerne markere, at vi er et internationalt universitet, siger Karina Madsen Skellgaard, som koordinerede dimissionen i Sønderborg. 

- Samtidig er det en flot måde at afslutte uddannelsen på.

Det er almindeligt, at danskere får en hue, når de afslutter gymnasiet, men der har ikke været tradition for en hue til kandidaterne.

Ny tradition er startet

Karina Madsen Skellgaard og kollegerne har skelet til den amerikanske tradition med cap and gown.

- Det er ikke noget nyt, at vi forærer vores kandidater en lille gave, når de er færdige med deres studier, forklarer koordinatoren.

- Vi har besluttet, at det ikke er sidste gang, for det var en flot måde at markere afslutningen på. Det skal være en tradition. 

 
Redaktionen afsluttet: 06.07.2016