Sultedød i fjorden
Mangel på mad udløser en årlig tilbagevendende massedød blandt vandmænd i Kerteminde Fjord, konkluderer to SDU-forskere.
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 01-04-2016
I Kertinge Nor ved Kerteminde findes der om sommeren utallige små vandmænd, som ikke når at blive større end 3-5 cm i diameter, inden de dør om efteråret.
Der er så mange vandmænd, at de er i stand til at støvsuge vandet for dyreplankton, så der ikke er mere føde at vokse af. Resultatet er, at de hæmmer deres egen vækst.
-Til sidst er der så lidt føde tilbage, at vandmændene dør af sult, siger ph.d.-studerende Josephine Goldstein og professor Hans Ulrik Riisgaard efter at have undersøgt den årligt tilbagevendende vandmands-massedød.
De når at formere sig
Til trods for de yderst begrænsende leveforhold er de små "baby-vandmænd” i stand til at gennemføre hele deres livscyklus og sætte en ny generation godt i vej.
Hen på sommeren producerer de æg og sædceller, og de befrugtede æg sætter sig på hun-vandmændenes mundarme.
Her udvikles de til små svømmende larver, der slår sig ned på bunden og danner polypper. Dette polyp-stadium overvintrer, mens forældregenerationen er død og borte inden jul.
Vandmænd skrumper og dør
- Vi har hidtil troet, at der var tale om en "programmeret" død, fordi der samtidig med kønsmodningen sker en negativ vækst, altså det at vandmændene skrumper. Noget tydede derfor på, at fødeenergien primært blev brugt til den kønnede formering, siger forskerne.
Men det er ikke tilfældet, viser forskernes studier nu.
- Vi har at gøre med et "tusindbrødre-samfund af pygmæ-vandmænd", siger ph.d. studerende Josephine Goldstein og professor Hans-Ulrik Riisgaard fra Biologisk Institut.
Når vandmændene skrumper og til sidst dør, skyldes det sult, som bliver mere og mere udtalt hen på efteråret.
Fin form efter fodring
Forskerne tog nogle af de små udsultede vandmænd fra Kertinge Nor ind i laboratoriet og fodrede dem med dyreplankton.
-De voksede sig hurtigt store. Vi har oplevet, at de blev 10 cm i diameter på få uger, og de overlever i fin form indtil den næste sommer, beretter forskerne.
Det er således hverken aldring eller omfordeling af fødeenergi til formering, som bestemmer vandmænds livslængde på vores breddegrader.
Fotos: Hans Ulrik Riisgaard og Josephine Goldstein
