Hundestejler skifter tisse-teknik når de bygger rede
Fisk bygger også rede. Hos hundestejlen udfører hannen arbejdet, og indsatsen kræver så mange ressourcer, at han mister evnen til at producere urin på normal vis. Nu kan forskere afsløre, hvordan hanner slipper af med overskudsvæske i kroppen
Hundestejle-hanner er meget dedikerede, når næste generation skal sættes i verden. De kæmper om at bygge den flotteste rede, som de lokker hunnerne ind i. Når hunnerne har lagt deres æg i reden, befrugter han dem, og så forsvarer han ellers sit afkom ihærdigt, indtil de nye små klækkes.
Hannen bruger så mange kræfter på redebygning, at nogle af hans vitale organer helt fysisk tvinges til at ændre udseende og funktion. Inden han bliver kønsmoden og begynder at interessere sig for hunner, bruger han – ligesom alle andre dyr – sin nyre til at udskille overskydende vand og affaldsstoffer, altså urin, med. Men den funktion holder op, når han begynder at bygge rede.
- Til redebygningen skal han bruge et særligt slimet stof, som han selv producerer i nyren. Produktionen af dette stof, der minder om spindelvæv, tager fuldstændigt over, så nyren ikke længere kan producere urin. Det svarer til, at et menneske mister evnen til at tisse, forklarer Steffen Madsen, lektor ved Biologisk Institut.
Nyresvigt burde udgøre en trussel
En fiskenyre er ikke identisk med en menneskenyre, men princippet er det samme: Den skal udskille vand og affaldsstoffer, så nyresvigt hos redebyggende hanner burde udgøre en seriøs trussel.
- Hvis han ikke kan komme af med vandet, burde han svulme op som en svamp, der suger vand og eksplodere til sidst, siger Steffen Madsen.
Men hvis fiskens nyre ikke længere kan udskille urin, hvordan slipper den så af med overskudsvæsken i kroppen?
- Det har tidligere været noget af et mysterium, men der er dokumentation for, at hannerne producerer urin ved hjælp af tarmen i stedet for nyren. Vores forskning giver nu et godt bud på, hvordan det lader sig gøre.
Analyser af proteiner
Steffen Madsen og hans kolleger studerede hundestejletarmceller i laboratoriet og ved at analysere udvalgte salt- og vandtransporterende proteiner kunne de kortlægge den molekylære mekanisme, der sikrer at væske udskilles gennem tarmvæggen.
Forskerne kunne påvise, at urinen ikke siver ud mellem tarmcellerne – hvilket man ellers godt kunne forestille sig. I stedet bliver den transporteret gennem cellerne af nogle særlige kanaler.
- Denne særlige hundestejle-evne er endnu et eksempel på, hvordan dyr gennem evolution har specialiseret sig og tilpasset sig til næsten enhver tænkelig situation, siger Steffen Madsen.