Star Wars-universet under lup

I anledning af premieren på den nye Star Wars film har fysikstuderende og Star Wars-fan Andreas Foldrup taget de naturvidenskabelige briller på.

For er det overhovedet fysisk muligt for Luke, Han Solo og de andre at gå almindeligt oprejst rundt i et rumskib? Eller at Han Solos ramponerede fartøj Millennium Falcon ræser afsted med halvanden gange lysets hastighed?

Andreas Foldrup gennemgår Star Wars-universets mulige og umulige elementer.

Om lyde i rummet

Noget af det, som gør rumkampene i Star Wars spændende, er eksplosionerne og lydeffekterne, som man kan høre, når rumskibene beskyder hinanden, accelererer eller går over i hyperspace.

Lyd er bølger, og for at de skal kunne udbrede sig, og vi dermed skal kunne høre det, så skal der være noget, som det kan udbrede sig i. I rummet er der vakuum, hvilket betyder, at der ingen luft, vand eller andet medie er, som lyd kan udbrede sig i, og der er dermed ingen lyd i rummet.

Eksplosionerne og de andre lydeffekter er dermed blot et filmtrick til at gøre kampene og handlingen mere spændende.

Om lys i rummet

Noget andet, som for mange er ikonisk ved Star Wars, er hologrammerne, som afbilleder personer og steder i alle tre dimensioner.

Da lys kan beskrives som både bølger og partikler, har det den egenskab, at en lysstråle kan interferere med en anden lysstråle, når de støder sammen. Ved at udsende lys med et bestemt bølgemønster og reflektere det, så lysstrålerne rammer de nyligt udsendte stråler, er det muligt ved hjælp af interferensmønsteret af skabe et 3D billede ligesom ved et hologram.

Denne teknologi findes i dag, og de første basale hologrammer kan ses ved forskellige videnskabelige udstillinger. Det er dermed ganske muligt, at vi alle i den nærmeste fremtid taler til hinanden via små hologrammer fra vores smartphones.

Om tyngdekraften i rumskibe

I rumskibene og rumstationerne i Star Wars er der et jævnt tyngdefelt på alle etager, uanset hvordan rumskibet/stationen er udformet, eller hvordan det bevæger sig.

Det er ikke realistisk, og det har filmskaberne sikkert vidst, så de opfandt til filmens univers en særlig maskine – en tyngdegenerator – som i filmene kan skabe et tyngdefelt, der fungerer på en måde, som fysikken ikke kan forklare.

I virkelighedens verden kræves der et forhold mellem masse og afstand fra massens centrum for at skabe et jævnt tyngdefelt.  Det ser man fx på en planet. Et rumskib eller en rumstation har på ingen måde tilstrækkelig masse eller rotation til at skabe et tyngdefelt /tyngdekraft som på en planet.

Om at bevæge sig med lysets hastighed

I Star Wars anvendes noget, som kaldes et ”hyperdrive” til at bevæge sig langt hurtigere end lyset, så man kan rejse imellem planeter i forskellige solsystemer på meget kort tid. Men ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er der intet, som kan bevæge sig hurtigere end lyset.

Derudover stiger energien, som kræves for at accelerere nærmest eksponentielt, når et objekt med en masse nærmer sig lysets hastighed. Dette betyder, at der, for at et rumskib skal kunne flyve med lysets hastighed, skal bruges uendeligt meget energi.

Det er dermed fysisk umuligt for The Millennium Falcon at flyve med 1,5 gange lysets hastighed.

Om at blaster-skuddene bevæger sig langsomt

Skuddene, som man ser både stormtropper, rebeller, klontropper og droider skyde med, ser altid ud til at bevæge sig så utroligt langsomt i forhold til, hvad vi kender fra vores pistolskud.

På grund af den meget karakteristiske farve og perioden, som filmene kommer fra, tror mange, at skuddene er laserstråler. Lasere er dog stråler af kraftigt fokuseret lys, som ligesom andet lys bevæger sig med 300.000 km/s.

I filmene bevæger strålerne sig med ca. 200km/s, hvilket klart viser, at det ikke kan være laserstråler.

Læs artiklen i sin fulde længde