Fremtidens grise skal spise biogas
For at skåne miljøet er forskere ved at udvikle nye former for foder, som vil få grisene med på den grønne bølge. Grisene skal erstatte menuen af soyamel, rapsfrømel og solsikkemel med proteiner fra biogas.
Grise er normalt ikke de største miljødukse i klassen, men det skal en ændring af deres foder nu lave om på. Forskere er i gang med at udvikle foder til grise fra naturgas eller biogas. Så fremtidens grise kan vokse på protein fra luft eller metan i stedet for at gumle på afgrøder fra landbrugsjord.
- Et af de største problemer for miljøet er omdannelsen af natur til landbrugsland. Cirka 40 procent af verdens areal bliver i dag opdyrket, og det tal vil kun stige i fremtiden. I takt med at vi bliver flere og flere mennesker på jorden, bliver vi nødt til at opfinde alternative måder at udvinde mad til dyrene, så det ikke belaster naturen, siger adjunkt Lorie Hamelin fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet.
Biogas kan blive fremtidens svinefoder
Forskerne bruger en metan-spisende bakterie, som hedder Methylococcus capsulatus. De fodrer den med metan fra naturgas eller biogas. Efter gæring og tørring høster forskerne bakterierne. Udfordringen er nu, om bakterien har udviklet de livsnødvendige aminosyrer, som i sidste ende er afgørende for grisenes udbytte af foderet.
- Lige nu kigger vi på proteinet med naturgas som råmateriale, men råmaterialet kan også være biometan fra biogas. Det er jo et fantastisk perspektiv. Ringen ville være sluttet, hvis gyllen i biogasanlægget i sidste ende ender med at blive spist af grisene, siger adjunkt Lorie Hamelin.
Miljøbelastningen fra jord til bord
Lorie Hamelin skal sammen med sine kollegaer på Syddansk Universitet til at lave en livscyklusanalyse for at fastlægge, hvor gavnligt et grisefoder-protein fra naturgas vil være for miljøet.
- Vi ser på miljøbelastningen ved forskellige scenarier, både under nuværende og fremtidige betingelser. Hvordan påvirker produktionen af grise miljøet, når de spiser soyabaserede proteiner i forhold til, hvis grisene spiste proteiner fra naturgas eller biogas, når man følger grisen fra jord til bord? Forklarer Lorie Hamelin.
Andre forskere undersøger, om insekter kunne indgå i fremtidens dyrefoder, fordi insekter er meget rige på proteiner. Derfor understreger Lorie Hamelin, at det er vigtigt med en grundig undersøgelse af, hvordan et protein udvundet af naturgas vil påvirke miljøet og grisenes vækst.
Fakta
Omlægningen af natur til landbrug betyder meget for vores samlede udledning af CO2. I dag står omdannelsen for 10 procent af verdens samlede CO2 udledning. Derfor er det vigtigt at finde alternative foderprodukter, så vi ikke er nødt til at bruge jord som foderkammer til dyr.
Projektet er et samarbejde mellem virksomheden UniBio A/S, DTU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Vestjyllands Andel.