Forsker: Vi tillægger 1864 for stor betydning
Selvom 1864 var afgørende for dansk politik og opgøret med romantikken, er det misvisende at sige, at Danmark blev moderne på grund af krigen. På den måde tillægger vi krigen for meget betydning, mener forsker
De fleste opfatter det store nederlag i 1864 som skelsættende for skabelsen af det moderne Danmark.
Men så stor en betydning bør man ikke tillægge krigen, mener adjunkt Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet.
- 1864 er blevet gjort til grund for hele det moderne Danmark, og det er der ikke noget hold i. Danmark var blevet moderne uden 1864, men naturligvis tog politikken og kulturen farve af nederlaget. Dog var det ikke et fundamentalt brud på alle leder og kanter. Udviklingen var kommet uafhængigt af det, siger Rasmus Glenthøj.
Hvis du er interesseret i mere historiefortælling om 1864, kan du se videoen øverst i artiklen, hvor Rasmus Glenthøj forklarer, hvad der påvirkede Danmark til at blive moderne.
1864 påvirkede kulturen og politikken
Selvom Rasmus Glenthøj ikke tildeler nederlaget i 1864 æren for det moderne Danmark, mener han stadig, at det har haft stor betydning.
- Det skal ikke forstås på den måde, at 1864 ingen betydning havde, for det har haft en stor betydning. Det var ikke her, den nationale udvikling gik igang, men det var her, man fik nationalstaten, siger han.
1864 blev også inddraget i det kulturelle opgør og det moderne gennembrud. Rasmus Glenthøj mener, at det moderne gennembrud sandsynligvis var kommet uafhængigt af krigen, men at nederlaget blev brugt som en konstatering af, at romantikken var et overstået kapitel.
Derudover fortæller Rasmus Glenthøj, at 1864 yderligere blev startskuddet for en forfatningskamp, der startede efter 1870, og som varede 30 år.
- Forfatningskampen splittede landet på kryds og tværs, og ifølge nogen bragte det næsten Danmark på rand af borgerkrig. Her blev 1864 brugt til at slå hinanden i hovedet både fra venstre- og højrefløjens sag, siger han.
Et opgør med nationalismen
1864 blev nemlig et politisk stridsspørgsmål, for kunne Danmark overhovedet kunne forsvare sig selv i krig? På den måde satte nederlaget spørgsmålstegn ved militærets eksistens.
På denne måde skabte den politiske debat grobund for to traditioner, der stadig eksisterer 150 år efter nederlaget ved Dybbøl Mølle.
- Den ene tradition gik på, at det alt sammen var udlandets skyld, mens den anden sagde, at det alt sammen var vores egen skyld. Vi skulle piske os selv i et opgør mod den nationalisme, som havde være skylden til det hele. De to traditioner har levet videre i 150 år, hvor den sidste har været mest dominerende. Men det, vi har glemt i mellemtiden, er, at de her to traditioner er opstået i et politisk spil om 'aben', siger Rasmus Glenthøj.