Skip to main content
DA / EN

Debat om besættelsestidens statsministre

Historiker Søren Mørch kommer med sin personlige karakteristik og vurdering af tre statsministre ved debatmøde på SDU onsdag 28. maj.

 

Thorvald Stauning, Vilhelm Buhl og Erik Scavenius påtog sig som statsministre den vanskelige opgave at føre Danmark frelst igennem 2. Verdenskrig. Efter manges mening bar de samarbejdet med tyskerne for langt og for længe.

 Hvad var deres forudsætninger, deres visioner, hvilke personligheder var de? Hvordan vurderede de situationen? Hvilket eftermæle fortjener de? Det vil historiker Søren Mørch komme med sit bud på.

 Søren Mørch har haft sin gang i Campusvej siden Odense Universitets begyndelse og indtil sin pensionering for en halv snes år siden. Han er forfatter til en lang række bøger og den seneste, 25 statsministre, er netop udkommet i en opdateret udgave.

Debatmødet er arrangeret af Netværk for Nazisme- og Holocauststudier, og det holdes i lokal U64 onsdag 28. maj kl. 17.30.

 

Redaktionen afsluttet: 20.05.2014